x

Editors - mørkemænd af natur

Editors - mørkemænd af natur

På deres første to album har engelske Editors spillet mørk, men dansabel og energisk guitar med Tom Smiths karakteristiske, dybe røst centralt i lydbilledet. På gruppens tredje album, "In This Light And On This Evening", er den redaktionelle linje imidlertid blevet lagt markant om. Guitarerne er næsten helt forsvundet og er erstattet af synthesizere i stor stil. Den smådystre stemning og den dansevenlige energi er imidlertid bibeholdt.

Stilskiftet skyldes nu ikke irritationen over hele tiden at blive sammenlignet med grupper som Joy Division og Interpol, forklarer Tom Smith, da GAFFA møder ham og bassist Russell Leetch backstage på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

- Vi har ikke skiftet stil for at undgå at blive sammenlignet med de to grupper. For nu bliver vi nok bare sat op imod nogle andre bands. Det er okay at blive sammenlignet, bare man bliver det med gode kunstnere. Og det bliver vi, forklarer Tom Smith, inden Russell Leetch tager over:

- Vi ville gerne prøve noget nyt for at bevare friskheden i musikken og holde os selv til ilden, og vi ville gerne prøve at opdyrke groovet i sangene. Derfor er sangene også længere denne gang. Synth'ene spiller nu de riff, guitarerne tidligere spillede. Det giver en ny dimension i musikken. Men der var faktisk et lignende groove i sange som "Camera" og "Distance" fra vores første album. Vi er meget inspirerede af visse elektroniske grupper, blandt andet Kraftwerk, Depeche Mode og LCD Soundsystem. De spiller elektronisk musik, som ikke er klinisk, men varm, og det vil vi også gerne gøre. Vi vil gerne bevare livefornemmelsen i vores musik. Pladen er optaget i takes, hvor vi har spillet vores instrumenter samtidig i studiet og ikke lagt dem ind lag på lag. Elektronikken er spillet, ikke programmeret. Og vi er ikke blevet trætte af rock. Der er jo stadig lidt guitar på, smiler han. - Og stadig en masse klaver, ligesom der var på det forrige album.

Popmusik med mørke
Den kropslige energi på albummet er ikke det eneste Editors-karakteristikon, der er bibeholdt på det nye album. Det gælder også den let dystre stemning, vi kender fra gruppens to første album. Tom Smith forklarer:

- Det falder os meget naturligt at lave noget, der er mørkt. Det er det, vi synes er mest interessant. Den allerbedste popmusik har også altid noget mørkt i sig - selv Beach Boys. Men det betyder ikke, at vi går rundt og er triste som privatpersoner.

Russell Leetch skyder ind: - Hvis du går ind på et kunstgalleri, vil du finde ud af, at rigtig mange kunstnere har nogle dæmoner i sig.

Tom Smith fortsætter: - Vi har også forsøgt at gøre musikken filmisk. Vi er meget inspirerede af film, og ikke mindst en film som "Blade Runner" har været en kilde til stemningen på dette album. Vores musik har også en urban vibe, og vi er meget inspireret af storbyen - af London, som Tom er flyttet til, og New York, som Chris (Urbanowitch, guitarist, red.) og Russ er flyttet til. I øvrigt fordi de begge har amerikanske kærester. Vi kan nu sagtens samarbejde alligevel, selvom vi bor langt fra hinanden, for vi sender ting til hinanden på mail, og det fungerer fint, for det har vi altid gjort.

I har valgt Flood som producer. Hvorfor lige ham?

- Vi kan godt lide mange af de ting, han har produceret, som ofte er ting, der kombinerer rock med elektronisk musik, og det var det, vi ville gå efter denne gang. For eksempel Depeche Mode og U2. Og vi er også vilde med nogle gamle Cabaret Voltaire-ting, han har været tekniker på. Han er også god til at høre, når et band er bedst i studiet. Og så har han nogle fede gamle synths.

I udgav sidste år et album med det amerikanske band Mobius Band. Hvorfor det?

- Vi valgte dem i første omgang til at varme op for os i USA. Vi fik en liste af mulige supportbands, og de var dem, vi syntes bedst om. Siden inviterede vi dem over til at varme op for os i England og på kontinentet. Og da de manglede et pladeselskab i Storbritannien, slog vi til, fordi vi blev gode venner med dem. Og de er fremragende.

I medvirkede også på albummet "Rhythm del Mundo Classics" (et samarbejde mellem en række cubanske musikere og en stribe rocknavne, red.) med en fortolkning af Lou Reeds "Walk On The Wild Side". Hvordan kom det samarbejde i stand?

- Vi blev spurgt, og vi sagde mest ja tak på grund af det velgørende formål (overskuddet går til organisationen Artists Project Earth, der hjælper ofre for naturkatastrofer og støtter kampen mod klimaændringer, red.). Sangen var valgt i forvejen, og jeg skulle primært indsynge vokalen på et indspillet grundspor. Det var meget sjovt, men kunstnerisk har vi ikke så meget med den plade at gøre.

Og så et spørgsmål, som måske er lidt sent at stille alligevel: Men hvorfor hedder I egentlig Editors?

- Vi kaldte os Editors, fordi vi ikke kunne finde på noget, og det så godt ud grafisk. Og det siger ikke særlig meget. Du kan selv lægge din egen fortolkning ind.

Hyppige danske gæster
Når Editors 18. november træder ind på scenen i Store Vega i København, bliver det niende gang på fire år, at Tom Smith & Co. spiller i Danmark. Første gang var det på Loppen, og siden har de været i Lille Vega, Store Vega (to gange), på Train i Århus, på Roskilde Festival, som opvarmning til R.E.M. i Parken og senest på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

Har I et særligt forhold til Danmark?
- Nej, men det danske publikum er godt, og især koncerten med R.E.M. i Parken gik virkelig godt. Vi spiller i det hele taget meget live. Vi foretrækker egentlig at arbejde i studiet, hvor vi kan nørkle med tingene, men vi kan godt lide at spille live, og vi har udvidet vores publikum en del ved at spille live.

Live har Editors - ikke overraskende - masser af synths med denne gang, selv om de også stadig har en del guitarer under armen, ikke mindst til ældre numre som "Munich" og "An End Has A Start".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA