x

St. Vincent - godt, alle ikke kan lide min musik

St. Vincent - godt, alle ikke kan lide min musik

Art-pop-prinsessen St. Vincent slider netop nu Europas veje tynde i sin turbus. Torsdag gjorde samme bus holdt hos Roskilde Festival, hvor en af festivalens mest intime scener, Astoria, skulle huse koncerten. St. Vincent optræder syv af de næste ni dage i streg, men det hårde program ændrer ikke på, at lysten til at optræde bobler i blodet på den unge amerikaner:

- Man kan sammenligne et tæt musikprogram med hajer. Hajer svømmer, når de sover, for at holde sig i live. På samme måde kan man godt sige, at jeg undgår at blive rusten ved at turnere non-stop, siger hun.

Turnéen i Europa bringer St. Vincent til lande som Danmark, Holland, Irland, England og Skotland, og for den krøllede texaner er der ingen tvivl om, hvem der sætter ild til hendes flammende lyst til at turnere:

- Hver dag føler jeg mig heldig for, at folk gider at høre min musik. Jeg tror aldrig, jeg vil miste taknemmelighed for, at folk gider se mine show. Det er ikke noget, jeg tager for givet, eftersom det er ret tilfældigt, jeg er her nu og lever drømmen.

Vinden vendte med Polyphonic Spree
Det var da også lige før, at St. Vincent for få år siden måtte lægge guitaren på hylden og hellige sig andre karriereveje. Drømmen om at slå igennem med sin musik var ikke gået som planlagt, og den unge Annie Clark måtte derfor pakke tingene i New York-lejligheden ned, og sætte kursen mod hjemstavnen Texas. Heldigvis for den unge multiinstrumentalist, smilede tilfældet til hende:

- Jeg havde opgivet drømmen om at leve af musikken, men så hørte jeg om en audition hos The Polyphonic Spree. Få dage efter var jeg på turne og spillede musik foran tusindvis af mennesker hver aften. Det var fantastisk, siger sangerinden og lyser op i et smil, som kan sparke selv den største pessimist på en færd mod himlen.

Efter at have turneret med The Polyphonic Spree ville Annie Clark udleve det gamle ønske om at gå solo. Hun udgav derfor sit første soloalbum "Marry Me" i 2007, og det var med klare musikalske referencer til det band, hun tidligere var medlem af:

- The Polyphonic Spree var naturligvis en af mine største inspirationskilder på mit første album. Men jeg følte mig også meget inspireret af for eksempel The Dirty Projectors, forklarer St. Vincent.

Tiden efter det første soloudspil var fortryllende, husker St. Vincent. Hun følte, hun kunne udleve den mangeårige drøm, og hendes selvtillid var i top. Også selvom albummet blev modtaget med blandede anmeldelser verden over:

- Jeg mener, det er et godt tegn, hvis man deler vandene. Alle elsker stadionrock med U2 og Rolling Stones, men jeg har det rigtig fint med at polarisere musiktilhængere. Det viser, at det publikum, der kommer og hører mig, når jeg er på turné, virkelig kan lide det, jeg laver. Popularitet er ikke nødvendigvis mig.

Treer på vej
Solokarrieren har indtil nu budt på de to album "Marry Me" fra 2007 og "Actor" fra i år, men St. Vincent lægger allerede nu planer om et tredje studiealbum:

- For mig er der en klar struktur ved at være musiker. Man udgiver et album og turnerer så for at promovere det og mærke publikums respons. Derefter er det tid til at begynde på et nyt album osv.

Koncerten på Roskilde Festival blev i øvrigt pænt modtaget af GAFFAs Ole Rosenstand Svidt, der gav 4 stjerner, og blandt andet skrev: "Selvom den lidt uldne livelyd i Astoria-teltet tog en smule af nuancerne, så kunne den ikke skjule St. Vincents store talenter."

St. Vincent var da også spændt inden koncerten. Stemningen på en festival er nemlig noget meget specielt for den amerikanske helgen:

- Jeg har spillet på en del festivaller nu. Til tider er der stemning blandt publikum, som var de til rockkoncert. Det er rigtig sjovt, synes jeg.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA