x

Randi Laubek - Et spørgsmål om at overleve

Randi Laubek - Et spørgsmål om at overleve

90'ernes store stjernefrø stod pludselig uden pladekontrakt. Det har ikke skortet på internationale tilbud, men for Randi dræber den toptunede popmaskine kreativiteten. Så på sit femte studiealbum har hun selv stået ved roret og har blandt andet indspillet på sit gamle pigeværelse i Voerså.

- Jeg elsker videnskab.dk, det er mit favoritsite. Det kan virkelig redde ens dag; dér kan man læse om fra alt muligt småt til det helt store kosmos.

Titlen på Randi Laubeks femte album er tyvstjålet fra siden og lyder det originale navn "Sun Quakes". Et begreb der, ifølge artisten, fanger såvel det nære mikroplan som det store makrokosmos, og så synger det!

- På den ene side refererer titlen til det jordnære liv med vores problemer, og så griber den ud i rummet, som må siges at være det store perspektiv. Men solskælv forekommer, og man siger, at de har en eftertone, der synger.

Tyren Ferdinand
Der har alle dage været højt til loftet, når Randi Laubek folder sig ud. Efter at have turneret som korpige for Sanne Salomonsen og indtaget hovedrollen i musicalen Hair, ved siden af sine studier på Rytmisk Musikkonservatorium, sprang hun ud i fuldt flor i 1997 med debutalbummet "Ducks And Drakes", der kastede store salgstal, forsider og Grammy-statuetter efter den dengang 24-årige pige fra Jylland. Det har alle dage været den poetiske, drømmende og transparente åre, som har drevet værket; Randi har gået sine egne veje, kompromisløst vil nogen kalde det. I sin tid blev hun udråbt til kongerigets helt store, nye stjerne og spået en glorværdig international karriere. Med kombination af fine, originale sange, en indtagende, drømmende vokal, en charmerende ydmyghed og ikke mindst lange ben og et modelsmukt ydre var der lagt i ovnen til det helt store eventyr, men som tyren Ferdinand ville Randi det anderledes. Ferdinand ville hellere ligge under korktræets skygge og dufte til de smukke blomster på engen, end at slås på tyrefægterarenaen i Madrid til picadorerne og matadorens frådende fortvivlelse. Ferdinand kom tilbage til engen og sidder, ifølge historien, fortsat under træet og nyder blomsterduften.

Karriere - nej tak
På mange måder er Randi Laubek kommet hjem - vokalen er indspillet på pigeværelset i Voerså - og klarer sig selv, på godt og ondt. Hun stod efter 10 år og fire album uden pladekontrakt og har denne gang været såvel tekniker som producer på sit nye, selvfinansierede album. Om der har været pladeselskabsdirektører og A&R-folk (kunstnerisk ansvarlige, red.), som har revet hårtotterne ud i ren frustration, skal være usagt her. Men ifølge kilder i branchen er det en udbredt opfattelse, at Randi ikke har slået til og taget imod de internationale tilbud, som har vist sig undervejs i karrieren. Et udsagn, som sangerinden ikke modsiger.

- Jeg har altid taget udgangspunkt i mig selv. Jeg er meget privat, og det er svært i denne branche. Jeg kan være sindssygt indadvendt, og for mig handler musik om at åbne op og kigge indad. Det oplever jeg som meget modsætningsfyldt i en branche med overflade og lynhurtigt tempo. For mig dræbte det kreativiteten. Jeg har da helt sikkert bremset min karriere, og af samme grunde har jeg ikke spillet så meget live. Det har der nok været nogle, der har været ærgerlige over. Nogle, der mente, at jeg havde potentiale til en stor international kommerciel succes, men sådan så jeg det overhovedet ikke selv, det var slet ikke mig. Jeg er nok bare sindssygt uambitiøs, rent karrieremæssigt. Det koster alt for meget energi og gør mig helt lammet.

Bedaget øgle

Det er let at sammenligne dig med Tina Dickow. Kan du ikke føle et stik af misundelse, når du ser, hvad hun har nået, herhjemme og i udlandet?
- Jeg er en kæmpe beundrer af Tina; det er blæret, hvad hun har opnået, og det har min største respekt. Det er det samme med min gode veninde Sharin Foo fra The Raveonettes. De har et kæmpe "drive", det har jeg bare ikke. Af og til opfatter jeg mig selv som en 2000 år gammel øgle, som overhovedet ikke opfatter, hvad der sker omkring mig, siger Randi og smiler.

På debutalbummet "Ducks And Drakes" blev Randi Laubek båret på hænder og fødder. Én ting er ikke at være blevet en international stjerne, men giver det ikke et hak i selvtilliden at have toppet, i hvert fald kommercielt, som debutant?

- Nej, det gør mig ikke noget. "Ducks And Drakes" var for eksempel tv-annonceret. Jeg følte mig aldrig helt hjemme i den succes, jeg var lidt som Maude Varnæs. Men de andre plader har solgt godt og stabilt nok til at holde mig gående, og det håber jeg, at de bliver ved med. For mig er succes, at musikken kommer fra hjertet.

Men derfor var det vel en skuffelse at blive fyret fra EMI?
- De kaldte det ikke at bruge deres option! Først tænkte jeg "fuck, hvad nu?" For det er da fedt at have nogle store budgetter at arbejde med, men kort efter var det, som om en sten faldt fra mit hjerte. Jeg gik selv i gang med teknologien, først af nød, men senere af lyst. Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne selv. Jeg har altid drømt om at være musikalsk aktiv, tage de skæve veje, og det mener jeg, at jeg har gjort. Og jeg føler mig helt overbevist om, at jeg stadig beskæftiger mig med musik om 10 år.

En banjo kom forbi

Nu er det ikke sådan, at Randi kun har ligget og snuet i årevis på blomsterengen, snarere tværtimod. Hun har været kloden rundt for at jagte det helt rigtige Sun Quake. Albummet er indspillet så geografisk spredt som Nashville, New York, L.A. Stockholm, Berlin og Voerså!, med Randis Pro Tools under armen.

- Det har været meget inspirerende, ikke mindst opholdet i Nashville, hvilket blandt andet har gjort, at der er kommet en del banjo på pladen. Det har været dejligt at besøge stederne, men også at bruge den grænseløse nye teknologi. Jeg har kunnet sidde i mine forældres hus i Voerså og få musikere i Berlin, Stockholm og Nashville til at spille på sangene og sende musikken tilbage til mig, helt utroligt! Det har i det hele taget været dejligt at styre processen selv. Jeg har kunnet sidde og nørde med detaljer, lige så lang tid jeg har haft lyst til.

Det gode liv
Et tema, der går igen på Sun Quake, er "at overleve", åndeligt, fysisk, mentalt, økonomisk og klimamæssigt.

- Det er som regel succeshistorierne, som bliver fortalt, men for mange mennesker er det livsvilkår, der ligger langt fra kernen. Der er stadig masser af krig, vold og fattigdom i verden. Sangene handler om at overleve både i det lille og store perspektiv. Internettet har gjort verden lille, men betyder også, at den rigtigt nærværende kontakt, mennesker imellem, er blevet reduceret. Hvad er et godt liv? Hvad er rigtige værdier? Jeg er vokset op på landet, hvor jeg har set naturen udfolde sig, her er cyklus, mønstre og sammenhæng. Einstein sagde noget i stil med, at jo dybere man dykker ned i livet, og i fysikkens mysterier, jo stærkere er følelsen af det guddommelige i naturen. Og så bor vi her i det lille smørhul Danmark, men hver femte borger er på anti-depressiv medicin, hvad er det, der sker?! Nærværet halter. Overlevelse er mange ting, et vigtigt element er at overvinde angst. Angst har været en stor del af mit liv og menneskehedens i det hele taget. Tager man livet alvorligt, gør det også ondt, men erfaring binder livet sammen, afslutter kunstneren, filosoffen og overleveren Randi Laubek.


Om Randi:

-    Hun betragter sig selv som "agnostisk ateist". Men havde hun ikke været musiker, ville hun have været præst.
-    Hun er stærkt inspireret af digteren Emily Dickinson.
-    Hun har fødselsdag den 30 juli. Samme dag som sit store forbillede Kate Bush. Og som Arnold Schwarzenegger.
-    Er i fast forhold, men har ingen børn. Det biologiske ur tikker ikke.
-    Tiden med Sanne Salomonsen er en af de store oplevelser i hendes liv, dels for Sannes vokal dels for stemning og fest i det hele taget".
-    Hun har oprettet et eget produktionsselskab, LoBrook, og har indgået en "udvidet" distributionsaftale med Sony Music.
-    "Best For Last" fra "Sun Quakes" handler ifølge Randi om sex. Hverken mere eller mindre.
-    Hun modtog i 1995 Rolands musikpris.
-    "Ducks And Drakes" vandt tre Grammyer i 1998.
-    Hun sang duet med Kasper Eistrup på "The Ghost Of No One" på Kashmirs ep "Home Dead" fra 2001.
-    Skrev i 2004 musik til Shakespeare-forestillingen "En Skærsommernatsdrøm" på Folketeatret.
-    Er i år censor ved optagelsesprøverne til Sangskriveruddannelsen på Rytmisk Konservatorium.
-    Fortolker i år "Her Er En Sang" på den kommende hyldest-cd til Sebastian.






Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA