x

Olesen-Olesen – nu med idyl

Olesen-Olesen – nu med idyl

Billede: Marc Fluri

Duoen Olesen-Olesen alias sanger og tekstforfatter Peter H. Olesen og guitarist og komponist Henrik Olesen har netop udgivet deres femte cd, "Hårdnakket Idyl", der som vanligt har fået masser af anmelderroser – ikke mindst i GAFFA, hvor albummet har fået de maksimale seks stjerner. Derfor fik GAFFA.dk en snak med Peter H. Olesen (th. på billedet) for ikke mindst at opklare, hvorfor duoen så hårdnakket insisterer på idyl og synger om at lave ingenting og bare se et sportsfly på himlen eller kaste øldåser efter naboens kat.

– Det er åbenbart dér, jeg – som skriver teksterne – befinder mig lige nu, og jeg griber mig ofte i at bemærke, at "hov, der findes faktisk stadig natur, og hov, året har faktisk fire forskellige årstider," siger Peter H. Olesen og fortsætter: – På det forrige album "Anonyme Melankolikere" sang meget om melankoli, men så var der lige et par lysere sange på pladen, og det fik vi så lyst til at forfølge på den næste. Men det skyldes så også en bevidst udvælgelse, for det er ikke sådan, at det, hver gang jeg skriver noget, handler om idyl og natur. Men der er alligevel kommet et par lidt mørkere sange på pladen, for tingene ændrer sig jo ofte lidt under processen.

Er der også noget ironi i titlen – I udspringer jo af den alternative rockscene, og der kan ordet "idyl" jo godt lyde lidt borgerligt.
– Ja, bestemt, og i meget moderne kunst må man jo ikke besynge skønheden, men snarere dyrke destruktionen, og det vil vi gerne reagere imod. Vi har ikke noget imod at være i opposition til undergrunden. Det gør os ikke nødvendigvis til overgrund eller etablerede. Der er jo ikke idyl alle steder, og det skal der heller ikke være. Men hvis man har en tendens til at være lidt sortsynet, kan det være meget godt at huske sig selv på at holde øje med de små glimt af lykke, f.eks. i natursansninger, når eksempelvis den første lærke kommer. Det er så noget, jeg er begyndt at lægge mærke til, efter at jeg flyttede på landet for nogle år siden (Peter H. Olesen bor i nærheden af Sorø, red.).

Peter H. Olesen regner dog med, at den næste Olesen-Olesen-plade bliver anderledes: – Vi bliver ikke ved med at synge om idyl, og det kan godt være, vi begynder at vise tænder igen, for vi vil ikke gentage os selv. Albummet skal heller ikke forstås som et debatindlæg – jeg kan med gru huske 70’ernes debatterende rock – for selvom jeg f.eks. godt kan lide at bo på landet, vil jeg ikke agitere for, at alle andre skal gøre det.

En af mest iørefaldende sange på "Hårdnakket Idyl" er "I Dit Hus Du Kalder Dit Hjem", hvor Peter H. Olesen i omkvædene får nævnt hele seks kendte danske møbelarkitekter, bl.a. Arne Jacobsen og Børge Mogensen.

Skal det så også forstås ironisk, eller hvad? – for det er jo højborgerlige ting?
– Det er ikke et opgør med kulturradikale statussymboler, hvis du opfatter det sådan, for Henrik og jeg er ikke vokset op i et hjem med den slags, og jeg ville da ikke have noget imod at fylde mit hjem med den slags møbler. Selvom jeg lever fint uden. Sangen adskiller sig dog fra de øvrige ved at være ret konstrueret, fordi vi godt ville parodiere den namedropping, vores tekster ofte indeholder (f.eks. "Jack Kerouac I Jylland", "Schade" etc., red.). Her gjorde vi det helt ekstremt; det er sådan lidt børneremseagtigt a la "Petersen, Pallesen, Poulsen og Piil".

Også musikalsk dyrker Olesen-Olesen det minimale. "Hårdnakket Idyl" er indspillet helt uden bas og trommer, men byder alligevel på et alsidigt lydbillede pga. de mange tangentinstrumenter, alternativt slagtøj som f.eks. papkasse og lapsteel- og dobro-guitar.

– Efter at have lavet et par plader med et større orkester ville vi godt prøve noget nyt og begrænse os selv, og også have kortere sange, og det passer også godt til teksterne, der ligeledes er ret kortfattede, forklarer Peter H. Olesen.

Albummet er i øvrigt produceret af Troels Bech, der ligesom Olesen-Olesen udspringer af 80’ernes alternative danske scene (Bech i The Poets, Olesen-Olesen i Sort-Hvide Landskaber og senere Greene) og faktisk producerede Greenes debutalbum "Teenage Museum" fra 1992. At parterne igen skulle mødes efter 11 år, skyldes dog ifølge Peter H. Olesen primært tilfældigheder, men samarbejdet har været yderst vellykket, mener han.

Klap i og lad være med at klappe
"Hårdnakket Idyl" er ligesom "Anonyme Melankolikere" udgivet på Olesen-Olesens eget selskab Melodika, og dermed følger duoen de seneste års tendens til, at bands selv udgiver deres musik. Men det er kun en logisk følge af mange års erfaring, fortæller Peter H. Olesen:

– Vi har aldrig rigtig fået hul igennem til de store selskaber, så vi er altid udkommet på små labels, hvor nogle er lukket igen. På et tidspunkt kom vi frem til, at hvis vi absolut skulle arbejde med amatører, kunne de amatører lige så godt være os selv, fordi vi i forvejen gjorde meget af benarbejdet selv. Og da vi forsøger at holde udgifterne nede, løber udgivelserne rundt, selvom vi ikke ligefrem bliver rige på dem.

Peter H. Olesen vil ikke afvise, at Melodika på et tidspunkt begynder at udgive andre kunstnere, men det står ikke øverst på dagsordenen lige nu.

Hvordan har I det med altid at få skamrosende anmeldelser og ikke sælge ret mange plader?

– Vi er selvfølgelig glade for roserne og vil bestemt ikke have noget imod at sælge flere plader, for vi har prøvet at være bevidst undergrund og i opposition til alt. Men vi vil ikke følge en bestemt lyd for at få succes. Men vi vil da nødigt have det image, at det er synd for os, sådan som det f.eks. skete engang for Gangway. Det får vi jo ikke noget ud af.

Olesen-Olesen er for tiden på Danmarksturné. Publikum skal dog lige være forberedt på, at duoen gerne ser, at visse regler for optræden bliver opfyldt, som man kan se det på deres hjemmeside. F.eks. skal folk være stille under numrene, og duoen vil helst ikke have, at folk råber på bestemte numre, fordi Olesen-Olesen altså godt selv vil bestemme, hvad de skal spille – og det er jo ikke alle numre, de lige har øvet op – og så skal folk altså lade være med at klappe i takt, især hvis de oven i købet klapper i modtakt, altså på de forkerte betoninger.

– Vores musik er jo ret stille, så det kan godt forstyrre, hvis man klapper for meget i takt, selvom publikum mener det godt, og der er også mange koncertgæster, der ikke bryder sig om det, fortæller Peter H. Olesen, inden han forsikrer: – Men man må altså godt klappe og synge med på "I Det Hus Dit Kalder Dit Hjem". Dét nummer er et forsøg på at lave et pophit.

Olesen-Olesens turné fortsætter til flg. byer:
19. november: VoxHall, Århus
22. november: Pumpehuset, København



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA