x

Band Of Horses: Måske skulle vi flytte til Danmark

Band Of Horses: Måske skulle vi flytte til Danmark

Det er snart ved at være to år siden, at Band Of Horses udgav deres andet album, Cease To Begin, der herhjemme medførte hittet Is There A Ghost. Hvis man har fulgt med i bandets seneste koncertaktiviteter, vil man have bidt mærke i, at der hist og her har sneget sig nye numre ind i sæt-listen, hvilket indikerer, at der er en ny plade på vej fra de melankolske indie-helte. Ben Bridwell er trods forsinkelser i lufthavnen i tydeligt godt humør. Iført Seattle-style skovmandsskjorte og solbriller rækker han storsmilende næven frem, og det er svært ikke at ligge mærke til de mange lidt særprægede tatoveringer, der pryder hans arme og hals:

- Ja, de er fede, ikke? De stammer fra en hel anden tid i mit liv, hvor jeg var bartender og havde alt for mange drikkepenge. Alle tatovørerne kom ind på den bar, hvor jeg arbejdede, og gav mig de her tatoveringer som tak for alle de gratis drinks, jeg gav dem. Så de udførte gladelig alle de åndssvage ideer, jeg fik, fortæller Bridwell og viser mig, at han er udsmykket med ikke mindre end tre lettere barnagtigt udførte løver, der kaster blod op, forskellige steder på kroppen.

Ser du frem til at spille senere?

- Helt sikkert. Vi spillede i Norge i går, og det er et stykke tid siden, vi sidst har været på tour, så det bliver fedt. Min stemme er lidt smadret, for jeg har røget lidt for mange smøger og drukket lidt for meget i går, og det kommer nok ikke til at gå meget anderledes i aften, men det bliver rigtig fedt at spille.


Den nye plade

I arbejder på en ny plade, hvordan går det med den?

- Det går rigtig godt. Vi har en masse færdige numre, og nu ved vi ikke rigtig, hvad vi skal gøre ved dem. Vi overvejer at genindspille nogle af dem - for tredje gang eller noget i den stil. Når vi kommer hjem fra denne her turné, skal vi i studiet igen. Vi har tre sessioner tilbage i studiet, og så håber jeg virkelig, at pladen er færdig, for jeg har virkelig ikke lyst til at gå ind i det nye år og arbejde på den samme plade, som vi har arbejdet på det meste af 2009. Jeg vil bare gerne videre, for jeg skriver stadig nye sange, så det kunne være fedt at ligge de andre fra sig og fokusere lidt mere på det. At begynde på en blank side i bogen, som man siger.

Hvordan bliver den nye plade i forhold til Everything All The Time og Cease To Begin? Når I har spillet nye numre til koncerterne, har man som publikum fået det indtryk, at det nye materiale er mere afdæmpet…

- Der er helt sikkert også nogle mere rockede og støjende numre. Det er den første plade, vi indspiller efter, at Tyler og Bill (Ramsey og Reynolds, der spiller henholdsvis guitar og bas, red.) er kommet med i bandet, og det er klart den bedste guitarist og bassist, vi nogensinde har haft med, så der kommer helt sikkert til at foregå mere der, end på den sidste plade. Det kommer nok til at minde mere om Everything All The Time, der havde lidt mere tekstur, hvad det instrumentale angår. Jeg har en fornemmelse af, at den nye plade bliver mere fyldig og farverig i sit udtryk.

Jeg ved at sangskrivningsprocessen plejer at være ret afslappet, hvordan har det være denne gang?


- Jeg har skrevet på de her sange i halvandet års tid efterhånden, og det har virkelig været en god proces. Jeg fik mit første barn for lidt over et år siden, og der har været en masse intensitet forbundet både med tiden op til og efter fødslen. Det har helt sikkert sat gang i nogle ting, og inspirationen har været enorm. Det har helt sikkert været en fantastisk proces, men derfor kan sangene jo sagtens være noget lort. I det mindste har det været vildt fedt at skrive og indspille dem. Det er lidt svært at bedømme sit eget arbejde, når man har det så tæt inde på livet. Sangene bliver en del af én selv, og så er det svært at være objektiv. Forhåbentlig er der sange, der er bedre end andre, og de kan så få folk til at lytte til dem, der ikke er helt så gode. For mig var det som om, folk ikke tog så godt imod Cease To Begin i forhold til den første plade. Måske ikke så meget her i Skandinavien, men helt sikkert hjemme i USA.

Her blev Everything All The Time ikke distribueret, så mange folk kendte den ikke, da Cease To Begin udkom, og min fornemmelse er, at der er mange, der er begejstrede for Cease To Begin. Særligt Is There A Ghost blev lidt af et hit. 

- Fedt nok! Så kan vi altid komme herover at spille. Måske skulle vi i virkeligheden bare tage at flytte til Danmark…

Ja, gør endelig det. Nu har du fortalt lidt om, at du har fået et barn, og at det har inspireret dig. Har det også haft indflydelse på de temaer, du tager op i sangene?

- Jeg prøver at undgå at være for personlig og autobiografisk i min sangskrivning. Jeg vil gerne lægge et mere mystisk skær over teksterne, men det har helt sikkert været en drivkraft. Om ikke andet så for alt det arbejde, jeg har fået fra hånden. Jeg prøver altid at forklæde temaerne i sangene, så de ikke bliver alt for gennemskuelige; jeg ved præcis, hvad de handler om, men andre har for det meste ingen anelse om karakteren af det personlige indhold, sangene gemmer på.

Roskilde-koncerten
Sidst jeg så jer var på Roskilde Festival sidste år, hvor det så ud som om, I aldrig havde haft det bedre. Var det en helt speciel koncert for jer, eller er I altid så glade på scenen?

- Det var fantastisk!, udbryder Bridwell og fortsætter: – Det er helt sikkert den bedste koncert, jeg nogensinde har været en del af. Der er fire-fem shows, der har været virkelig specielle i løbet af den tid, Band Of Horses har eksisteret, og Roskilde-koncerten er helt klar nummer et. Det var så elektrisk. Der var det her gardin foran scenen, og vi kunne høre publikum klappe vildt i forventning og gå amok. Vi sad bagved gardinet og tænkte: ”Holy shit!” og ”what the fuck!?” Det var meget overvældende, og fra start til slut var det det uden tvivl bedste publikum, vi nogensinde har spillet for. Det var helt exceptionelt, og det er simpelthen umuligt at gentage sådan en oplevelse. Vi havde en oplevelse, der mindede lidt om det, da vi spillede på Lollapolooza i Chicago, og med det amerikanske publikum er det tit enten knald eller fald, men de var helt sikkert på, og når publikum er med, smitter det selvfølgelig af på os, og koncerten bliver løftet op på et højere plan. Nogle gange handler det bare om at spille det rigtige sted på det rigtige tidspunkt foran de rigtige mennesker. Der føltes det som om, at det lige præcis var vores musik, folk havde brug for at høre, og det er fedt. Det er bare aldrig til at vide. Før den næste koncert, vi skulle spille, var vi virkelig oppe at køre. Vi var helt sikre på, at vi skulle spille en mindst lige så god koncert, men det blev bare et ”normalt” show, med et lidt stillestående publikum. Måske har det noget at gøre med, hvor fulde folk er, eller hvor glade de er. Lige meget hvad, smitter det i hvert fald af på os og vores optræden. Måske særligt på mig i virkeligheden. Jeg kan godt tage det lidt for personligt, hvis publikum ser ud som om, de keder sig. Jeg ville ønske, at jeg kunne ignorere det, men jeg kan ikke lade være med at tænke over det, og så prøver jeg at bringe publikum derhen, hvor energien er, men når det så ikke lykkes, tager det virkelig pusten fra mig. Det er jeg nok bare nødt til at vokse fra.

Band Of Horses’ musik bliver brugt i en masse tv-serier. Får du selv set serierne, og hvordan er det pludselig at se sin musik i en hel anden sammenhæng? 

- Vi bestemmer selv, hvem der får lov at bruge vores musik, og faktisk får alle som udgangspunkt lov til at bruge sangene, hvis de har lyst. Med mindre det er en eller anden helt speciel situation. Der er mange uafhængige filmselskaber, der ikke har så store budgetter at gøre med, så de skal have mulighed for at bruge vores musik, hvis de har lyst. Dermed ikke sagt at alle, lige meget hvem de er, får lov – men stort set alle. Der er jo helt klart også en fordel i det for os, for radiostationerne i Staterne er virkelig ikke noget at råbe hurra for. De kommercielle radiostationer er ganske forfærdelige, så det er meget fedt at få sin musik spillet i tv-serier og film. De er også begyndt at afkorte sangene på radiostationerne, så lytterne ikke får lov at høre et helt nummer. Det er blasfemi, og det skaber virkelig dårlige vilkår for musikken. Der er flere, som er begyndt at lytte til satellitradio, fordi de kommercielle radiostationer er så dårlige, som de er. Producerne på mange af de programmer, der bruger vores musik, er vel på vores alder, og de bruger den musik, de selv kan lide, og der har vi vel bare været heldige, at der er mange, der synes, at vores musik matcher deres shows. Det har helt sikkert været godt for os. Det er bare sjældent, at jeg får set udsendelserne, fordi jeg jo netop ikke har en normal arbejdsdag, og derfor ikke særlig tit ser fjernsyn om aftenen. Nogle gange optager jeg programmerne for at se dem dagen efter, og det er virkelig meget underligt at høre sin musik og sin stemme komme ud af fjernsynet. Generelt lytter jeg faktisk helst ikke til vores musik. Ikke med mindre jeg virkelig er nødt til det, som man jo er, når man skal lytte til demoindspilninger og sådan nogle ting. Men når jeg først er færdig med det, har jeg ikke lyst til at høre det mere.

Hvad lytter du så til?

- Lige for tiden lytter jeg rigtig meget til Abbey Road. Jeg elsker den plade. Ellers har jeg meget mine go-to-favoritter; jeg er stor Kasmocones-fan, det er en fyr fra Chicago, og jeg hører rigtig meget Andrew Bird, han bor også i Chicago. Jeg er også rigtig glad for Iron And Wine. Sam (Beam, red.) er rigtig dygtig. Jeg er også kæmpe Neil-fan, siger han og peger på min Neil Young-T-shirt. Bob Dylan betyder også rigtig meget for mig, og det samme gør Kinks og Stones. Faktisk hører jeg det meste, og kan ikke komme i tanker om særligt meget, jeg ikke kan lide. I går aftes så jeg Arctic Monkeys, og de var fantastiske. Vildt cool. Jeg havde selvfølgelig hørt deres musik før, men det var første gang, jeg så dem live, og nu er jeg helt sikkert stor fan.

At håndtere sucessen
For et par år siden var der en hændelse i San Diego, hvor du blev rasende over, at en fan optog en video af The Funeral under en koncert, hvilket sikrede dig en del tilsvining på internettet. Efterfølgende sagde du, at blogs er åndssvage, og at du havde lyst til at sprænge internettet i luften. Har du det stadig på den måde?

- Åh Gud, ja det sagde jeg vist. Det var et dårligt forsøg på at lappe en rigtig træls situation. På det tidspunkt håndterede jeg ikke vores succes særlig godt. Selvom det selvfølgelig er en begrænset succes. Jeg var ret freaked out over situationen, og i forvejen bryder jeg mig ikke særlig meget om at få taget billeder af mig selv, men folk var virkelig begyndt at tage billeder og optage videoer alle mulige steder, og det kan man selvfølgelig ikke forhindre. Jeg håndterede det ikke særlig godt, og det var svært for mig at tilpasse mig den tendens, så umiddelbart efter hændelsen sagde jeg det lort til Pitchfork eller noget i den stil. Det var ment som en joke, men det er svært at se, når det står på skrift. Jeg fortryder det stadigvæk. Siden da har jeg fået det meget bedre med at stå foran et kamera, og at folk hele tiden tager billeder. Vores succes virker heller ikke så skræmmende på mig mere, og jeg er ikke så let at freake ud længere. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg selv skulle være musiker på den måde, som jeg er nu. Jeg ejede et pladeselskab, og pludselig var jeg en del af de ting, der skulle udgives. Det har ikke været en naturlig ting for mig at være i rampelyset.

Hvis vi bliver ved internettet lidt, hvordan har du det så med, at numre bliver solgt enkeltvis på nettet, og albums som følge deraf sjældent høres fra ende til anden, men brydes op?

- Det er ikke noget, der går mig særlig meget på, og jeg tror ikke rigtig, jeg har en holdning til det. Jeg har allerede sagt så mange åndssvage ting om den måde, tingene forandrer sig på, og hvis det er den vej, det går, kan man alligevel ikke gøre noget ved det. Så kan man ligeså godt lade være med at bitche over det. Så længe jeg kan have det sjovt sammen med mine venner og undgå et job som lokumsrenser, er jeg glad og tilfreds, og så kan det format, min musik bliver solgt i, være lige meget. Så længe der er en musikindustri, vil jeg gerne være en del af den.

Hvornår regner du med, at pladen udkommer?

- Det kunne være fedt at have den ude til foråret, for det er der, alle branchefestivalerne er, så ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er det et rigtig godt tidspunkt at udgive en plade på. Ved at spille på South By Southwest for eksempel har vi muligheden for at præsentere musikken for store dele af den internationale presse på én gang. Det kunne være rigtig fint, så jeg tror, vi satser på en udgivelse til april eller deromkring, men på den anden side kan man jo heller ikke fremtvinge processen, så vi må se, hvad der sker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA