x

Nick Cave: Jeg er ikke kvindehader

Nick Cave: Jeg er ikke kvindehader

Vittig og veloplagt Nick Cave præsenterede sin nye roman ved et arrangement i Londons Southbank Centre tirsdag aften 09.09.09. Det blev til oplæsning, dialog med publikum og en snak om skriveprocesser, misogyni og kaniner

"Jeg er egentlig mere bekymret over Avril Lavignes bodyguards", siger Nick Cave, som snart skal optræde i sangerindens hjemby Ottawa, med et flabet smil, og går for et øjeblik i ét med Bunny Munro, den amoralske antihelt i Caves aktuelle roman, som er besat af fisse i almindelighed og den canadiske popsangerindes i særdeleshed.

Ellers gør Cave, som altid ulasteligt klædt i jakkesæt, åbentstående skjorte og en imposant guldkæde om halsen, nu en del ud af at understrege, at Bunny ikke er et selvportræt, da han tirsdag aften præsenterer sin nye roman for et par hundrede fremmødte i det centrale London.

"Jeg er ikke den figur. Eller dem i mine sange, for den sags skyld. Det sidste, jeg ønsker, er at skrive en bog om mig selv", siger Cave og tilføjer: "Det er klart, at Bunny er en special case - jeg mener, hvem masturberer ved deres kones begravelse? - men samtidig er der noget virkeligt over ham. I virkeligheden handler det ikke så meget om, at han er besat af sex, som at han er på flugt fra intimitet og kærlighed", siger Cave og tilføjer: "Jeg bifalder ikke, det Bunny gør. Men jeg kan godt forstå ham".

Men tænker Cave i nogen grad som sin romanfigur? "Ja....jeg mener, nej. Ordet misogyni (kvindehad, red.) kommer ofte op, det gør det altid, når man tager fat på de her emner. Folk siger altid, at jeg er misogyn. Bare fordi jeg dræber chicks i mine sange....".

Depraverede sælgere
Den britiske forfatterkollega David Peace fungerer som en slags ordstyrer ved den halvanden time lange seance, som indledes med, at Cave læser op fra bogens ellevte kapitel, hvor Bunny velvilligt har ladet sig forføre af sin bedste vens kæreste, efter hans kone har begået selvmord. De mange latterudbrud fra salen demonstrerer, at romanen ud over at skildre en tragisk og derangeret personage, også er uhyrligt morsom på sin egen perverterede facon. Peace vil vide, om Bunny-figuren skal læses som en kritik af maskuliniteten, og måske i særlig grad den britiske mand.

" Det var essentielt for mig, at han var virkelig. Ikke en marsbo eller et rumvæsen, men en mand. Jeg tænkte også meget på, om kvinder ville kunne forholde sig til ham. De udgør trods alt 75% af markedet i dag", konstaterer Cave lakonisk og tilføjer tørt: "..og det viste sig, at de godt kunne genkende ham".

Cave fortæller, at romanen oprindeligt undfangedes som et filmmanuskript på opfordring af instruktøren John Hillcoat, med hvem Cave tidligere har samarbejdet om flere projekter, herunder "The Proposition" fra 2005. Og ideen til selve Bunny-figuren blev til under optagelserne af netop denne film under indflydelse af skuespilleren Ray Winstone.

Romanen var en lettelse
"John Hillcoat spurgte, om jeg kunne lave et manuskript om en sælger, og vi så en masse dokumentarfilm om sælgere og interviewede nogle engelske sælgere, som hurtigt viste sig at være mindst lige så depraverede som deres amerikanske kolleger".

Det viste sig imidlertid umuligt at rejse penge til filmprojektet, men idéen om den moralsk anløbne sælger blev hængende. Cave havde ikke nærmet sig romangenren siden den tyve år gamle debut "And the Ass Saw the Angel" (på dansk "Da æslet så englen", 1991), som tog tre år og var "rædselsfuld" at skrive. Men over seks uger tog første udkast til "Bunny Munros død" form.
 
"Det falder mig ikke naturligt at skrive sange, og det er svært for mig. Så romanen var en lettelse".

Om forskellen på det oprindelige manuskript og den færdige roman siger Cave: "Romanen er mere beskidt. I et manuskript skal man hele tiden skære fra, her behøvede jeg ikke at begrænse mig, men kunne bare lade tingene gå deres gang".

Cave, som siger, at han aldrig selv kunne drømme om at forsøge sig som instruktør, er ikke afvisende over for idéen om "Bunny Munros død" som en miniserie til tv, ligesom bogen opdelt i de tre hovedafsnit "Pikmand", "Sælgermand" og "Død mand".

Formen kollapser
Inden der åbnes for spørgsmål fra publikum, læser Cave endnu en passage op fra romanen, denne gang fra den ni-årige Bunny Jr.s synsvinkel. Her har Cave ladet sig inspirere af at betragte sine egne niårige tvillinger. Oplæsningen demonstrerer igen, hvordan stoffet fungerer absolut bedst på originalsproget; et forhold Cave også selv berører. Og så fremhæver han lydbogsversionen af romanen, hvor han læser op til akkompagnement af musik af ham selv og Ellis:

"Den er utrolig. Den tog to dage at læse op, og det er en hallucinatorisk, psykedelisk oplevelse at høre romanen, med den spatiale teknik; når der er en bruser, der drypper i romanen, kan man nærmest mærke det dryppe på sit hoved. Nettet har bragt musikken i knæ. Formen kollapser. Derfor er det spændende at prøve noget nyt med romanen", siger Cave, som faktisk begyndte at skrive romanen på sin IPhone. Handlingen finder sted i 2003 - det stadfæstes af, at branden på molen i Brighton indgår i handlingen - og Cave har fundet det interessant at "finde poesien i det moderne liv, i McDonalds, i Avril Lavigne", som han siger.

En meningsfuld verden
Hermed er vi tilbage ved indledningen. En kvinde vil vide, om Cave ikke er bange for at blive overhalet indenom af yngre kunstnere. Han er jo selv gået fra at være ikonoklast til ikon, som hun siger. Efter bemærkningen om Lavignes bodyguards svarer han:

"Det har jeg aldrig tænkt over. Jeg har lavet det her så længe nu, og det jeg laver, går ind og ud af moden. Jeg har spillet koncerter mellem Mudhoney og Nirvana, da grungebølgen var på sit højeste, iført fucking jakkesæt (Cave anvender f-ordet flittigt og eftertrykkeligt), mens de unge mennesker stod og kiggede apatisk på os. Det, som interesserer mig, er at skabe en særlig verden, som er meningsfuld for mig, og så skabe noget indenfor den. At jeg er så satans moderne lige nu, er rent tilfældigt", siger Cave. Men hvor han for længst er holdt op med at læse anmeldelser af sine plader, har det været anderledes med bogen.

"Med bogen var det næsten som at udgive sin første plade, og jeg har taget mig selv i at sidde på nettet klokken tre om natten og læse anmeldelser og tænke 'Hvad bilder de sig ind - ved de ikke hvem jeg er?!'", siger Cave semi-ironisk.

Apokalyptisk badeby
Netop forholdet mellem musikken og det litterære virke er interessant, og en mand vil vide, om Cave nogensinde har overvejet at lade nogen af figurerne fra hans episke sange - "O'Malleys Bar" nævnes som eksempel - udfolde sig i prosa. Svaret er nej, og faktisk arbejder Cave på at distancere sig fra den episke form:

"På det seneste har jeg forsøgt at fjerne mig fra den form, så man ikke behøver at følge en historie for at værdsætte mine sange. Jeg er stolt af det univers, jeg har opbygget, men det er ikke noget, jeg har behov for at genbesøge". En kvinde i salen vil, blandt andet med henvisning til Bunny Munro og søns oplevelse af at blive hjemsøgt af den afdøde hustru og mor, vide, om Cave tror på spøgelser:

"Nej, jeg er meget praktisk og logisk anlagt, men i den verden, hvor mine sange finder sted - en forestillet, absurd verden - kan alt ske. I modsætning til den virkelige verden, og det er også derfor, jeg nyder at åbne døren til mit kontor om morgenen", siger forfatteren, som de seneste fem år boet og arbejdet i den sydengelske kystby Brighton - eller rettere Hove, som ligger lige vest for badebyen - hvor romanen også udspiller sig. "Jeg elsker at bo i Brighton...gamle damer i leopardskindsbikinier. Det er et magisk sted.", siger han om byen, hvis ramme er et vigtigt element i bogen.

"Den er et billede af hans (Bunnys, red.) eget nirvana, som i scenen hvor han kører langs strandpromenaden og kigger på kvinderne. Men efter en række begivenheder falder hans liv fra hinanden, og det, han ser, bliver apokalyptisk".

David Peace får det sidste spørgsmål og vil vide, hvad det er, der er med de kaniner. Spiller de en særlig rolle for Cave? "Ja, jeg har to. En sort, der hedder Satchmo og en hvid, som hedder Fluffy", oplyser forfatteren, inden han takker af og forlader scenen.

Nick Cave besøger i efteråret en række europæiske byer, hvor han vil kombinere musikalske indslag med oplæsninger fra den aktuelle roman. Danmark er dog ikke inkluderet i turnéen.

Køb bogen i GAFFA Shop.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA