x

Number 09.09.09 er Beatles-dag

Number 09.09.09 er Beatles-dag

Det er altså lidt som at pille ved den hellige gral. Der findes vel meget få på denne klode, som ikke har et eller andet forhold til The Beatles. Og for rigtigt mange er hele produktionen klippefaste arketyper fastlåst i det indre DNA. Indtil 09.09.09.

Okay, det er ikke, fordi de fire drenge fra Liverpool ikke har givet os clues på stribe. Der var syreudflugten på "Det Hvide Album", hvor en stemme endeløst gentog: "Number nine, number nine.." og der var rock'n'roll-udflugten på det sidst udsendte album, "Let It Be", med titlen "One After 909". Nu får vi hele produktionen i remasteret form, resultatet af over fire års arbejde af en række teknikere i studiet på vejen Abbey Road i London-bydelen St. John's Wood, som egentlig bare hed EMI-studiet, men, som efter The Beatles endeligt havde tjekket ud i 1969, tog navn efter vejen og den plade, hvor de fire blev fotograferet spankulerende over den berømte fodgængerovergang. Alt i alt argumenter nok for, at GAFFA tog til åstedet og konfronterede de ansvarlige i studiet. Samt gik en tur over fodgængerfeltet sammen med alle de andre turister, mens jeg prøvede at glemme, at det rent faktisk er flyttet i forhold til det oprindelige sted.

Okay, der har været andre forsøg på at pille ved føromtalte gral, ikke mindst på "Love"-albummet i 2006, men det er altså vand ved siden af. Ligesom der samtidig lanceres et spil i serien rockband.com, hvor det for alvor bliver muligt at blive en af The Beatles. Du ser på skærmen, mens du og dit band har særdeles naturtro versioner af eksempelvis Paul McCartneys Höfner-bas, hårdtarbejdende foran de skrigende piger på The Cavern eller på Shea Stadium. En stærkt syret oplevelse. Eller du er inde over, mens de fire beatler snakker sammen i studiet, vel at mærke optagelser, der er direkte from the vault og aldrig er hørt før. Den samlede effekt er faktisk, at de fire i den grad bliver nærværende, også fordi lyden er, som stod de lige foran dig med en bas, der rammer dig i mellemgulvet. Get on down, like a....nå, ja, The Beatles.

Abbey Road er en stor hvid klods af en bygning på en stille vej. Selvsagt er alle mure udenfor dækket til med graffiti, og der står konstant pilgrimme udenfor, som man ser dem uden for Dakota-bygningen og Strawberry Fields i New York. Ligesom den lokale undergrundsstation nærved har en café, der synes udelukkende dedikeret til The Beatles, desuagtet at en lang række andre bands har lavet mesterværker i de hellige haller, eksempelvis Pink Floyd, som i 1972-73 begik intet mindre end "The Dark Side Of The Moon", der nok skulle være et enkelt tekrus værd. Men niks, ingen kære mor og kun The Beatles i caféen.

Af en eller anden grund kommer jeg for tidligt, og der er et andet hold i gang. Men snart er det vores tur, og med lommen fuld af forventninger kan vi kun blive skuffede. Og det bliver da heller ikke til den store tur til eksempelvis Studie 1, der i al beskedenhed kan rumme et symfoniorkester på 110 mand plus et kor på 100 mand. Det var herfra, de klassiske musikere konstant klagede over The Beatles, og hvor de mødte deres Waterloo, da de fire syrehoveder ville indspille "All You Need Is Love" og udstyrede samtlige stivflipmusikere med balloner i snore fra samtlige violinbuer og kun fandt sig i de psykedeliske udskejelser, fordi The Beatles betalte fyrsteligt.

Forment adgang

The Beatles befandt sig selvfølgelig mest i Studie 2, som er det måske mest berømte studie i verden. Og der var vi også forment adgang. Også til bare at kysse gulvet. Til gengæld var der stillet op for alle pengene i det lille og lækre Studie 3, hvor en god del af Pink Floyds "Wish You Were Here" blev til, samt i det medfølgende kontrolrum.

Her fik vi hørt lydbidder, og her fik vi muligheden for at tale med to af de lydtroldmænd, der over fire og et halvt år har spredt deres magi over hver en detalje af de 12 studiealbum. Nemlig Allan Rousse, som er lydtekniker, og Steve Rooke, som er specialist i digital såvel som analog mastering. Det blev til en særdeles teknisk samtale, hvor d'herrer gjorde meget for at understrege, at vi taler remasters og ikke et forsøg på at remixe hele Beatles-kataloget. Ligesom de løftede sløret for den særdeles langsommelige proces, som hele holdet i Abbey Road lagde for dagen, hvor det var vigtigt, at de alle var enige i alle detaljer. Samt engang imellem lod arbejdet ligge for at blive ved med at være objektiv:

Allan Rousse, ansvarlig lydtekniker:
- Hvis du vil lave et remix, og du vil have en vokal højere, ja så skruer du bare op for den. Men det kan du ikke gøre, når du laver en remaster (se mere i infoboksen, red.). Det er ærgerligt, for vi er blevet vant til at remixe og have ekstra kontrol. Men vi blev fra begyndelsen klar over, at vi ikke ville kunne have den form for kontrol, og at specielt de indspilninger i mono, som var skabt af The Beatles og engineered af George Martin - dog i mindre grad med stereoudgivelserne - og som var lavet for over 40 år siden, af alle var regnet som de originale masterindspilninger. Så alt hvad vi forsøgte at gøre var - eftersom de ikke var blevet remastered før - at præsentere dem på den bedste mulige måde med den teknologi, vi har til rådighed nu.

Steve Rooke, specialist i mastering:
- Da vi arbejdede på lyden, tog vi hvert album og forsøgte at gøre det så godt som muligt uden at skele til, at det album var ude i 1962 og det album i 1965. Vi ville sætte hvert album på, og vi arbejdede på dem fortløbende og koncentrerede os om at få den bedst mulige lyd ud af hvert album. Vi ville give det køre det gennem en equalizer og få lyden frem.

Allan Rousse:
- Vi ville gøre det samme, som de (Beatles) gjorde det. Når man tænker på det tidsforløb, hvor de arbejdede, da udvikledes teknikken meget dramatisk, og det gjorde de også. Deres første album var grundlæggende identisk med, hvad de gjorde på scenen. Og så begyndte de at lave noget meget bedre, nemlig deres egne sange. De udviklede sig, og teknologien udviklede sig, så da vi skulle remasterere, syntes det logisk at følge den udvikling sammen med dem.

Ringos knirkende trommepedal bibeholdt
Prøvede I på at få en enslydende lyd på alle pladerne?

Allan Rousse:
- Nej, helt klart ikke. Jeg tror heller ikke, det ville have været muligt. Forskellen i lyd - hvis du skulle tage de to ekstremer, "Please Please Me" og "Abbey Road" - der er syv-otte år mellem dem, og de er enormt forskellige både tekniks, kunstnerisk, produktionen, kvaliteten af musikken, så det ville have været umuligt at lave den samme lyd. Selvfølgelig kunne det have været rart at kunne have haft dem lavet på fire spor - når man nu husker på, at de to første to album kun var optaget på to spor - for du kunne have forbedret de endelige miks mere. For når du lagde backing track'et og vokalerne, så blev det ofte gjort på en gang og den balance, som var der, var den endelige, mens hvis man havde haft multitrack, havde det været mindre vigtigt, fordi man kunne have ændret det i miksningen.

Men når vi var kommet frem til, hvilket teknisk udstyr, vil ville bruge - og det tog altså mindst 14 dage hver gang - gik vi i gang med at rense forskellige problemer i sporene. Vores første beslutning var ikke at fjerne ting, som var musikalske og havde med bandets optræden at gøre, såsom Ringos knirkende trommepedal, den knirkende stol hen mod slutningen af dagen, små ting, som var en del af udtrykket, mens pop i mikrofonen og lignende, elektriske klik ... alle disse ting ville vi lytte til, både mono og stereo, og hver remastering havde både en remastering engineer og en lydtekniker, som ville lytte til et album og gå igennem det titel efter titel, og ville finde de ting, de ville reparere, fjerne eller hvad som helst. Og så ville de gennemgå dem en anden gang og måske en tredje, så de var sikre på, at de intet havde overset, og når de så var færdige, ville de kunne flytte det op til mastering-rummet.

Der ville vi så arbejde videre, til alle var tilfredse, og så kunne hver cd sendes over til Apple (pladeselskabet) til godkendelse.
En særdeles grundig og langstrakt proces.

Læs et længere og mere lydnørdet interview.

09.09.09 er også dagen, hvor den store Beatles-teaterkoncert har premiere på Gasværket i København.


Remastering:
Proces, hvor et færdigt miks af lydoptagelser finpudses til den master, hvorfra musikken massekopieres på cd, vinyl og som digitale filer. På dette tidspunkt er musikken mikset ned på to spor.

Remix:
Proces, hvor lydoptagelser af de enkelte vokaler og instrumenter mikses om - som regel på mange spor.

 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA