x

Jooks – sølvskeen i egen hånd

Jooks – sølvskeen i egen hånd

Efter en årrække som en del af hiphop-kollektivet Rent Mel har Jooks taget sølvskeen i egen hånd. Langspillerresultatet hedder Privilegeret, og det er netop den tilstand,  albummet roterer omkring. GAFFA har mødt den 29-årige københavner til en snak om selvlede, ufiltreret realisme og om at kalde en lort for en lort.

Vi kender alle myten om, at autentisk og virkningsfuld kunst udspringer af den energi, der ligger i det menneskelige forfald og destruktion. Sådan virker verden ikke imidlertid ikke helt for Jooks, der på sit aktuelle debutsoloalbum er drevet af sine middelklasse- privilegier. Den sølvske, han bærer i munden på pladens cover, illustrerer dette udgangspunkt helt eksplicit.

- For mig var det vigtigt, at arbejdet med min solodebut havde et væsentligt omdrejningspunkt. Det skulle ikke bare være sådan en her-er-jeg-plade. Derfor startede jeg faktisk med at formulere titlen: Privilegeret. Det blev den ramme, mit projekt tog udgangspunkt i, forklarer Jooks, der startede sin rap-løbebane tilbage i 1996.

Det var gennem det lokale basketball-miljø, han blev tiltrukket af de rytmiske rim og de repeterende rytmer. I første omgang var det Stilen R Profilen, der vakte hans interesse. De gjorde i Jooks' øjne noget andet end at lyde som "københavnere over et blues-beat", som Jooks diplomatisk italesætter den allertidligste danske rapmusik. Ingen nævnt, ingen glemt! Han var 16 år, da han stod på hiphop-toget. Siden har han blandt andet slået sine rimfolder som en del af gruppen Rent Mel (oprindeligt Rent Mel i Posen), hvor teknik og flow blev hans ubestridte signatur. Senere har hiphopaktører som Niarn, Per Vers, Troo.L.S. & Orgi-E og L.O.C. gjort brug af hans orale egenskaber.  
I skrivende stund snurrer den poppede single Hun Vil Ha' En Rapper flittigt på radioen som en skæv bemærkning om at gemme sig bag en facade i forsøget på at imponere den eneste ene. På Privilegeret lader Jooks facaden falde og står ved, hvem han er, på et nummer, der dog stikker en anelse ud sammenlignet med albummets 12 øvrige sange. "Vi skal fejre, at vi er privilegerede, og så kan vi tage de moralske tømmermænd til lyden af resten af pladen", udtaler Jooks i en pressemeddelelse i forbindelse med singleudsendelsen.

Middelklasse-dansker
Efter Rent Mels album Ingen Stress (2004) og en stribe features for andre kunstnere voksede idéen om at lave sin helt egen plade i hovedet på Johan Forsby, som er Jooks' borgerlige navn. Men det kræver mod at finde ud af, hvem man egentlig er - og turde stå ved det vel at mærke:

- Det var ganske enkelt en angstfremkaldende transformation. Det kræver sgu selvtillid at turde stå på egne ben. For mig handler det dér med at lave en plade om at begynde med at spørge sig: Hvem er jeg? I den her sammenhæng var det ikke nok bare at være en fed flow-rapper, som var den rolle, jeg med stor tilfredshed udfyldte i Rent Mel. Jeg var nødt til at finde noget, der var relevant at sige, siger Jooks, der ud over at være rapper blandt andet også er specialestuderende på Københavns Universitet, hvor han læser dansk med en toning af kommunikation.

Udelukkelsesmetoden måtte i brug for at finde ud af, hvad han i hvert fald ikke var, selv om visse roller belejligt nok er bygget ind i hiphopkulturens identitetskatalog:

- Jeg er hverken player eller gangster. Jeg måtte derfor spørge mig selv: Hvad er jeg så? Han tager huen af og stryger hånden gennem det halvlange tilbagestrøgne hår og fortsætter:

- Jeg er middelklasse-dansker. Og hvad betyder det? Jeg tænkte, at hvis jeg kunne sætte dét på spidsen, så havde jeg fat i noget. For er der noget, jeg er, så må det være privilegeret - med en stor tyk streg under.

Et smil breder sig i Jooks' ansigt.

Sammen med vennen og produceren Atilla Dogan, der går tilbage til Rent Mel-dagene, er Jooks en del af crewet Hide Out, der blandt andet også tæller S!Vas, som sammen med L.O.C. medvirker på skæringene Den Rød Løber. Jooks og Atilla har arbejdet koncentreret med Jooks' soloprojekt gennem de sidste to år. Udgivelsen er blevet udsat ad flere omgange. Det tager tid at finde ud af, hvem man er. Og for Jooks' vedkommende kom der i øvrigt også lige et barn ind over mikset, hvilket han i øvrigt mener har gjort det nemmere at være sig selv i musikken. Det med at blive far skubber konstruktivt til selvoptagetheden, påpeger han.

Ignorante skyklapper
Under interviewet tygger Jooks sig igennem sin frokost på et højtliggende kontor hos PeopleGroup, der huser hans pladeselskab. Udenfor ligger Købehavn panoramisk omkring os. Fra tagterrassen, hvor smøgpauserne finder sted, kan man se hele vejen til Østerbro, hvor Jooks har haft sin privilegerede opvækst med 68'er-akademikerforældre og et tætmasket sikkerhedsnet spundet ud omkring sig. Sådan er det at være borger i velfærds-Danmark. Han sænker de tætte mørke bryn under huen og skubber tallerkenen fra sig:

- Indtil den her plade har jeg været meget fokuseret på flow og fremførelse, men nu ligger mit fokus på at skrive personlige tekster. Jeg interesserer mig selvfølgelig stadig for teknikken. Det er mere angrebsvinklen, der er forskellig. Og måden at betragte mig selv på ikke mindst.

Men hvor ligger den kunstneriske drivkraft i at være privilegeret?

- Haha, det er jo velkendt, at der kan komme meget god kunst ud af elendighed og forfald, men for mig er privilegeret faktisk også et negativt udgangspunkt i mange sammenhænge. Eller det kan i hvert fald godt udløse en selvtilstrækkelig form for tilstand, som man er nødt til at anerkende. I mine øjne handler det med at være privilegeret blandt andet om have skyklapper på, om ikke at kunne se ud over sin egen næsetip. Sikkerheden afføder en form for magelighed. Sådan har det i hvert fald været for mig. Den lede, jeg fandt ved mig selv, blev derfor en drivkraft, erkender Jooks og henviser til titelsangen, der blandt andet byder på linjer som  "den førstefødte fik det hele serveret / forkælet fra første gang, jeg hev efter vejret / en gylden start, en sølvske i munden / så tæt på toppen så langt fra bunden".

Beskidt realisme
For Jooks skal der en grad af selvudlevering til, før det bliver interessant at lytte til en rapper. Eller andre, der udtrykker sig for den sags skyld. Det handler om at åbne jernskjorten. Det handler om ærlighed, om at kalde en lort for en lort, forklarer han med henvisning til den amerikanske poet og romanforfatter Charles Bukowski, der netop gjorde en dyd ud af at skrive hudløst ærlige og indimellem nærmest afskyvækkende tekster.

- Det, jeg laver, er en slags beskidt realisme. Jeg vil ikke gemme mig bag symboler og klichéer. Jeg skriver med udgangspunkt i mig selv, og jeg-formen afslører, at jeg ikke beskæftiger mig med universelle sandheder, men blot formidler mine egne oplevelser. Både de smukke og de grimme. Jeg vil gerne sige tingene, som de er, og ikke gemme mig bag et image. Man skal tage den derud, hvor det kan gøre ondt; så er det, at det bliver interessant, fastslår Jooks og tilføjer som eksemplificering, at sangen Træk Vejret helt modsat hiphopkulturens dominerende macho-kodeks handler om at erkende, at man har fået en røvfuld: "Jeg har ingen sår på mine knoer / jeg har ikke været i slagsmål, jeg har fået tæsk", bliver der rappet på sangen, der var det allerførste lydudslip fra Privilegeret. Noget tilsvarende gør sig gældende på den sentimentale og monogame kærlighedserklæring Det' Ik' Nok, der er en hyldest til kæresten. For Jooks handler det om at sige tingene, som de er.

Jooks' to-do-liste:
Privilegeret udkommer 8. juni på ArtPeople. I løbet af sommeren står der et par festivaler på programmet - blandt andet Roskilde Festival. En live-tour følger senere på året. På sin to-do-liste har Jooks i øvrigt en teatermusikopgave, han skal løse til en forestilling på Plex, der tidligere var kendt under navnet Den Anden Opera. Dette sker i samarbejde med kollegaen Prins Nitram. Mere Jooks på myspace.com/jooksmusic


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA