x

Annasaid-turnédagbog, kapitel 2

Annasaid-turnédagbog, kapitel 2

Del 2: Parkeringsbøder, stole-stunts og Pink Floyd-covers

Torsdag
Torsdag morgen startede med, at Jesper og undertegnede måtte sprinte ud af hotellet kl 08.20 om morgenen for at komme hen og forny parkeringsbilletten ved minibussen, der holdt parkeret et par gader længere henne. Camden (bydelen som vi boede i) viste sig at være en vanvittigt dyr affære, hvad dette angik; 10 pund (= ca. 80 kr) for blot 2 timers parkering. Resten af dagen bestod derfor af en slags ping-pong, hvor vi skiftevis indbyrdes rendte frem og tilbage mellem bilen, og de steder vi nu var, for at forny parkeringsbilletterne. Det lykkedes da også næsten at få det til at fungere: vi undslap med nød og næppe en parkeringsbøde om formiddagen, da parkeringsvagten opgav at argumentere med sådan et par irriterende danskere - men vi så måtte senere på dagen høste den tvivlsomme ære af at finde en fin lille seddel i vinduesviskeren.

Martin og Johan tog ud til Covent Garden for at kigge på vintage butikker (Johan endte med et par über-lækre boots-boots), mens Jesper og jeg smuttede hen i Denmark Street – en lille gade proppet med musikbutikker af alverdens slags. Efter en tre kvarters savlen der, mødtes vi så igen alle fire sidst på eftermiddagen og tog hen for at snakke med vores pladeselskab. Herefter stod den på fotosessions rundt omkring i byen med fotografen Kasper Palsnov.

Vi fandt en lækker restaurant lige Oxford Street, hvor vi endte med både at spise og "gå i byen". Fulde og storsyngende væltede vi så tilbage til hotellet og gik kolde. Kæft de senge var dårlige! Det blev heller ikke bedre af, at vores nabo inde ved siden af tilsyneladende havde ”besøg”, hvilket de tynde vægge i hvert fald indikerede. Ikke et rart soundtrack til den begyndende nattesøvn.

Fredag
Ud af sengen, hen og flytte bilen igen, ned og få noget tvivlsom morgenmad i kælderen, op og pakke og så checke ud. Fredag skulle vi nemlig forlade London for at spille i Leeds. Vi mødtes med vores lydmand, Mikael ”Onkel” Windfeldt og vores tour manager Karina Larsen og drog nordpå. 5 timer senere (elendige trafikforhold) var vi i Leeds, fik checket ind på Jurys Inn (virkelig lækkert hotel!) og kørte derefter hen til spillestedet The Well (tidligere Joseph’s Well) og fik læsset af. The Well mindede i størrelse og forhold sådan set ret meget om 93 Feet East, dog med et lidt større backstage-lokale (hvor det ufrivilligt lykkedes Martin at lave ¾. baglæns rullefald henover en af lænestolene, da han ville sætte sig og slappe af – han ér okay!) og noget mindre klamme toiletter.

Vi fik at vide, at vi åbenbart blev sat på som headliner denne aften, hvilket viste sig egentlig at være meget cool, da det bidrog til en lidt mere hypet stemning på stedet omkring vores optræden. Den gik også særdeles godt og med fuldstændigt overvældende modtagelse og roser fra de tilstedeværende bagefter. Leeds rocks!

Herefter splittede vi op, - nogen tog hjem og sov, andre tog i byen med de lokale bands (utroligt så billig en bytur i England er, når man kommer fra Danmark).

Lørdag
Tilbage til London, hvor vi den sidste dag skulle bo i en lækker lejlighed i Battersea – et område i den sydlige del af byen. Vi havde udsigt til et kæmpestort, gammelt kraftværk, som vi var ret sikre på havde prydet et af Pink Floyds covers engang. I kan selv bedømme på billederne!

Herefter tog vi hen til spillestedet the Cross Kings – et stemningsfyldt og hyggeligt lille sted. Efter at have læsset gearet af, smuttede vi hen på Kings Cross og fik et hurtigt måltid på Burger King, og så var vi ellers klar.

Vi skulle spille nede i kælderen som ”special guest support” for eks-Bad Seeds-medlemmet Hugo Race – en virkelig intens og dygtig herre. Rummet var utroligt smadret på den fede måde med masser af smadrede udsmykninger og gamle rekvisitter. Umiddelbart tegnede det lille lydanlæg ikke til at give den optimale situation, men det lykkedes alligevel at få tingene til at hænge godt sammen og vi havde en fed oplevelse.
Efter et par afslutningsøl med pladeselskabet og management kørte vi tilbage til lejligheden sammen med Onkel Windfeldt, gik i karbad og derefter i seng.

Søndag
Martin og undertegnede skyndte os om morgenen ind til det første hotel, vi boede på, hvor vi havde glemt et pas. Herefter blev vi samlet op af Jesper og Johan og kørte mod Harwich og færgen. Ikke ét minut spildt – vi kom lige i sidste øjeblik til check in, og så sluttede vi ugen af med lækker buffet og knapt så høje bølger som på første overfart.

Læs mere i næste weekend, når sidste dagbogsindlæg rapporterer fra Berlin og Freiburg!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA