x

Danske sangere fortæller om Sebastian-hyldest

Danske sangere fortæller om Sebastian-hyldest

Igennem det sidste år har en række musikere – en generation yngre end Sebastian selv – givet sig i kast med at fortolke hans sange. Udgangspunktet har været at skabe en så homogen plade som muligt, den nyligt udgivne "En Hyldest Til Sebastian", med et enkelt akustisk udtryk som den røde tråd i sangene. Her følger kommentarer fra nogle af de medvirkende, nærmere betegnet Randi Laubeks (billedet), Sara Grabows (Sebastians datter), Lise Westzynthius', Kira Skovs og Rasmus Nøhrs livtag med Sebastians sange.


Randi Laubek – Her Er En Sang

Hvorfor Sebastian?
– Jeg har ikke rigtig hørt Sebastians musik som barn, så første gang jeg for alvor hørte ham, var under Steffen Brandts/ROSAs årlige Bornholmerbegivenhed: Udenfor Sæsonen, som jeg var heldig at medvirke i to gange – og begge gange deltog Sebastian også,
Den ene gang med Lise Westzynthius og den anden gang med hans datter Sara Grabow. Det betød flere koncerter i træk med ham og hans guitar, hvor vi alle sad i dyb andægtighed, når han spillede. Det var magisk og alt det, helt store kunstnere kan: Gribe én, når man er mindst forberedt.

– Han har en helt særlig sebastian'sk melodi-evne og en sjælden evne for at være kompleks og overraskende både harmonisk og melodisk, uden at hans sange mister det umiddelbare iørefaldende.
Og så har han en skandinavisk tone. Hvis man kan snakke om en fælles skandinavisk (folke)musik-sjæl, så forbinder jeg (blandt andet) Sebastian med den.

Hvorfor "Her Er En Sang"?
– Jeg sad med min guitar og rodede lidt med de forskellige sange da jeg skulle afgøre, om jeg overhovedet kunne tilføre en af hans sange noget. Det kan man stadig diskutere, hvorvidt er lykkes, men da jeg spillede denne igennem, måtte jeg – nu uden Bornholm som baggrundskulisse – fælde endnu en tåre over teksten og melodien og tænkte, at det måtte afgøre det ... jeg har en følelse af at mene hvert ord, selvom de er skrevet af en anden, og den følelse skal jeg have for at kunne synge.
    
Hvornår stødte du første gang på Sebastian?
– Det var vist, da musiklærer Bjørn i folkeskolen hev "Måske Ku' Vi" frem til fællessang rundt om klaveret. Vi hørte aldrig originalen, men lærte den på øret sammen med de andre i klassen. Den lå meget højt, så det lød ikke bragende godt.
    
Har det været en udfordring at synge på dansk?

– Egentlig ikke med hans sang her – det danske sprog ligger sædvanligvis meget forkert på mine læber, men denne sang sang sig selv...

Hvad har du forsøgt at ramme i din fortolkning?

– Den her blanding af skrøbelighed og afklarethed, som jeg synes ligger i teksten, der, for mig, rummer erfaringens både sårbare indsigtsfulde og afklarede taknemmeligheds-og-vi-har-brug-for-hinanden-budskab. Jeg har forsøgt at levere det så enkelt og ukunstlet som muligt, så ordene er i fokus. Det ligger selvfølgelig også i selve Søren Mikkelsens produktion af sangen, der står helt nøgen uden kor og en masse dubs.

Var det let eller svært?
– Som sagt sang den sig selv ... og med Tim C på guitar fik jeg en masse indlevelse og dynamik forærende, da vi indspillede.


Sara  Grabow (Sebastians datter) – Flyv Lykkefugl

– Jeg spiller tit mine fars sange, når jeg selv er ude at spille, så det er meget naturligt og i øvrigt glædesfuldt at synge de gamle sange, jeg kender så godt.


Var du i tvivl om, om du ville medvirke?

– Nej, jeg var ikke i tvivl. Jeg har valgt "Flyv Lykkefugl", fordi det minder mig om dengang, da jeg som 14-15-årig opdagede nogle af min fars gamle plader. Der blev på et tidspunkt udgivet en boks med 4 cd'er – den første var med de gamle sange fra 70'erne, og den var jeg helt vild med. Den har på en måde samme tema og stemning, og er desuden inspireret af samme kvindeskikkelse som "Rose". "Flyv Lykkefugl" handler for mig om håbløsheden og om, hvor respektløst vi mennesker kan behandle hinanden, men i modsætning til Rose er der en særlig positiv vibe over sangen, Hun bliver fri og svæver glad i en flyvende kuffert. Det minder mig om mit eget stilfærdige ungdomsoprør.


Hvad er din første erindring om din far som kunstner?
– Min far, der spiller koncert på Roskilde. Jeg opdager, at menneskerne klapper af ham og er vilde med ham. Meget mærkelig fornemmelse. Jeg tror, jeg var en 3-4 år. Det var jo bare min gamle tøffel-far!


Hvad synes du er hans bedste periode?
– Jeg synes, min far havde et fantastisk kreativt år det år, jeg blev født. 1979. Her har han klart lavet de to bedste plader efter min mening: "Tiderne Skifter" og "Cirkus Fantastica". Det skal også nævnes, at "Cyrano" fik mit barnehjerte til at smelte og er grunden til, at jeg den dag i dag også står på teaterscenerne.


Har du set alle hans musicals?

– Nej, det har jeg ikke.


Har han støttet dig i din karriere?
– Ja, han har støttet mig. Mest på den måde, at jeg tit har været med ham ude og spille, og han har skabt mulighed for, at jeg kunne varme op for ham med mit nye projekt ditbandmitband.



Lise Westzynthius – Jennys Himmelfærd

Hvorfor Sebastian?
– Idéen om at lave et helt album med Sebastians sange har faktisk rumlet i maven på mig siden 2003. Jeg arbejder bare meget (meget) langsomt... Så Copenhagen Records overhalede jo indenom. Men så var det jo en fin lejlighed – og jeg er meget glad i maven. Ûber-glad for hans sange, og glad for at kunne være med til at sige tillykke til ham.

Hvorfor det pågældende nummer?

– "Jennys Himmelfærd" er en af hans mere ukendte sange, som fortjente at komme ud i lyset.

Hvornår var første gang, du stødte på Sebastian?
- Det var vist "Ostesangen", som jeg var ret vild med som lille. Men i 2003 blev jeg sat sammen med ham i et projekt, "Udenfor Sæsonen", hvor Steffen Brandt hvert år parrer kunstnere to og to. Man skal så igennem en uge samarbejde og spille hinandens sange ved en række koncerter på Bornholm. Så der blev jeg for alvor bekendt med hans fine sager.

Har det været en udfordring at synge på dansk?

– Bestemt. Men det smagte af mere.

Hvad har du forsøgt at ramme i din fortolkning?

– Jeg tror bare, jeg elsker at synge den sang. Teksten er så smuk, og samtidig som negle mod en tør tavle. Og så fik jeg lov at få de to slyngveninder, Søren Bigum og Moogie Johnson med. De kan også godt ramme dét der med neglene på tavlen. Så alt det, det var en gave.

Var det let eller svært?

– "Jennys Himmelfærd" har jeg optrådt med i nogle år, så det var egentlig bare om at få den på bånd. Men så havde Bigum og jeg været ude og spise pakistanske linser lige inden optagelserne. De var vist ikke helt fine i kanten, de linser... I hvert fald skulle jeg bøvse en gang i minuttet i halvanden time derefter. Vi måtte tage det om 26-27 gange. Og alligevel, hvis man lytter godt efter, så er der altså et par snigere hist og pist.

Hvad er din favorit Sebastian-album og -sang?
– "Den Store Flugt". Min yndlingssang er nok den, som jeg fortolker på hyldestpladen, "Jennys Himmelfærd". Men også "Rose" og "Englen & Den Hvide Araber" er nogle gode kammerater.

Har du set en Sebastian-musical, og hvor mange?
– Ja, jeg har sågar selv optrådt som en af kællingerne i "Skatteøen". Det sker ikke igen. I promise.


Kira Skov – Surabaya Johnny

Hvorfor Sebastian?
– Jeg optrådte for nogle år tilbage til Steffen Brandts årlige arrangement "Uden For Sæsonen", som er en række koncerter på Bornholm, hvor forskellige kunstnere bliver sat side om side, og hvor man så i nogle tilfælde optræder sammen. Jeg sang ikke sammen med Sebastian, men jeg havde glæden af at se ham stå alene på scenen hver aften, og det var en noget nær rystende oplevelse. Jeg er vokset op med hans musik, og derfor bragte det nogle minder fra min tidlige barndom tilbage. Men hans optræden i sig selv var både skrøbelig og stærk, smuk og vedkommende, og jeg syntes, at det var meget bevægende at høre sangene opført på denne her måde.


Hvorfor "Surabaya Johnny"?
– Det var egentlig meningen, at jeg skulle have sunget et andet nummer, men det fungerede ikke rigtigt, da jeg troppede op. Og så huskede jeg på sangen om Surabaya Johnny. Jeg er vokset op i et temmelig rødt hjem, så Bertolt Brecht fik jeg at vide var noget særligt, og det husker jeg stadig den dag i dag. Men det var mest af alt historien om den onde Johnny, som gjorde et voldsomt indtryk på mig. Det kan jeg huske, at jeg tænkte meget over. Når jeg nu i dag som voksen synger nummeret, kan jeg vel også tillægge sangen lidt af min egen historie. Vi har vel alle mødt en Johnny et par gange...

Hvornår var første gang, du stødte på Sebastian?
– Som sagt voksede jeg op med Sebastian. Det var særligt "Stjerne Til Og Støv" og "Tiderne Skifter". Det er mine favoritter.

Hvad har du forsøgt at ramme i din fortolkning?
– Jeg har forsøgt at gøre sangen til min, mens jeg sang den. Jeg har ikke tænkt over det på den måde. Hvis jeg ikke mærkede sangen, ville jeg ikke have valgt at synge den.

Har du set en Sebastian-musical?
– 
Jeg har altid haft det meget svært med musicals. Jeg er stor fan af Woody Allen, men selv i hans film "Everyone Says I Love You" måtte jeg skippe over de passager, hvor folk brød ud i sang. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Og Sebastian har altså heller ikke formået at få mig til at give genren en chance.


Rasmus Nøhr – Du Er Ikke Alene


Hvorfor Sebastian?

– I mine ører er Sebastian en melodimand af Guds nåde. Han har lavet rigtig mange rigtig gode sange gennem årene. Både som sanger, som komponistspire og som dansker er jeg taknemmelig for hans store arbejdsindsats. Jeg blev glad for at blive spurgt, om jeg ville være med til at vise hans arbejde frem på en ny måde. Jeg havde været gennem nogle hårde måneder, da jeg blev spurgt. Hvor jeg bare holdt fast med neglene og med venners hjælp. Så en sang om sammenhold og kammeratskab og måske en lille snert af, at der også er nogle dumme nogle, der forråder dig. Det var noget, jeg kunne give et bud på i disse dage.

Hvornår stødte du først på Sebastian?
– Altså, jeg startede min skolegang med morgensang, så han har altid været der. Jeg kan huske, at da jeg startede med at lytte af, var hans sange nogle af de mest spændende at arbejde med ... han kan godt lide det ikke så oplagte, fandt jeg ud af.

Hvorfor Du Er Ikke Alene?
"Du Er Ikke Alene" er jo ikke sådan et heltekvad med store lange høje toner med bævrende hjerte og vibrato. Det er ikke en sang for skønhedens skyld. men en sang med et budskab om håb. Og hvornår har man brug for håb? Når man er næsten ved at falde helt af. Jeg synes, det er lyden af en indadvendt desillusioneret, næsten slagen mand, som alligevel kæmper og finder dagens grund til ikke helt at opgive ... og som måske ser lidt lysere på det hele efter et par vers og et omkvæd god, frisk luft.

Hvad har du prøvet at ramme i din fortolkning?
– Det er sådan med at synge, synes jeg, at det er svært, indtil det bli'r let.

Har du en favorit-Sebastian-sang?
– Det må være "Fuld Af Nattens Stjerner".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA