Nekrolog: GUF (1972-2009)

Nekrolog: GUF (1972-2009)

Det har desværre været ventet i nogen tid. Konkursen truede, og når man besøgte butikken i Vestergade, ville der være færre og færre friske varer til salg, ligesom man ikke mere kunne få skaffet den der helt specielle raritet af en skive hjem fra udlandet, som ellers havde været normen altid. Mens Kim og de andre bag disken reelt kun ventede på, at nøglen skulle drejes rundt og GUF endegyldigt ville være fortid. Det skete forleden.

Det er farvel til en æra. Kynikere, der ikke ved bedre, vil nok påpege, at det er tidens tand. At download og faldende salg af cd'er længe havde været skriften på væggen. At det i virkeligheden var et under, at GUF overhovedet havde overlevet så længe. Kynikere - de ved ikke, at vi i København nu har mistet en pladebutik, som altid leverede oplevelser. Et sted hvor du som reglen altid havde adskilligt flere plader med ud, end du havde tænkt dig. Ene og alene fordi personalet var så fandens gode til at dreje dig på musik. Fordi de helt enkelt vidste en bunke, og med begejstring kunne styre dig hen mod stedse nye oplevelser.

Min tid med GUF går tilbage til 1982-83. Her var jeg flyttet til kvarteret omkring St. Hans Torv på Nørrebro, og i området lå der to betydningsfulde butikker: GUF på selve torvet, og guitarværkstedet og forretningen Fat, Bad & Dirty Sounds i Elmegade. Hos GUF herskede Bjørn Jacobsen, manden der havde oprettet forretningen i 1972, og hans stab af eksperter. Der var Bjarne og Johnny, og især betød tilstedeværelsen af Carsten Pedersen, at jeg efter nogle år on the road kunne få helt hold på punk, new wave, goth og andre genrer. Carsten havde en passion for især Factory-pladeselskabet og bands som Joy Division, A Certain Ratio og New Order. Og i Bjørn havde han en boss, der selvfølgelig ville importere hvad som helst hjem til kunden, så du altid gik i GUF og fik guld med hjem. Carsten spillede i øvrigt sideløbende bas i heavybandet Ignition, hvor den senere Simcess-sanger Thomas Negraijn var forsanger, samt i skabandet Duck Soup. Han skulle siden bruge sin store hittepåsomhed i koncept-teknobandet The Overlords.

Så i en tid, hvor det var moderne at skrive, at man hang ud inde hos Freddy Frank og Martha Podell i pladebutikken Gry i St. Pedersstræde, kunne man med lige så stor fordel lægge vejen ind om GUF. Så der hang vi så ud i baglokalet, hvor Bjørns smittende humor, skarpe tunge og stil virkelig ville noget. Han havde allerede ekspanderet butikken, som snart flyttede op på Nørrebrogade, ligesom der var filialer i Larsbjørnsstræde i Pisserenden - i lokaler som GAFFA Shop siden beboede kortvarigt - i Brønshøj, City 2 og andre steder. Og det gik strygende, mens en lang række af medarbejdere kom og gik. Og selv om Bjørn alle dage var en hård mand at arbejde for, så var ånden i hans butik helt speciel. Den ånd der også gjorde, at du som kunde kom igen og igen.

GUF var en butik, der havde rødder tilbage i hippietiden og fulgte lige i kølvandet på små specialbutikker som Superlove i Pisserenden og Pladesmeden i Peter Hvidtfeldtsstræde over for den tids etablerede butikker som Bristol Music Center på Strøget og alle radioforretningerne med Fona i spidsen, der hvad angår pris og personale aldrig havde givet pladekøbere bare brøkdelen af, hvad  GUF og andre lignende butikker kunne. GUF havde med sine rødder også en naturlig plads på Roskilde Festival, hvor de indtil for få år siden havde fast stand. Her ville Bjørn altid være med. Han kunne ikke drømme om andet.

Der var selvfølgelig masser af store øjeblikke, men set fra offentlighedens synspunkt var der selvsagt dengang i 2000, da D-A-D udsendte Everything Glows, og fejrede det med en midnatsforestilling af en release hos GUF, hvor publikum stod i kø langt ned ad gaden, for pludselig at få besøg af en blokvogn, på hvis lad bandet stod og trykkede den af. Eller sidste år, da Metallica udsendte Death Magnetic og mødte fans og skrev autografer i timevis i butikken i Vestergade.

I kølvandet på GUF's lukning er jeg langt fra ene om at begræde tabet. Eksempelvis citeres Jens Unmack i Politiken for på sin blog blandt andet at skrive:

"Hovedstaden er blevet en lille oase fattigere med sidste uges lukning af Guf Records. Har selv gennem de senere år ofte været i butikken, der var en af de her i landet efterhånden sjældne, hvor man på tværs af genrer og trends og tidernes omskiftelighed kunne browse sig langt ned i et omfattende/inspirerende bagkatalog. Samt få subjektiv, indsigtsfuld og en altid yderst personlig betjening. Det har en længe truende konkurs nu sat sin stopper for. I skyggen af de overlevende underholdningssupermarkeder vil en musikentusiastisk specialbutik som Guf Records naturligvis være savnet. Hvil i fred"

Herfra skal lyde det samme. Bjørn Jacobsen har så vidt vides nok at lave som trommeslager i sit band, samt muligvis i et nyt job hos enten StereoStudio eller TP Musikmarked. Det bliver dog aldrig GUF.

En æra er slut. Tak til Bjørn og personalet gennem alle årene.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA