x

Elektrojuice: Elektro-debutanter med Pokémon-inspiration

Elektrojuice: Elektro-debutanter med Pokémon-inspiration

De unge fyre, Mads Kolding og Jakob Littauer, udgør duoen Electrojuice, der har haft en eksplosiv karriere og allerede har opnået at varme op for elektroniske guruer som de tyske Kraftwerk og engelske The Prodigy. Electrojuice har netop udgivet deres debutep "Solrock", hvor gæsteartisterne Negash Ali, Asbjørn Auring Grimm og Troels Abrahamsen lægger stemmer til de elektroniske klubnumre.

GAFFAs udsendte inviterede de to producere hjem på en kop kaffe og fik en snak om det nye album, der inspireret af elektronisk musik, stemninger fra indiescenen og Pokemòn-figuren Solrock.

Hvad indeholder jeres nye ep?

Mads: - Den indeholder syv numre, som vi har arbejdet på i et års tid, hvor vi vil prøve at vise vores nyeste lyd, fordi det er meget anderledes end det, vi har lavet før. Numrene er meget anderledes, man ville måske ikke lige tro, at det var os, der havde lavet den. Det er en varmere og mere organisk lyd, i forhold til andet elektronisk musik, der ofte bliver meget koldt og plastic-agtigt. "Chopper" og "Perfekt" med Negash Ali er de numre, som skiller sig lidt ud fra den nyeste lyd. Det er de ældste numre, men vi kunne stadig godt lide det, så det kom stadig med.

Ud af en elektrisk remixkultur

Troels Abrahamsen og Negash Ali er blandt gæsterne, hvordan har det været at have dem med?

Jakob: - Vi har ikke rigtigt arbejdet sammen med dem på den måde. Vi har lavet en udgave, som de så selv kunne indspille vokaler på, og så har vi så lavet numrene helt om efterfølgende. Men det, der har været fedt ved at have vokaler på er, at det giver en meget mere nærværende stemning i nummeret. Hvis der bare er musik, kan det også godt vække følelser i en og give én en stemning, men med sang er det sværere ikke at koncentrere sig om at lytte.

Mads: - Vi lytter virkelig meget til instrumentalmusik, hvor melodierne er vildt underlige, og sangene er rodede. Jeg tror, at det er vigtigt at have mere poppet musik på en udgivelse, altså have noget, man kan have i hovedet bagefter.

Hvorfor har I valgt netop de kunstnere?

Jakob: - Negash Ali har en meget unik rapper-stemme, synes jeg. Det har jeg ikke hørt hos andre før, specielt ikke på den måde, som han rapper på vores. Der er effekter på hans stemme, men han rapper stadig meget ondt, og så er han dygtig og samtidig ung, hvilket jo passer ind i vores musik. Vi vil gerne have et hiphop-nummer med, for vi er ret inspirerede af den genre.

Hvordan har kunstnernes reaktion på resultaterne været?

 Jakob: - Troels Abrahamsen sagde, at han syntes, det var vildt godt i fredags, da vi spillede i København med ham. Og det har Negash Ali også været.

I er kommet frem ved delvist at remixe en masse kendte kunstnere og herhjemme kan man høre Suspekt, Lulu Rouge og Veto-remixes. Hvad betyder den dér remix-kultur for jer?


Mads: - Det er en lige så stor del af Electrojuice som de originale numre. Men man skal ikke tænke så meget over, om det er et remix eller et original-nummer, for vi har arbejdet lige så meget med det, som vi har gjort med vore egne numre.

Jakob: - Det er bare en måde at blive inspireret af andres elementer på. Jeg synes slet ikke, at der er noget i vejen med at tage noget fra andre kunstneres musik. Det burde andre kunstnere bare som en selvfølge tage som en ros.

Møder I mest åbenhed omkring det at remixe?

Mads: - For det meste er dem, der spørger, om vi vil.

Inspiration fra Pokemon

Solrock er opkaldt efter en Pokémon-figur. Hvorfor har I valgt det navn?

Jakob: - Det er mest navnet, som vi synes er godt og passede godt til nummeret. Vi forbinder det altid med om morgenen på en klub, hvor folk er fulde, og klokken er seks eller syv og solen begynder at stå op. Så er den meget analog i lyden, den er meget rocket.

Mads: - Det er en meget positiv sang. Der er som sagt meget elektronisk musik, der er er hårdt og ondt. Det her er mere smukt og behageligt at høre på, samtidig med at det er rimeligt kraftfuldt, det er noget man kan danse til.

Jakob: - Så har vi også det første nummer, "Lunatone", som kan oversættes med "månetone". Den har meget lykkelige toner. Jeg tror, vi tænkte lidt, at det sådan er en modsat Pokémon til "Solrock". Det der med Pokémons, det er bare fordi, det er sjovt, og så spillede vi rigtig meget Pokémon, da vi lavede pladen. Men pladen kan forstås med den første sang som om, at det er om natten, hvor månen kommer frem, og at solen kommer frem med det sidste nummer "Solrock". Det var en sjov detalje, synes vi. Det behøver man ikke have i hovedet, når man hører pladen.

Mads: - Det er et meget universelt navn, som kan forstås på flere sprog.

Unge knægte på natklub

Jeg har tidligere hørt numre som "Jackstick" med jer, hvor det er de lyde, der er grundlaget for nummeret. Hvad lader I jer inspirere af, når I laver musik?

Mads: - Vi hører meget dansemusik. Vi bliver meget inspirerede af de stemninger, som er i musik, vi selv lytter til. Vi tænker lidt, at vi vil lave det musik, som vi selv ville kunne lide at høre, hvis vi selv var i byen. For os er det lige nu meget de dér smukke stemninger samtidig med, at der er et beat, man kan danse til.

Jakob: - Det må gerne være meget trance-agtigt med en masse flydende toner, der søger ind i hinanden. Det er meget psykedelisk, lige så man tror, at man er på stoffer. Man må gerne få den følelse, at det er noget, som hjernen spiller for en.

Mads: - Det skal ikke få en til at tænke på, at det er lavet af mennesker, og det skal ikke være kontrolleret og fast. Det skal være levende musik.

Hvordan er rollefordeling i jeres gruppe? Hvem gør hvad?

Jakob: - Det starter ofte med, at vi snakker sammen om nogle ideer, vi har. Vi sidder ofte og hører noget musik inden og siger "det kunne være fedt, hvis vi gjorde det og det". Så starter den ene af os det op, og det er primært Mads, der gør det.

Mads: - Nogle gange sidder vi begge og laver noget, og andre gange sidder vi selv.

I har varmet op for både Kraftwerk og The Prodigy, hvilken oplevelse har været den største med Electrojuice? Er det en helt tredje ting?

Mads: - Det, der gjorde det fedt med, at vi varmede op for Kraftwerk og The Prodigy, var mest tanken om, at de var nogle legender. Egentlig synes jeg, at det var ligeså sjovt at spille på Kødboden sidste fredag.

Jakob: - Jeg synes nu, at The Prodigy var det fedeste job, vi har prøvet. Jeg kan bare huske den stemning, vi havde, da vi kom ind i Den Grå Hal, hvor der var pissehøj lyd og fuldstændigt sindsygt lys. Jeg tænkte på den aften, det ville blive. Vi gik hen og bestilte pizza, og vi havde ikke rigtigt noget backstagerum, det var sådan en gammel ødelagt hal, og det føltes bare helt unikt. Da vi kom op på scenen og spillede, var folk bare glade og dansede, og vi fik en masse ros bagefter. The Prodigy spillede en fantastisk koncert bagefter, som også var rigtigt fed.

Mads: - Og da vi mødte dem bagefter, sagde de, at det var fedt og spurgte, om vi ville lave et remix af dem. Det var virkelig fedt.

Elektroniske helte og stemningsfyldt indiemusik

Er det de største idoler, som I har, eller hvem er I inspirerede af?

Jakob: - Jeg tror overhovedet ikke, at vi ser op til The Prodigy. Jeg ser egentlig lidt op til Kraftwerk, for de har formået at skabe et univers, der er så stort. De har været med fra starten, og jeg synes man virkelig kan høre, hvor mange efterkommere, der er inspirerede af dem. De er jo de elektroniske The Beatles, man kan næsten ikke lade være med at have respekt for dem.

Hvad hører I ellers?

Mads: - Vi kunne godt finde på, at sætte noget fra et pladeselskab på, der hedder Border Community, der er eget af en, som hedder James Holden, og han har været vores helt i rimelig lang tid. Andre folk på det pladeselskab som Nathan Fake synes vi er meget fedt. Så kan vi også rigtigt godt lide nogle, som hedder Lucky Dragons, som er noget syret og hippie-agtigt elektronisk musik. De har numre, der ikke er over et minut og har bare en lyd-ide, som de følger.

Jakob: - Men vi hører også begge to rigtigt meget andet musik, hvor vi især bliver inspireret af stemningerne i det. Atlas Sound, Bon Iver og Animal Collective er eksempler på det. Der skaber hver sang en speciel stemning. Der vil vi gerne hen med vores musik og lave noget musik, man ikke rigtig kan sætte ord på.

Mads: - Dér synes jeg rigtig meget dansemusik mangler at have den kvalitet.

Jakob: - Der er mange, der tænker, at man laver et fedt klubhit, ved at have en pumpende stortromme, og så en bas og en lead ovenpå. Det kan godt være godt produceret og det er sikkert også nogle gode melodier, men hvis man arbejder ud fra, at man godt vil opnå en stemning, så tror jeg, at man opnår et bedre og mere personligt resultat.

De endeløse spørgsmål om alderen

Hvordan er det at vende tilbage til jeres hverdag efter sådan en koncert, hvor I har spillet for mange tusind mennesker?

 Mads: - Det er mærkeligt. Det er en kæmpestor kontrast. Det sidste halve år har vi syntes, at vores skole i Hjortshøj var rigtig kedelig. I weekenderne tog vi jo til København og oplevede en hel masse fede ting og så kom vi så tilbage. Det var ikke fordi, at det var dårligt at komme tilbage, det var bare meget underligt.

Jakob: - Det er specielt at opdage kontrasten. Hvordan det er i weekender, som vi har, hvordan det så er i en folkeskole i sådan en provinsby. Jeg bliver helt trist, når jeg ser, at de andre bare sad og drak en øl ude på en mark. Det kan nu også være hyggeligt, men hvis der ikke er andre alternativer, så er det trist.

I har fremtiden foran jer. Hvad er det bedste ved at være forholdsvis unge kunstnere og har fået jeres musik ud?

Mads: - Det bedste er nok, at man kan komme ud og opleve noget, tror jeg. Jeg tror egentlig ikke, det giver vildt mange fordele.

Ville I gerne have haft, at det her var senere i stedet?


Mads: - Nogle gange ville jeg godt. Når vi lige har startet med at lave musik i forhold til folk, der har lavet musik i 20 år, så er vi nødt til at prøve en masse ting af og ved måske ikke så meget om det, vi laver. Måske laver vi noget, som folk har hørt før og så har fordomme om resten af vores musik. Nogle gange ville jeg ønske, at vi kunne nå at få en færdig lyd, inden folk hørte det. Det tror jeg nu heller aldrig vi opnår.

Jakob:  - Jeg tror også, folk stiller sig tilfredse, hvis de mener, at de har "færdig lyd". Luciano er et eksempel på en kunstner, der har præcist har den samme lyd i alle sine numre, og jeg synes ikke han udvikler sig specielt meget.

Mads: - Det samme er sket med Justice, og publikummet udvikler sig jo stadig. James Holden synes jeg er god til at blive ved med at udvikle sig og finde en helt anden lyd. Jeg tror automatisk, at vi er så nysgerrige, at vi stopper med at høre ny musik og med at lade os inspirere.

Har I nogensinde en frygt for, at historierne om jeres alder bliver en gimmick, som overskygger musikken?

Jakob: - Det synes jeg, at det har været rigtig meget, især i starten. Nu vi så også blevet lidt ældre. I starten var det helt ekstremt, og folk talte slet ikke om musikken. Engang prøvede vi, at en journalist fra et engelsk blad nærmest tog pis på det. Det er åndssvagt, for det handler om musikken. Jeg vil ikke sige, at jeg er bange for, at det bliver slemt, for det synes jeg, at det har været. Men man kan ikke blive ved med at rode rundt i det.

Mads: - Det er heller ikke det, der interesserer folk længere. Nu har man hørt om Mike Sheridan og os og en masse andre, som er unge. Så jeg tror ikke, at det er det, som det handler om.

Synes I anmeldelserne har været præget af det?

Jakob: - Noget, der har irriteret mig lidt, er, når der står i anmeldelse, at der måske mangler et eller andet, men taget i betragtning af, at de er 15 og 16 år, så er det egentlig fint nok. Det synes jeg er skide irriterende. Hvor god man er til noget, synes jeg ikke handler om alder. Det handler om at starte tidligt nok.

I bliver spået en stor fremtid af blandt andre GAFFA. Hvad synes I om det? Lægger det et pres på jer?

Mads: - Det er bare fedt. Det tror jeg godt, at vi kan leve op til, hvis vi bliver ved med at udvikle os.

Jakob: - I starten lavede vi bare noget, som vi syntes lød godt og blandede elementer fra sange, som vi synes var spændende ind i det. Nu er vi blevet mere fokuseret på vores egen lyd og kigger mere på originalitet i vores eget musik.

Mads: - Jeg tror også hemmeligheden bag musik, der bliver spændende, er, at man er åben overfor nyt musik og sætter sig ind i, hvordan det er blevet lavet og forstå det. Jo mere man ved om, jo mere tror jeg, at man kan lave sit helt eget.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA