x

Københavns solbeskinnede Songwriterfestival

Københavns solbeskinnede Songwriterfestival

Man kunne godt tro, at begrebet singer-songwriting var betegnelsen for en genre, som var nærmest synonym med folk'en. Men på Copenhagen Songwriters Festival, som for første gang i år blev afholdt på Vesterbro i denne weekend, kunne man opleve noget andet. Her åbenbaredes det nemlig, at singer-songwriting ikke kun er en kompositorisk og stilistisk beskrivelse, men derimod i lige så høj grad en betegnelse for den måde, musikken fremføres på. For selvom alle artister på festivalen passede godt ind i kategorien af en forsanger(-inde) med sin guitar eller sit klaver (og eventuelt akkompagneret af et par andre musikere), der spillede sin egen, originale musik, så var der genremæssigt stor forskel på dem. Noget af det fremførte var nemlig så rendyrket pop, at ethvert boyband ville blive misundeligt, mens andre var mere rockede eller jazzede. Og endelig så var der ikke så få, som tilsyneladende havde deres forbillede i Willie Nelson og Kenny Rogers.

For en festival, som delvis finder sted udenfor, er supervejr første skridt på vejen mod en succes. Og med en strålende sol over Vesterbro var udendørsscenen på Onkel Dannys plads festivalens "orange scene", det vil sige hovedscenen. For det første var det med det skønne vejr langt at foretrække at sidde i solen og opleve musikken, men det var også festivalens største navne, der var programsat her. Sideløbende med musikken på hovedscenen spilledes der på en mindre scene indenfor, samtidig med, at medlemmerne i sangskriverklubber fra hele landet havde deres egen lille club-scene, hvor mange blot gav et par enkelte numre og derefter overlod mikrofonen til en kollega.

Der hersker ingen tvivl om, at det har kostet mange kræfter at stable festivalen på benene, og at det er et flot stykke arbejde som mange frivillige, under praktisk og kunstnerisk ledelse af Brett Perkins (billedet), har præsteret. Resultatet er blevet en folkelig begivenhed, som på trods af sit omfattende program stadig har en uformel og subkulturel stil over sig, hvor det handler mere om indhold end om form, og hvor den kunstneriske leder også gerne selv giver den som roadie, hvis det er nødvendigt.

Det fremgår af programteksten, at håbet for festivalen er, at den vil vokse og vise sig i en større version næste år. Men hvis festivalledelsen skal have held med dét projekt, vil det nok kræve lidt flere og gerne større trækplastre på plakaten. En Peter Sommer, Mikael Simpson eller måske endda Tina Dickow ville passe perfekt ind og kunne være med til at tiltrække mere opmærksomhed. For selvom der var mange talentfulde musikere på programmet i år, så skal man være temmelig velbevandret i det danske musikmiljø for at genkende navne og kunstnere. Og genkendelsen er jo i sidste ende oftest det, der får folk til at købe billetter.

Et af de mere prominente navne, som festivalen dog kunne byde på, var Sascha Dupont, som indtog scenen i fin form med sin meget ekstroverte personlighed. Uanset hvad man mener om hendes stil, så må man give hende, at hun har et musikalsk talent, som det ikke er mange beskåret at have. Sammen med Jesper Møller (som nu altså heller ikke har stået bagest, hvad angår talent) fik publikum både anekdoter, Sascha på guitar og en omgang pop til ørerne.

Men til dem, der ikke hænger sig så meget i berømte navne, men bare er musikalsk nysgerrige og åbensindede, er der ved Copenhagen Songwriter Festival megen god musikalsk underholdning at hente - oven i købet til en virkelig billig penge. Men der er dog en lille smule malurt i bægret, for man bliver nødt til at indskyde, at flere af festivalens optrædende var langt bedre musikere end sangskrivere. De tekstmæssige floskler stod i kø, og på den musikalske side var der mange, som ikke kom meget videre end vamp på vamp. Men det gør jo musikken let at fordøje og nem at tage ind, men også lidt triviel i længden, og efter et par numre fra for eksempel Sophie Woods og Morten Thuesen følte man, man havde hørt det hele. Men der var også perler imellem, og det samlede indtryk af den fælles sangskriver-kvalitet var helt fin, og at der var virkelig mange evnerige guitar- og  klavertalenter, som det var en fornøjelse at høre på, kan man bestemt ikke komme uden om.

Blandt de optrædende på Copenhagen Songwriters Festival var også Claus Hempler, Tobias Trier, Annika Aakjær, Per Worm, MC Hansen, Tobias Stenkjær og Jacob Faurholt og amerikanske Mark Aaron James og Luis Oliart, grønlandske Angu, færøske Høgni Lisberg og Gudrid Hansdottir samt Adam Fastholm fra Sverige.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA