x

Top Fem: Factory45

Top Fem: Factory45

I mandags udkom københavnske Factory45's debutalbum. Vi har snakket med forsanger Esben Busck, som samtidig har sendt os sin Top Fem.

Kvartetten debutterede med ep'en "Rock Music Almost Ruined My Life" i foråret 2008 - en ep, som Nikolaj Nørlund producerede. Deres debutplade er blevet til samarbejde med Steffen Breum (som har produceret Breumm, Peter Sommer og Lily Electric), men produktionen har Factory45 selv stået for. Som et modsvar til nutidens musikalske tendenser tror Factory45 på, at helheden skabes af diversitet frem for similaritet. Bandets første fuldlængde-udgivelse er et direkte opgør med nichetænkningen af den rytmiske populærmusik. Hvorfor skal det hele være så stringent og stilrent, og hvorfor skal man begrænse sig, når man i bund og grund favner bredt? - sådan spørger Factory45.

GAFFA: Hej Esben. Tillykke med pladen. Hvad henviser titlen "Would You Take The Things Off That You Like The Best?" til?

Esben Busck: - Titlen kommer fra Mortens (Kantsø, bassist, red.) tekst til "Untitled No.6" (sidste nummer på pladen), hvor versene afsluttes med: "and if I spend the morning getting dressed, would you take the things off that you like the best". Jeg har været helt vild med den linje, lige siden jeg så den første gang. Det er en af de der geniale linjer, som du måske ikke lige ved, hvad betyder første gang du hører den, men alligevel får den dig til at tænke. Alt efter hvilken kontekst du placerer den i, kan det betyde tusinde forskellige ting, og du ved ikke, om svaret er ja eller nej. Morten har måske tænkt én ting, da han skrev det, og jeg får noget helt andet ud af det, når jeg synger den. I forhold til pladen synes passede det perfekt til spørgsmålet om, hvorvidt man skal lade sig begrænse i sin sangskrivning og produktion, for at ramme et mere stringent og nichepræget udtryk. Her er svaret selvfølgelig nej.

Den der helhed via diversitet-tankegang... Hvor er det, den kommer fra? Hvem pokker siger, at en helhed bliver stykket sammen af en masse forskellige brikker - og vigtigere: Hvad er det, det har betydet, mens I har lavet pladen og skrevet musikken?

- Det er jo et klassisk anti-fascistisk synspunkt, at diversitet skaber en bedre og mere fuldendt helhed. Vi har altid haft en ligefrem og temmelig ucensureret tilgang til vores sangskrivning, hvilket betyder, at vi også ligger inde med en masse meget forskellige sange. Da vi lavede pladen, havde vi meget mere studietid, end da vi lavede ep'en, og vi synes det kunne være sjovt at producere numrene, som de hver især oprindelig var tænkt og på den måde forsøge at skabe en helhed ud af forskelligheden, i stedet for, som på mange af de udgivelser der bliver spyttet ud for tiden, at have et album med 12 numre, der lyder mere eller mindre ens. Om det så er lykkes, må jo være op til folk at bedømme, men hvis ikke vi selv var tilfredse med produktet, var det aldrig røget på gaden.

Hvad er målet med albummet; hvor vil I gerne, at det tager Factory45 hen?

- Ligesom alle andre mennesker lever vi også på kærlighed og bekræftelse, så vi vil selvfølgelig gerne have, at vores debutalbum når ud til så mange som muligt. Og da det er en temmelig begrænset del af verdens befolkning, der opholder sig i det Danske Kongerige, kunne det da også være sjovt at komme et smut forbi det store udland. Men hvis vi skulle holde lidt fast i den gode gamle danske beskedenhed, så ønsker vi jo blot, at vores plade skaber grundlag for, at vi kan blive ved med at udgive plader og tage ud i verden og spille koncerter.

Et par af numrene på den nye plade er gamle ep-tracks fra Nørlund-ep'en. Er de blevet genindspillet? Eller hvad er grunden til, I har dem med igen?

- Da vi lavede ep'en, var vi begrænset af kun at have et par dage i studiet til at indspille fem numre. Det havde helt klart også sin charme, men vi følte alligevel, at der var nogle af numrene, vi ikke var helt færdige med. Derfor har vi valgt at indspille dem i nye versioner på pladen.

Top Fem: Factory45

Sam Cooke: Live At The Harlem Square Club (1963)

Jeg har altid syntes, at live-plader er et forfærdeligt koncept. Lige indtil jeg faldt over koncertoptagelsen med Sam Cooke fra Harlem Square Club. Aldrig har jeg lagt ører til en større fest. Der vælter en ustyrlig strøm af utæmmet energi, armsved, spyt og brugte præservativer ud af højtalerne fra start til slut. Top tre over største koncertoplevelser nogensinde. Og det bedste er, at man kan høre den igen og igen...og igen.

Otis Redding: Live @ Monterey

Fire år senere er en gammel konge faldet og en ny kronet. Jeg så denne koncertfilm med Otis Redding og Booker T. and the MG's til et Friday Late Night-arrangement i Cinemateket for et par år siden og blev blæst fuldstændig omkuld og bagover sædet. Har ledt desperat efter den lige siden, og nu har en venlig sjæl omsider vist nåde og lagt den op på YouTube. Jeg bøjer mig i støvet og bander over, at jeg ikke født sort og takker samtidig for den øgede luftfartssikkerhed. Otis rest in peace!

Mine Nypudsede Ruder

Jeg valgte at dedikere to en halv time af min sommerferie til at pudse mine ruder for første gang, siden jeg flyttede ind for over to år siden. En fremragende prioritering, der har fået verden til at fremstå i et nyt og anderledes, klart lys.

10-pak

Efter et forgangent år med pladeindspilning og et stadigt voksende nikotinforbrug er der netop indført kollektivt rygestop i bandet. Heldigvis, og gud ske tak og lov for det, har cigaretproducenterne været så venlige at lave "10-paks". Og så længe man kun køber en "10-pak" i ny og næ, kan man jo godt være stoppet med at ryge, ikk?

Blødkogt æg

Den eneste rigtige måde at starte dagen på. Er på min top fem nu og vil altid være det. Man skal mindst have ét om dagen og så jeg er ligeglad, hvad de andre siger. I skal ikke høre på dem - de lyver!

"Would You Take The Things Off You Like The Best?" udkom den 31. august.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA