x

Little Boots – Springer ud af synthesizerskabet

Little Boots – Springer ud af synthesizerskabet

Hun taler ekstremt hurtigt. Adjektiverne flyder sammen. Som om enhver sætning angribes af den efterfølgende. Måske fordi hun er fra Blackpool, en lille by i det nordvestlige England, og med den ære følger hendes outsider-fornemmelser og tydelige accent. Victoria Hesketh omtaler sig selv i en tør humoristisk tone, med en intelligent og ironisk distance, men når hun taler om sin musik, er tonen passioneret. Hun elsker sine synthesizere, der er hendes varemærke og legetøj, skiller dem ad, fortæller om kredsløb, samples og oscillatorer. Den 25-årige elektropop-sangerinde kalder sig Little Boots og er blevet udråbt til 2009's største britiske kommercielle håb, men hun har en fortid i jazz og progrock, og under den glatte overflade lurer et hyperaktivt, nørdet, skævt musikalsk og personligt twist.

- Det var en indforstået joke, endnu en joke, som var gået for langt ud. Dem er der alt for mange af, og jeg kan ikke engang begynde at forklare, hvad det går ud på, for det ville slet ikke være sjovt. Det er hele pointen, fortæller Victoria Hesketh om sine YouTube-soveværelsesoptagelser, da GAFFA møder hende i det centrale London.

Synth-nørd

- Vi jokede med, vi ikke kunne få et gig, men at vi bare kunne blive hjemme og spille vores eget gig. Det var faktisk ret åndssvagt. Men så begyndte vi at få en masse beskeder om, at vi skulle lave flere, og jeg spillede akustiske coverversioner og begyndte også at spille nogle af mine egne sange. De var meget rå, og jeg havde ikke øvet mig, men spillede fejl, og telefonen begyndte at ringe indimellem, fortsætter hun.

Under interviewet flakser Victoria Heskeths opmærksomhed. Hendes iPhone-ringer, hun demonstrerer nogle af musikprogrammerne på den, spejder efter sin elskede synthesizer, som hun altid tager med. En Tenorion, en japansk Gameboy-lignende kvadratisk ting, som kan programmeres og futuristisk oplyser ethvert anslag.

- Jeg har været til synth, siden jeg var teenager. Du kan ikke være interesseret i synthesizere på en cool måde. Det er ret nørdet, og folk har anset det for at være perverst, hvis jeg begyndte at tale om at skille dem ad og reparere oscillatoren. Men jeg vil vildt gerne vide, hvor lyden kom fra. Mit navn florerer på websites som Hot Chicks With Synths, hvilket er ret underligt, og der har altid været et stigma med piger og teknik. Men nu er jeg endelig kommet ud af synthesizerskabet, griner hun.

Pop med et twist
En lang historie kort. Nu har hun indspillet sit debutalbum, Hands, som udkommer 8. juni. Tre af numrene med Joe Goddard fra Hot Chip, blandt andet hendes første hit, Stuck On Repeat. Greg Kurstin (fra The Bird And The Bee, producer for Kylie Minoque med flere) har produceret de øvrige.

- Joe er vildt cool, for han laver noget, der ikke lyder som noget andet lige for tiden. Greg Kurstin har både lavet popartister som Lily Allen og cool navne som Flaming Lips. Og jeg er megafan af Human League, så det var en kæmpe ære, at Phil Oakey, forsanger i Human League, medvirker på Symmetry. Mine sange er egentlig popsange, men man kan grave i synthesizer-lydene eller teksterne og udforske dem. Det er ikke et konceptalbum, men en blanding af sange, man kan danse til, og nogle mærkelige, episke og nogle stille sange. Det er ret farverigt, men det er i virkeligheden et stort rod. Det er sådan, jeg er, forklarer Little Boots.

- Jeg vil ikke råbe ud: "Se mig, jeg er mærkelig." Jeg hader den slags. Sangene skal være godt skrevet, og så kan folk selv grave efter det mærkelige twist nedenunder.

Little Boots om Little Boots

Bortset fra din single, Meddle, kender vi dig endnu ikke i Danmark. Hvad ville du sige, hvis du skulle præsentere dig selv?

- Jeg er nok temmelig skizofren, temmelig excentrisk og stjæler inspiration med arme og ben. Jeg har også lidt ADHD, og bliver ret hyperaktiv engang imellem (...og selvironisk, red.). Det kan gå ret op og ned i løbet af kort tid.

Hvorfor hedder du Little Boots? Går du i små sko, eller er du en tyrannisk diktator?

- Det er slet ikke en god historie, for min veninde så en film om Caligula og begyndte at kalde mig Little Boots (som er den engelske oversættelse af det latinske navn, red.). Mit rigtige navn er ikke så catchy, så da jeg skulle bruge et kunstnernavn, gik jeg mine øgenavne igennem, og de handler af åbenlyse årsager alle om at være lille. Little Boots blev bare hængende. Jeg kan godt lide det twist, at hvis man ikke kender historien, så lyder det som et ret sødt navn, men hvis kender Caligula, så tænker man, at det er ret mærkeligt. Jeg er hverken sindssyg, sex-crazed eller har en hest, der vandrer rundt i min lejlighed.

Hvad er dit forhold til Danmark?

- Jeg har aldrig været i Danmark, men jeg er gode venner fra Alphabeat, særligt med guitaristen, Anders, som jeg mødte, da jeg dj'ede på deres tour i nogle uger. Bagefter fandt jeg ud af, at vi bor virkelig tæt på hinanden i London, og de spørger altid, om vi skal ud og have drinks. De er ret gode til at drikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA