x

Daniel Merriweather - Direkte ind i eliten

Daniel Merriweather - Direkte ind i eliten

Verden over er Merriweathers debutalbum Love & War blevet rost til skyerne, og han er af pladeselskabet sendt rundt på charme-offensiv. Charmerende, det er han i hvert fald med sit syngende australsk og sin fremtoning som en reinkarneret James Dean. Som albummet og showcasen afslørede, kan han også både skrive gode sange og synge.

 

Learning by ear

- Jeg er opvokset med en far som elskede folk-musik og en mor, som er fra et arbejdermiljø, hvor musik ikke betød så meget, så hun forsøgte at vække min interesse for klassisk, fortæller Daniel Merriweather. - Jeg begyndte at lære at spille violin som fireårig efter Suzuki-metoden, det vil sige efter hørelse. Jeg kan stadig fløjte ti minutter af Vivaldi i a-mol. Da jeg var 10, var det også den måde, jeg lærte at spille og synge, ved at lytte til bånd og efterligne. Jeg kan huske, at jeg blandt andet fik fat i en kopi af Boys II Mens Cooley High Harmony-album og lærte at synge sangene. Siden da har jeg bare været forelsket i musikken.

 

Signet tidligt, men sen start

- Jeg har været signet til et pladeselskab siden jeg var 19, men var ikke den mest ivrige for at optræde, så i første omgang gav det mig bare mulighed for at skrive sange og musik i et professionelt studie. Noget, jeg ofte gjorde alene eller bare med en tekniker til stede.

- På det tidspunkt var jeg noget af en rod og havde ikke helt fundet ud af hvad jeg ville. Så jeg holdt mig til sangskrivningen. Det var først i 2002, da jeg ud af det blå blev kontaktet af Mark Ronson, som var dj på det tidspunkt, at karrieren tog fart. Han havde hørt et demo bånd og ville have mig over til New York. Jeg sang på hans første album på et nummer, vi skrev sammen, som hed She's Got Me. Jeg udgav det som single hjemme i Australien, men den gjorde ikke meget væsen af sig. Det var, da jeg sang på Marks andet album på coveret af The Smiths Stop Me, at jeg for første gang oplevede at få et hit. Vi turnede i Europa med det nummer.

Derefter var jeg fokuseret på at lave mit eget album, men ville ikke udsende noget, jeg ikke kunne være stolt af. Jeg arbejder utroligt langsomt og blev faktisk først færdig med albummet for nogle måneder siden. Af de 26 numre, jeg har skrevet, kom de bedste 12, eller 13, hvis du køber albummet digitalt, med og jeg er meget tilfreds med resultatet.

Det er meget personligt, hvad jeg som artist putter i mine sange, så man kan aldrig vide, hvordan det vil blive modtaget, men modtagelsen har heldigvis indtil videre været overvældende positiv.

 

Opvokset med soul, jazz og hip hop

- I Melbourne er der mikro-scener med al slags musik, jeg bevægede mig mest i soul- og jazz-kredsene. Der er nogle utroligt dygtige jazz-musikere i Melbourne. Jeg befandt mig primært mellem de her jazz-nazier og de mere løsslupne rappere og dj's i hiphop-miljøet.

- Men selv om jeg associerede mig med disse genrer, forsøgte jeg hverken at lave r&b eller hiphop. Jeg gik mine egne veje. Inspireret af min fars hang til folk-musik og idoler som Stevie Wonder og The Beatles dyrkede jeg mit singer/songwriter-gen.

Jeg er et produkt af musikken fra 90'erne, og hiphop betyder noget specielt for mig. Jeg lytter altid til GZA's Liquid Swords inden et show. Eller Ghostface Killah. Lige så maskulint og hårdt pumpende det er, ligeså intellektuelt og fortællende er det. Det er 90'ernes folk-musik. Hiphop er så vigtigt og det kommer til at blive husket som kendetegnende for det årti.

Jeg synes at der er et klart link imellem hiphop og folk-musik, hvad angår indholdet og lyrikken. Ligesom jeg synes der er et klart link imellem soul/r&b og klassisk musik, hvad angår sangen. De akrobatiske fraseringer, der kendetegner r&b og soul, minder om den akrobatiske natur, violinen har i klassisk barokmusik.

 

Fat i den rigtige ende

En debut, hvorfra der allerede er kommet to singler, nemlig Change og Red, og der er en tredje, Impossible på vej, for ikke at nævne flere potentielle singler, tyder på et skrive-talent ud over det sædvanlige. GAFFA spørger ind til den hemmelige opskrift.

- Mine idoler er folk, som har en grund til at synge. De har noget på hjerte, og jeg prøver også at skrive med en sans af ærlighed.

Jeg prøver konstant at finde ud af folk. Jeg er fascineret af, hvad der får folk til at tigge, og menneskers tilstand. På et dybere niveau handler det vel om, hvorfor vi er til. Når jeg skriver sange om komplicerede forhold er det lige så meget for selv at finde ud af meningen. Jeg læser meget og prøver at simplificere store budskaber og lave dem om til simple sange.

At være i stand til at skabe en sang helt fra bunden er noget jeg er ekstremt glad for at have lært, og jeg stræber efter at inspirere andre til at ville lære samme kunst.

 

Fremtiden

Sidst, men ikke mindst vil vi gerne vide hvad planerne er for det interessante nye navn Daniel Merriweather.

- Jeg er i gang med at skrive nye sange. Jeg arbejder på et nummer, som hedder Berlin og så har jeg lige skrevet et nummer, som hedder noget så kringlet som I Bent My Last Arrow To Make A Bow. Jeg er også ved at øve med mine ni musikere til vores kommende Europa-turne, der starter til september. Jeg har nogle virkelig utroligt dygtige musikere med og kan ikke vente til at komme i gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA