x

Bowerbirds – Samler tankerne i de amerikanske skove

Bowerbirds – Samler tankerne i de amerikanske skove

Den amerikanske indiefolk-forbindelse, Bowerbirds, besøger i denne weekend Danmark – for første gang i øvrigt. GAFFA mødte dagen efter deres Voxhall-koncert bandets sangskriver Phil Moore, som havde forsøgt at finde hoved og hale i Århus' berygtede School Street.

Undskyld. Skolegade er et berygtet sted. Lidt ligesom Bourbon Street i New Orleans. Det er så pinligt, men vi spillede fodbold mod svenskerne i går. Det var en stor ting. Det ville svare til, at I havde et amerikansk landshold i football og spillede mod Sovjetunionen tilbage i 80'erne...

- Ja, det var lidt kaotisk. Som en folkefest, og vi vandrede frem og tilbage for at finde en bestemt bar dernede, men det var svært at finde. Det må være den mest mærkværdige oplevelse, vi har haft i Danmark indtil videre. Folk var malede røde og hvide i ansigterne, og på dette tidspunkt af natten var folk bare så wasted og fulde, men sådan er det jo. Det er det samme hjemme i USA. Basketball er en stor ting i North Carolina. Specielt collegebasketball.

Hvis du vil charme publikum på Loppen, så skal du bare ønske tillykke med kvalitfikationen til verdensmesterskaberne. Det er et billigt trick. Jeg har egentligt altid undret mig over, hvorfor sport på collegeniveau er så stort i USA. Man hører om arenaer med op til 80.000 tilskuere på collegeniveau.

- Der er mere hjerte i det. De kæmper selvfølgelig for at blive professionelle, men de har et større tilhørsforhold til deres hold. De professionelle falder lidt tilbage og tænker for meget lønnen og meget andet. De er ligeglade med holdet.

Men velkommen til Danmark. I skal spille 20 jobs i Europa, er det første gang I spiller herovre?

- Det er tredje gang, vi er i Europa, men første gang i Danmark. Vi har en bookingagent i Holland fra Belmont Booking, som vi mødte på South By Southwest. Så vi turnerer rundt for os selv og har en lejebil. Det er anderledes fra en masse andre musikere, men vi har et band, der er lille nok, så vi kan være der og sælger selv vores merchandise, så der er ingen grund til at have en tourmanager med. Alt du har brug for er sådan set bare en gps.

Du er fra North Carolina. Hvad er det for et sted, og hvad betyder det for jeres musik?

- Der er meget varmt, varmere end her i Skandinavien, og der er en meget sammenhængende og kooperativ musikscene, hvor bands har respekt for, holder øje med og spiller med på hinanden projekter. Jeg spiller i band med i et andet band med vores trommeslager, Yan Westerlund og Joe Westerlund fra Megafaun og DeYarmond Edison, hvor de igen spiller sammen med Justin Vernon (Bon Iver). Det er som en stor familie af musikere, som er centreret omkring The Rosebuds og pladeselskabet Merge Records.

Er det baseret i folkrock og Bon Iver-agtige ting? Han er i øvrigt ret stor i Danmark. Jeg har lige fået hans Volcano Choir-album.

- Jeg har ikke fået det hørt endnu, men det er ikke rigtigt på den måde, for det er rimeligt varieret. Der er gode bluegrassbands, og der er popbands med Depeche Mode-tendenser også.

Hippier

Jeg har læst mig til, at det første album blev skrevet i en form for isolation i store skove. Hvor meget af det er sandt?

- Det meste af vores første sange, som er på vores ep ”Danger At Sea” og ”Hymns For A Dark Horse” er faktisk skrevet sådan et sted. Jeg havde et job i en sump i South Carolina, hvor jeg skulle observere fugle til videnskabelige undersøgelser af naturlige resourcer. Og Beth, min kæreste, var med dernede, og det var kort tid efter, vi havde mødtes. Jeg begyndte at skrive mine egne sange på en akustisk guitar og optog små demoer på kassettebånd.

Hvad betyder naturen i jeres musik? Hvad er det med dig og natur?

- Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det præcist. Men jeg har det bedre, når jeg er i naturen. Jeg kan altid vende tilbage til naturen og føle mig forbundet med den.

Er du mere inspireret, når du tænker på naturen? Det lyder lidt hippieagtigt.

- Ja, eller når jeg er i naturen og skriver musik. Det er min ting. Det er lidt hippieagtigt, men det er også for at koncentrere mig. For at samle tankerne i et virkeligt stille sted.

Prøver I at genskabe de naturlige lyde, som man måske kan høre i trommerne på jeres album?

- Det er nok lidt ubevidst, at naturen kommer ind i lyden, men det er ikke et bevidst valg at få det til at lyde som om, man sidder ude i skoven.

Jeres seneste album ”Upper Air” udkom i USA i sommers. Vil du ikke fortælle, hvad det handler om, og reflektere over, hvordan det er anderledes end debuten?

- ”Upper Air” er blevet beskrevet som meget det samme som vores debutalbum, men sådan var det ikke tænkt. Ud fra et æstetiske og strukturelt perspektiv, så kan jeg godt se nu, at det kan se sådan ud, men hvor ”Hymns For A Dark Horse” har et meget generelt politisk perspektiv om naturen, så er det andet album mere personligt og mere tættere på mine tanker og følelser.

Hvad med musikken?

- Musikken er lidt større. Der er flere og forskellige instrumenter, men det er stadig akustiske instrumenter. Klaver, marimba og sådan.

Har du studeret komposition egentligt?

- Nej.

Hvad med jeres trommeslager. Han lyder som en jazztrommeslager?

- Ja, han har en fortid i jazz. Han er helt sikkert den bedste musiker, som nogen sinde har været med i Bowerbirds. Vi har nogle gange haft kontrabas og violin med live, og vores producer Mark Paulsen har spillet med bandet. Han var mere klassisktrænet, og han spillede klaver og violin på pladerne, men live blev han degraderet til at spille bas, så det var ikke helt udfordrende nok for ham.

Du er kæreste med Beth. Hvordan er det at have et band og arbejde sammen på den måde?

- Det er svært, selvfølgelig. Det er særligt turnélivet, for dér fokuserer vi på bandet – på forretningen og på at finde frem, men vi har haft en masse tid fri i vinters, så det hjælper da lidt.

Weednap

Hvad lytter du selv til?

- Mange ting. Meget nyt musik inden for folk og indie, men også en masse fra 70'erne og jazz fra 60'erne og 70'erne. Det kunne for eksempel være Crosby, Stills, Nash & Young...

Virkelig. Jeg stod med nogle venner og snakkede om, at det kunne være perfekt, hvis I lige spillede et Neil Young covernummer i jeres sæt...?

- Det er meget sjovt for sammen med vores trommeslager, Yan Westerlund, og hans bror, så spiller jeg i et band, der kun spiller covernumre med Neil Young. Det hedder Weednap.

Haha. Som en eufemisme for...

- Ja, altså faktisk ikke så meget en eufemisme, for det betyder bare, hvad det er. Smoking weed, taking a nap. Nåjo, jeg ville egentligt også gerne høre Slaraffenland. De er danske ikke?

Jo. De er meget venlige og har en ret god, tør humor. Det er ret dansk på den måde. De har turneret med Akron Family og spillet flere amerikanske turnéer.

- Jeg ved, at de lige har været i Staterne, men jeg fik aldrig chancen for at se dem, fordi vi selv var på turné.

Kan du mærke, hvornår I fik jeres gennembrud. Var det i forbindelse med jeres Pitchfork-anmeldelse?

- Fornemtligt deromkring. Men forinden var vi blevet anmeldt på bloggen The Last Plane To Jakarta, som bliver skrevet af John Darnielle fra The Mountain Goats, og han har rigtigt mange læsere (meget positiv omtale kan findes på bloggen, dateret til 10. september 2006, red.). Han er siden blevet en god ven. Derefter er det bare bredt sig, men vi befinder stadig under radaren for den store opmærksomhed.

Men det må alligevel være rart at gøre det på den måde. At få opmærksomhed fra blogs og Pitchfork i stedet for at blive pushet af et pladeselskab.

- Helt sikkert. Og vi har fået masser af venner rundt omkring i USA, når vi har taget på turné og rejser rundt på den måde.

Hvad er så ambitionen for Bowerbirds fremover?

- Vi skal have det sjovt. Vi skal turnere en måned i Europa nu, en måned mere i USA, og så har vi lidt fri, og så skal vi måske i gang med at skrive et nyt album.

Hvad laver I til dagligt egentligt...?

- Ja, det skal jeg også have fundet ud af. Finde ud af, hvad jeg skal lave. Beth og jeg havde faktisk vores eget firma. Vi er webprogrammører, men det var ikke så attraktivt, og det tog en masse af vores tid, og jeg tror egentligt gerne bare, vi vil finde tilbage til North Carolina og finde et job, hvor der er masser af tid til at skrive musik.

Held og lykke med det, og tak for din tid!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA