x

Mixtape - When Saints Go Machine

Mixtape - When Saints Go Machine

Den københavnske kvartet, de albumaktuelle elektropop-rockere fra When Saints Go Machine, der senest spillede med strygere foran et siddende koncertpublikum til Spot Festivals åbning i Århus, har lavet et mixtape med seks navne, du ikke må gå glip af til årets Roskilde Festival.

When Saints Go Machine debuterede i sidste måned med deres ti spor lange "Ten Makes A Face", som fik fire stjerner her på GAFFA.dk. Allerede inden deres album fik bandet dog tildelt P3 Talentet til årets P3 Guld, mens synthesizernørderne også var på GAFFAs liste over bands, som bliver store i 2009. Deres debutplade er sat sammen af et mangesidet udtryk - fra pop, elektro, rock, soul, house med mere, som har en appel til såvel det brede radiopublikum og de audiofile musiknørder. When Saints Go Machine består af Silas Moldenhawer (trommer), Jonas Kenton (synth, vokal), Simon Muschinsky (keys) og Nikolaj Manuel Vonsild (vokal), og de har sammenfattet deres anbefalinger til Roskilde Festival:

Mixtape: When Saints Go Machine

Før en festival kigger man altid programmet igennem og får sat krydser ved alle de bands, man gerne vil se. Selvom man seriøst mener, at man kan nå at se to koncerter på en halv time, hvis bare man tager turen mellem scenerne i yndefuldt trespring uden at få sved på panden, ender det altid med, at man glemmer mindst fem af de koncerter, man virkelig gerne ville se, da nogen typisk har stjålet ens festivalprogram til at rulle sjove cigaretter på. Samtidig synes vi i situationen, at det er utrolig vigtigt at samle et sugerør, der er så langt, at det kan nå over i den sidste kolde hvide papvin, som står plantet tre meter væk, så man kan slukke tørsten, uden man behøver at rejse sig fra sin Spejdersport all-purpose festivalstol. Vores mixtape er af de grunde en guide til seks koncerter, man skal se på dette års Roskilde Festival.

Oh No Ono - Icicles (2009)

Oh No Onos nye album er fantastisk, og sætter en ny standard inden for europæisk kontemporær musik. ”Icicles” er stort og fyldt med intelligent sammensatte korpassager og smukke skift. Gå ikke glip af muligheden for at se dem live, det gør vi i hvert fald ikke.

Micachu – Golden Phone (2009)

Micachu er en finurlig størrelse. Hendes musik er legesyg og eksperimenterende, og indeholder mange fine melodier. Hendes album er produceret af Matthew Herbert, som er et af vores helt store ikoner i bandet. Hendes album er ude på det skelsættende pladeselskab Rough Trade, der blandt andet har udgivet artister som Antony And The Johnsons, Belle And Sebastian og Arcade Fire.

Nick Cave & The Bad Seeds - Midnight Man (2008)

Vi glæder os virkelig til at blive trukket ind i Nick Caves mørke tekstunivers og mærke energien, der opstår, når et af vores tids største rockikoner toner frem på Orange Scene. Vi missede ham desværre sidste år, da han spillede med Grinderman, så vi ser frem til at få vores første glimt af den høje, velklædte, lynskarpe performer Nick Cave i år.

Fleet Foxes - White Winter Hymnal (2008)

Dragende, uimodståelig, drømmende og virkelig iørefaldende er, hvad Fleet Foxes lyd er for os. Det er svært at beskrive noget, som man egentlig bare mener er fantastisk. Vi vil foreslå, at man åbner alle vinduer i lejligheden, eller bare et enkelt, hvis man ikke tåler gennemtræk og hurtigt bliver forkølet, lader solens stråler spidde dagligstuen og sætte ild til lænestolens sortsværtede læderovertræk og nyder, at vi har fået tildelt endnu en ren, ny og jomfruelig sommer, vi nok skal få plettet til, inden den er omme.

Fever Ray – If I Had A Heart (2009)

Fever Ray er Karin Dreijer fra The Knifes soloprojekt, og uden Oluf er hun stadig fantastisk. If ”I Had A Heart” er en tur igennem et altopslugende mørke pustet liv i af Karins karakteristiske vokal, et pitched dub og producer Christopher Bergs underspillede genialiteter, der ikke mindst på grund af en virkelig god video henleder ens tanker på en efterladt lejrskole, hvor børnenes leg er forstummet og kun susen fra et uendeligt hav og  de underlige lyde, der kommer fra køkkenet tager til, mens man via repetition af sin mors godnatsange og en pude for ørerne prøver at flygte fra et nærværende og meget virkeligt mareridt.

Black Dice - REPO (2009)

Lyden af små børn, der hulker, samtidig med at de bliver revet gennem et virvar af effekter, udefinerlige blæsere, fuglekvidder og en virkelig god sans for kaos og stilhed. New Yorks eksperimentale noiseband Black Dice lægger lyd til ens forholdsvis konforme hverdag og gør selv en tur i Ballerup C-madkassen til et tiltrækkende og spændende forskruet eventyr.

"Ten Makes A Face" udkom mandag den 18. maj.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA