x

Camera Obscura – Elsker blæsere og strygere

Camera Obscura – Elsker blæsere og strygere

Den skotske indie-pop-gruppe Camera Obscura har fået flotte anmeldelser for deres fjerde album "My Maudlin Career", der udkom i april. Det er gruppens første album, der er udgivet officielt i Danmark, og for nylig tog gruppen hul på en længere Europaturné, der forleden bragte dem til København, og tirsdag aften, den 6. oktober, spiller de i Århus på VoxHall. Inden koncerten mødte GAFFA Camera Obscuras sangerinde og sangskriver Tracyanne Campbell backstage til et interview om gruppens turné, plader, og hvad de ellers har gang i.

På jeres Europaturné skal I spille 50 koncerter på to en halv måned med kun ganske få fridage. Det var da godt nok voldsomt...

- Ja, det er vores længste Europaturné til dato. Det er første gang, vi spiller i lande som Polen, Schweiz og Østrig, og det er første gang, vi spiller mere end et sted i et land som eksempelvis Danmark. Det er altså første gang, vi spiller i Århus. Men der er bud efter os, så vi spiller med glæde.

Hvordan har turnéen været indtil nu?

- Den har været rigtig god, og Stockholm og København har været de bedste byer. I København var publikum virkelig vilde. Det var fantastisk.

I skrev for nylig kontrakt med det prestigefyldte engelske pladeselskab 4AD. Har det været en medvirkende faktor til, at jeres publikum er vokset?

- Ja, det tror jeg da bestemt, men jeg tror også bare, at det er resultatet af, at vi har spillet så længe, og vores publikum vokser langsomt, blandt andet efter mund-til-øre-metoden.

Hvordan fik I egentlig kontrakt med 4AD?

- Vores gamle kontrakt var løbet ud, og vi besluttede os for selv at finansiere indspilningen af vores næste album og så sende det rundt til forskellige selskaber. 4AD var klart nogle af vores favoritter, blandt andet fordi vi er vilde med mange af de navne, de har udsendt, bands som Cocteau Twins, The Breeders, Pixies og Belly. Men at det lige blev 4AD var primært, fordi vi blev signet af deres A&R-mand Jason White. Ham har vi kendt i flere år, og han har længe været vild med os.

Kender I Efterklang? De har også lige signet med 4AD.

- Ja, vi kender dem godt, for de var så flinke at låne os en trompet til koncerten i København, fordi vi havde glemt vores i Osnabrück. Og så kom de og så os. Jeg må dog tilstå, at jeg ikke rigtigt har hørt dem endnu, men det må jeg jo hellere få gjort.

Ikke bare guitar, bas og trommer

Kan du fortælle lidt om jeres nye album. Det synes en smule mere velproduceret end jeres første plader...

- Ja, de første plader var jo ikke rigtigt produceret overhovedet. Så derfor hyrede vi allerede på vores forrige plade Jari Haapaleinen (svensk producer, kendt for plader med blandt andre Ed Harcourt og The Concretes, og desuden guitarist for The Bear Quartet, red.), og han gjorde et fremragende arbejde, så ham ville vi gerne bruge igen.

Blæsere og strygere synes at være en vigtig del af jeres musikalske udtryk...

- Ja, det elsker vi. Jeg er stor fan af gamle Motown-plader og af kunstnere som Paul Simon, Al Green og Van Morrison, som også bruger masser af strygere og blæsere, så det gør vi også. Vi er ikke bare fire unge fyre med guitar, bas og trommer.

Hvad gør I så live, for dér kan I jo ikke have så mange instrumenter med?

- Nej, vi har en trompetist med, og nogle gange har vi også en strygekvartet med og en blæsertrio, men det er jo dyrt, så det gør vi kun ved få udvalgte lejligheder. Vi har gjort det i vores hjemby Glasgow, eksempelvis.

Glad musik, triste tekster

Jeres musik er ofte glad og udadvendt, mens teksterne er mere triste. Er det bevidst, at I sådan spiller på en forskel mellem musik og tekst?

- Nej, det er bare sådan, det bliver. Måske hænger det sammen med, at det er mig, der skriver teksterne, mens vi laver musikken i fællesskab. Det er godt nok mig, der skriver melodierne, men musikken arrangerer vi så i fællesskab, og de andre kommer så også med deres bidrag.

Er dine tekster selvbiografiske? Noget kunne tyde på det, når du skriver så meget om at være på landevejen og i et band.

- Ja, det er de ofte. Men det synes jeg nu ikke er så mærkeligt. Jeg tror da, langt de fleste kunstnere tager udgangspunkt i deres eget liv. Og jeg kan ikke se, der skulle være noget specielt i at skrive om at være med i et band. Den her gruppe har været en utrolig stor del af mit liv i 13 år, så det er klart, at det påvirker sangene.

Men der er også nogle sangskrivere, der opfinder et fiktivt univers...

- Ja, men det har jeg vist ikke fantasi til (griner).

Ikke som Belle & Sebastian

Da I kom frem, blev I ofte sammenlignet med Belle & Sebastian og ligesom dem kaldt "twee-pop" (twee = overdrevent sødladent, red.). Det var du ikke så glad for?

- Nej, for jeg synes ikke, vi lyder ret meget som dem. Da vi kom frem, var der da nogle navne, vi forsøgte at lyde som - Lee Hazelwood & Nancy Sinatra, Yo La Tengo og Jesus & Mary Chain, for eksempel, men ikke specielt Belle & Sebastian. Men det er da rigtigt, at Stuart Murdoch (forsanger i Belle & Sebastian, red.) har betydet meget for os. Han producerede jo vores første album.

Har I ændret inspirationskilder gennem årene?

- Ja, det har vi til dels, men det gør alle bands vel. Da vi kom frem, lyttede jeg meget til Diana Ross, Lou Reed og Pasty Cline, og det gør jeg stadig, men jeg lytter også til alt muligt andet. Men med årene er vi blevet mindre og mindre bevidste om at lade os påvirke af andre navne og rendyrker i højere grad vores egen lyd.

Jeres musik er som nævnt præget af strygere og blæsere og også traditionelle rockinstrumenter som guitar, bas og trommer, men I holder jer langt væk fra elektronik.

- Ja, det er ikke lige min stil. Der er da noget elektronisk musik, jeg godt kan lide, men jeg kan ikke forestille mig at bruge det i vores musik. Selvom man jo aldrig skal sige aldrig.

Synger UB40 backstage

Jeg har lige et par spørgsmål om jeres turné: Har I et ritual, lige inden I går på scenen?

- Ja, vi plejer at skrige højt, og nogle gange synger vi UB40's sang "Red Red Wine" eller 10CC's "Dreadlock Holiday" (med omkvædet "I don't like cricket", red.).

Hvad står der på jeres forplejningsliste?

- Ikke noget særligt. Bare et par flasker god rødvin, frugt, ost, te og mørk chokolade.

Hvad hører I i turbussen?

- Vi hører ærlig talt sjældent musik sammen. Alle hører musik på deres egne iPods. Det sidste, jeg downloadede til min iPod, var The Pastels' og Tenniscoats' nye album, den nigerianske musiker Etubom Rex Williams, Beach Boys' sang "Kokomo" og så, selvom det lyder pinligt, en udgave af "Evita".

Hvad er næste skridt for Camera Obscura?

- Når vi er færdig med vores turné, udgiver vi en julesingle med en coverversion af Jim Reeves' "The Blizzard", og næste forår skal vi nok spille i Australien og New Zealand. Der går nok et godt stykke tid, inden vi skal i studiet igen.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA