x

Mpho: Pop er en kunstart

Mpho: Pop er en kunstart

- Nogle gange er det lidt akavet at være spille i lande, hvor engelsk ikke er modersmålet, for jeg synes godt, man kan virke lidt krukket, hvis man taler på engelsk til et publikum og så bare automatisk regner med, at de forstår det.

Du havde en fantastisk energi på scenen…

- Faktisk følte jeg mig lidt træt i aften, og jeg synes, jeg plejer at være endnu mere sprælsk på en scene.

Det er svært at forestille sig, jeg må hellere se en af dine andre koncerter så. Jeg har ikke tænkt mig at spørge om udtalen af dit navn, for du har guidet publikum igennem det til koncerten (det udtales ”Mmm-po” –red.), men hvor mange gange er du blevet spurgt om det?

- Jeg bliver spurgt om det hele tiden, og folk udtaler det altid forkert, så nu er jeg kommet dertil, hvor jeg er glad for, hvis det bare bliver stavet korrekt. Fra nu af vil jeg lære bogstaverne i det land, jeg er i, så folk ved, hvordan det staves.

Hvordan har det være at arbejde på din kommende plade?

- Det har været fantastisk, og jeg er rigtig glad for, at jeg tog mig tid til at få alle detaljerne på plads, for jeg elsker min plade, og jeg lytter til den hele tiden. Jeg føler mig tæt knyttet til hver eneste sang.

Du er blevet sammenlignet med M.I.A. og Santigold, fordi de også har arbejdet med produceren Switch, føler du, at den sammenligning har noget på sig?

- Ud over at de også laver musik, der ikke er let at kategorisere, synes jeg ikke, at vi minder så meget om hinanden. De har en helt anden vokal-stil end mig; jeg synger på en anden måde end, de gør. Men sammenligningerne er ikke noget problem for mig, for jeg tror folk har brug for at kunne associere på den måde, så det er cool nok.

Pop-kunst
Din plade har fået titlen Pop Art, hvordan kan det være, at du valgte det navn?

- Fordi det er det, jeg synes, det er; pop-kunst. Jeg synes, popmusik er en kunstform, som skal tages seriøst. Det har en stor gennemslagskraft, og der er mange, som lytter til det. Det er en af grundene til, at jeg begyndte at lave popmusik i første omgang; jeg vidste, at der var en mulighed for, at en masse mennesker ville komme til at lytte til det. Det er helt sikkert en kunstform, og jeg har virkelig lagt mit hjerte og min sjæl i de her numre. Det er ikke meningen, at det er noget, man skal lytte til, for bare at glemme det, så snart musikken er forbi, så jeg synes, det var en passende titel.

Konceptet med denne her koncertrække (2012-koncerterne –red.), du optræder som en del af, er at præsentere nogle navne, som arrangørerne spår vil være store om tre år. Tror du også det?

- Det håber jeg virkelig. Hvis jeg sagde, at jeg ikke gjorde, så burde jeg finde på noget andet at give mig til. Der er virkelig meget arbejde og energi i det, så man er nødt til at elske det, man laver og tro på, at det nok skal føre til noget.

Du er fra Brixton, og det spiller en rolle i flere af dine numre. Hvad betyder stedet for dig?

- Det er mest, når jeg er væk derfra, at det går op for mig, hvor meget det betyder for mig. Eller hvis folk snakker dårligt om Brixton; så går jeg lynhurtigt i forsvar. Jeg har lært utroligt meget, om hvem jeg er og om verden i Brixton, men det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til at være andre steder, og jeg føler mig heller ikke specielt lokalpatriotisk, men alligevel betyder det noget for mig, at anerkende de ting, stedet trods alt har betydet for mig.

Har du så overvejet at lave en cover-version af The Clashs Guns Of Brixton?

- Ja, det har jeg faktisk, og jeg tror, det bliver snart.

Hvad har inspireret dig som kunstner? Hvor kommer musikken fra?

- Den kommer fra, de ting der foregår omkring mig. Det handler om at observere og lade sig påvirke af sin omverden, så man kan se dagligdags oplevelser fra forskellige perspektiver. De historier, der bliver fortalt i sangene, kan også stimulere det musikalske udtryk i numrene.

Okay, jeg er nødt til at spørge dig om en sidste ting, før jeg går; din trommeslager har spillet med en rygsæk på under hele koncerten. Hvad er der i den?

- Det kan jeg desværre ikke fortælle dig. Hvis du vil finde ud af det, er du nødt til at dukke op til en af de større koncerter…

Tilbage er der så kun at håbe, at den charmerende Brixton-beboerske snart vender tilbage, så vi kan nyde mere af hendes gode musik og energiske live-show – og finde ud af, hvad der gemmer sig i trommeslagerens store sølvglinsende rygsæk.

Læs anmeldelsen af Mpho-koncerten her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA