x

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

For syvende år har GAFFA.dk forsøgt at give et overblik over i hvert fald en del af den sværm af opsamlingsalbum, der hver år med usvigelig sikkerhed udgives op til den søde juletid. Vi giver en samlet karakter for både musikken og fænomenet "kompilering", som dækker udvalget af sange og måden, de er sat sammen og bliver serveret på: Er der kælet for detaljerne, eller er det bare en samling sange klasket hurtigt sammen til julesalget, så pladeselskaberne kan få årsregnskabet til at balancere?

Inden vi går i gang, er det dog – ligesom vi skrev sidste år – værd at hæfte sig ved en positiv tendens af den megen piratkopiering og det deraf følgende faldende pladesalg: Pladeselskaberne forsøger generelt at give køberne valuta for pengene. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man kan købe en dobbelt-cd til én cd's pris, og ofte får man en dvd oven i hatten uden nævneværdig ekstrabetaling. Men på den anden side: Det er jo gammel vin på nye flasker, og den slags kan i sagens natur ikke være så dyr at producere som spritnye dråber.

Bee Gees
The Ultimate Bee Gees
(Warner Music)
*****

Tænk sig, i år kan Bee Gees fejre 50 års jubilæum. De har godt nok ikke været særlig aktive siden Maurice Gibbs' alt for tidlige død i 2003, men eksisterer teknisk set stadig væk og har optrådt på engelsk tv for nylig. "The Ultimate Bee Gees" er en kombineret dobbelt-cd og dvd, hvor den første cd primært fokuserer på Brødrene Gebis' ekstremt succesfulde disko-periode i slutningen af 70'erne, mens cd2 især rummer gruppens tidligere pophits fra sentresserne og starthalvfjerdserne, blandet med  lidt nyere sange, og dvd'en viser tv-optrædener og musikvideoer. Det er svært andet end at bøje sig i støvet for brødrenes vokalharmonier og evner som hitskræddere fra tidlige hits som "New York Mining Disaster 1941" og "Massachussetts" over "Stayin' Alive", "Night Fever" og "How Deep Is Your Love?" til "You Win Again", "Secret Love" og "This Is Where I Came In". Bookletten indeholder en nogenlunde interessant minibiografi af musical-tekstforfatteren Tim Rice.

Thomas Dybdahl
En Samling
(Copenhagen Records)
****
Lettere overflødig opsamling med den ellers fremragende, melankolske, americana-inspirerede norske singer-songwriter. Han har udgivet fire studiealbum, og de tre første blev allerede samlet i boksen "October Trilogy" i 2006. Samme år udgav han albummet "Science", og højdepunkter fra de fire album kan man finde på "En Samling" - men ingen nye numre. Til gengæld får man en dvd med en koncertoptagelse fra spillestedet Paradiso i Amsterdam i 2006, og det er en yderst stemningsfuld optagelse med en sanger og et band, der er i absolut topform med blandt andet lap-steel, trompet, xylofon og harmonika. Og så giver det hele pludselig mere mening.

Enya
The Very Best Of Enya
(Warner Music)
****

Det er 12 år siden, Enya udgav sin første opsamling, og hun har udgivet tre studiealbum siden da, så denne opsamling falder på et forholdsvis tørt sted. Opsamlingen er desværre temmelig sparsom med information om, hvilke album sangene stammer fra, men de er placeret i nogenlunde kronologisk rækkefølge startende med 1988-gennembrudshittet "Orinoco Flow", over blandt andet "Caribbean Blue" og "Book Of Days" (som nogle måske husker fra en irriterende Statoil-reklame i midthalvfemserne) og sluttende med "Lord Of The Rings"-sangen "May It Be". Blandt mange musikfans, ikke minst indie-hipsters, bliver der ofte rynket på næsen af Enyas skønhedssøgende musik, som beskyldes for at være for pæn og muzak-præget, men lytter man efter, er der faktisk tilpas meget kant og drama til, at det går an. Eksempelvis de intense trommer på "Storms In Africa". Slet ikke ueffen opsamling.  

Fleetwood Mac
The Very Best Of Fleetwood Mac
(Warner Music)
*****

Fleetwood Mac tog for nylig på en best of-turné, der også bragte dem til Parken i oktober, og i den forbindelse udgav de denne opsamling, som reelt er en udvidet version af opsamlingen af samme navn fra 2002. Coveret er det samme, men denne gang er cd'en udvidet fra en enkelt til en dobbelt, og der er derfor dobbelt så mange hits denne gang. Da Fleetwood Mac har ændret udtryk temmelig radikalt fra de unge års bluesrock til mainstream-pop-rock fra midthalvfjerdserne og frem, ville det have været fint med at lægge sangene i kronologisk rækkefølge, men det er desværre ikke tilfældet her. Til gengæld får vi stribevis af klassikere fra de unge år med blandt andre "Black Magic Woman" (som jo oprindeligt er et Fleetwood Mac-nummer) og instrumentalhittet "Albatross" over hittene fra det storsælgende "Rumours"-album – eksempelvis "Don't Stop", "Go Your Own Way" og "Dreams" – til tre livenumre fra 1997. Mærkeligt nok er der ingen sange fra Fleetwood Macs seneste studiealbum, det hæderlige "Say You Will" fra 2003, ej heller nye numre. Ellers er der ikke meget at klage over på denne overdådige opsamling, hvor vi også får en fin minibiografi med i bookletten af Rolling Stone-redaktøren David Wild.

Foo Fighters
Greatest Hits
(Sony Music / RCA Records)
*****
Efter seks studiealbum på 14 år er det – omsider, fristes man næsten til at sige – blevet tid til den første best of fra Foo Fighters. 13 af gruppens største hits – fra "This Is A Call" over "All My Life", Times Like These" og "Best Of You" til "The Pretender", to nye numre og en akustisk version af "Everlong". Sangene ligger desværre ikke kronologisk, men ellers er der ikke så meget at brokke sig over: Musikken er bundsolid, melodisk rock'n'roll med gode sange, og den stærke sanger Dave Grohl har skrevet et ganske underfundigt lille coveressay om sin første tospors dobbelte båndoptager/hjemmestudie, som lagde grunden til det hele. Absolut gedigen underholdning.

Frankie Goes To Hollywood
Frankie Say Greatest
(Universal Music)
****

Frankie Goes To Hollywood nåede i sin tid kun at udgive to studiealbum, i henholdsvis 1984 og 1986, og begge er blevet malket på flere opsamlinger gennem tiden. Men nu er det 25 år siden, Frankie udgav deres første og mest succesfulde album, "Welcome To The Pleasuredome", hvilket er en okay undskyldning for endnu en opsamling. Bortset fra to nye og middelgode remixes af Frankies første og største hit "Relax" er der ikke meget nyt under solen, men "Frankie Say Greatest" er da et fint genhør med de hårdtpumpede elektropoppere med de slet skjulte seksuelle over- og undertoner. Ikke mindst den smukke ballade "The Power Of Love" og de mere pågående "Two Tribes", "Welcome To The Pleasuredome" og selvsagt "Remix". Bookletten indeholder i øvrigt en interessant minibiografi af musikjournalisten Paul Lester. 

Michael Jackson
This Is It
(Sony Music / Epic Records)
***

Med al respekt for salig MJ, så nærmer denne udgivelse sig falsk varebetegnelse. Coveret er nemlig helt identisk med dokumentarfilmen "This Is It", og sangene er de samme, så man tror uvægerligt, at der er tale om en liveplade med lydsiden fra filmen – selvom der på coveret ganske vist står "The music that inspired the movie Michael Jackson's This Is It". Men der er altså tale om studieversioner, så reelt er "This Is It"-cd'en en regulær best of – og ellers ville vi heller ikke have taget den med i denne sektion. Sangene i sig selv er selvsagt fremragende, og det enlige "nye" nummer, "This Is It" (skrevet af Michael og Paul Anka og tidligere indspillet af Sa-Fire i 1991), indsunget sammen med The Jacksons, er okay. Det oplæste digt "Planet Earth" fra bonus-cd'en ville dog have fungeret bedre som sangtekst – stor ord-kunst er det ikke. Udvalget af sange er heller ikke helt dækkende for Jacksons karriere, idet vi eksempelvis ikke får nogen numre fra hans voksen-solodebut "Off The Wall", bortset fra en demo-udgave af "She's Out Of My Life"i special-udgaven af cd'en. Og det var jo ellers den plade, der lagde fundamentet til den succes, som "Thriller" så kronede tre år senere. Og som sagt tangerer lanceringen at oversælge sangene. Der er udgivet andre og bedre opsamlinger med Michael. Eksempelvis sommerens "The Collection"-boks med de fem studiealbum "Off The Wall", "Thriller", "Bad", "Dangerous" og "Invincible". Men den behøver vist ikke nærmere introduktion...

Anne Linnet
Boksen
(Sony Music)
*****

Imponerende bokssæt med fem cd'er og en dvd, der samlet spænder over fire årtier fra denne ener på den danske scene. Anne Linnets karriere har både kunstnerisk og kommercielt gået op og ned, men der er dog langt mere Chanel end shit i hendes bagkatalog, og denne boks indeholder klassiker på klassiker på klassiker fra både Linnet solo, med Shit & Chanel, Anne Linnet Band, Marquis de Sade, det kortlivede pigeband Bitch Boys og – interessant nok – også andre sangeres versioner af Linnet-sange, blandt andet Lis Sørensens "Mine Øjne De Skal Se" (skrevet til netop Sørensen), Bjørn Afzelius' "Tusen Bitar", Natasjas "Smuk Og Dejlig" og Szhirleys "Glor På Vinduer". Sangene ligger ikke kronologisk, men er ordnet tematisk som "De skønne", "De bløde", "De hårde", "De stille" og "De andre" (samarbejder, duetter og coverversioner), og selvom jeg ikke helt kan høre den store forskel på "De bløde" og "De stille", så fungerer det udmærket. De to nye numre, duetter med henholdsvis Lis (Sørensen) og Lizzie, er ligeledes godkendt. Dvd'en rummer mange interessante, om end lidt lo-fi gamle optagelser samt nye live-skud og et interview fra 2009, og boksen er fremstillet i elegant sort-hvidt-design med fyldigt hæfte med både Linnets egne kommentarer til sangene og et fint essay af Klaus Lynggaard. En solid boks, der ikke engang koster kassen.

Madonna
Celebration
(Warner Music)
*****

Madonna har tidligere udgivet opsamlingerne "The Immaculate Collection", der spændte over perioden 1982-1990 og "GHV1", som gik fra 1992 til 2001 – nåja, og så den lidt overflødige ballade-best of "Something To Remember" fra 1995. "Celebration" strækker sig helt fra 1982 og frem til i dag og er en dobbelt-cd med hele 36 numre. Udgivelsen findes også som dobbelt-dvd med hele 47 sange, hvor numrene ligger i kronologisk rækkefølge, men det gør de ikke her, og det ærgrer lidt. Madonna har nemlig i den grad udviklet sit udtryk gennem årene, ikke mindst takket være hendes samarbejder med skiftende producere og sangskrivere, eksempelvis Nile Rodgers, Shep Pettibone, Babyface, William Orbit, Mirwais, Stuart Price og Timbaland. Hitfrekvensen kan man til gengæld ikke klage over – der er jo hit på hit på hit her, fra debutsinglen "Everybody" over "Like A Virgin", "Like A Prayer" og "Ray Of Light" til "4 Minutes" og den seneste single, "Celebration",  og mon ikke også det andet nye nummer, Li'l Wayne-duetten bliver et hit? I øvrigt skal der uddeles bonusinfo for, at det ikke er det kedelige Shep Pettitone-remix af "Like A Prayer", vi får, men originalen, og det samme er tilfældet for "Into The Groove", men desværre ikke "Express Yourself". Og fint, at teksterne delvis er gengivet på coveret, om end de er lidt svære at læse, da de indgår i en slags coverkunstværk af Mr. Brainwash. Men Madonnas tekster er jo heller ikke ligefrem i Nobel-klassen.   

moi Caprice
All We Fear Is Love – A Singles Collection
(A:larm Music / Glorious Records)
****

Denne her havde jeg ikke lige set komme. Med al respekt for det udmærkede orkester moi Caprice, så har de jo ikke ligefrem væltet sig i hitsingler, men nogle stykker har de da haft – eksempelvis "Daisies", "To The Lighthouse", "My Girl You Blush" og "Drama Queen", og de er nu samlet på en cd med to nye, fine numre og en bonus-cd med genindspilinger af en række ældre, kendte og mindre kendte sange i udmærkede, ofte lidt nedbarberede versioner. Absolut hæderlig pop/rock/indie i den mere sofistikerede ende med Michael Møllers affekterede, lejlighedsvis falsetbårne vokal som et af fokuspunkterne. Bonuspoint for flot coverdesign og fine kommentarer om de enkelte sange fra bandet selv.   

Queen
Absolute Greatest
(EMI Music)
*****
Efter de tre opsamlinger "Greatest" 1, 2 og 3 udgivet i henholdsvis 1981, 1991 og 1999 – som også blev samlet i en boks – er Queens største hits nu samlet på én cd. Da førnævnte boks i sin tid blev solgt til en pris ikke meget over almindelig cd-niveau, virker denne cd en smule overflødig, og der er heller ikke gjort meget ud af coveret, hvor vi godt nok får at vide, hvilke album de respektive sange stammer fra, men ikke fra hvilket årstal, og coveret rummer heller nogen biografi om bandet – der er ellers nok at skrive om. Heldigvis er der ikke blevet fundet flere uudgivne numre med Freddie Mercury frem fra gemmerne – den stakkels mand har jo været død i 18 år nu – men klistermærket på coveret lover dog at vise ikke tidligere offentliggjorte fotos. Og de er da meget fine. Musikalsk er sangene i sagens natur fremragende, selvom de desværre ikke er lagt i kronologisk rækkefølge. Men skal de komme hulter til bulter, giver det god mening at slutte med af med "Bohemian Rhapsody", selvom det var et af gruppens første hits. Efter dét nummer er yderligere ord overflødige.

Elvis Presley
The Collection
(Sony Music / RCA Records)
*****

For kun cirka 250 kroner kan man erhverve sig dette imponerende bokssæt med syv af Elvis' mest markante – og forskellige - album gennem hans karriere: Debuten fra 1956, julepladen, "Blue Hawaii"-soundtracket, det intense livealbum fra hans NBC TV Special, r&b-pladen "From Elvis In Memphis", hans countryplade og sidst, men ikke mindst, den modne og stilmæssigt meget varierede "Moody Blue" fra 1977, udgivet kort før hans død. Cd'erne ligger i de originale cover- og indercovers, og sammen med dem får man et fint lille hæfte med credits og en kort, men interessant biografi. Syv sider af Elvis, der understreger, at hvis Michael Jackson var The King of Pop, så var Elvis ganske enkelt bare The King. Men det vidste vi jo godt. Nye Elvis-fans kan med fordel begynde her.

Seal
Hits
(Warner Music)
****

Total deja vu-fornemmelse! Tænk, er det allerede fem år siden, undertegnede sad ved denne tid og anmeldte Seals forrige opsamling?! Siden dengang har Seal udgivet to album, men ikke haft voldsomt mange hits, så der er mange gengangere mellem de to opsamlinger. Seals største hits ligger stadig i begyndelsen af hans karriere i starthalvfemserne, ikke mindst "Crazy", "Killer" og "Kiss From A Rose". Der er dog også okay stunder at hente i hans senere karriere, blandt andet fra sidste års coverplade "Soul", hvor Seal virkelig giver den gas med sin karakteristiske bløde og hæse soulstemme. Dette gælder også for de to nye numre, og hvor jeg sidste gang var så fedtet kun at give tre stjerner til Seal – og en i parentes til den tilhørende cd med akustiske genindspilninger – hiver jeg parentesen væk denne gang.

Sebastian
De Største Hits
(Sony Music)
*****

Oven på den nylige hyldestplade, efterårets bandturné og december måneds 60 års fødselsdag måtte der naturligvis komme en ny best of med Sebastian. Denne gang en dobbelt-cd med i alt 38 sange, stort set alle af høj standard. Hovedvægten ligger på numre fra 70'erne og 80'erne, som efter min mening også er Sebastians bedste, men desværre ligger sangene ikke i kronologisk rækkefølge. Ellers er der ikke meget at udsætte på det bedste fra en sangskriver, der tåler sammenligning med Kim Larsen i gennemslagskraft, men har et noget mere raffineret udtryk. Eksempelvis den tidlige klassiker "Rose", hvis tekst rummer mange lag og i det hele taget er en af de smukkeste sange i den danske sangskat. Og sådan kunne man blive ved med med "Når Lyset Bryder Frem", "Her Er En Sang", "Du Er Ikke Alene", "Romeo", "Fuld Af Nattens Stjerner" etc. etc. - og også den lidt oversete, meget smukke "The Greatest Story", en slags forklædt julesang. Tak er kun et fattigt ord.

Snow Patrol
Up To Now
(Universal Music / Fiction Records)
****

Nordirske Snow Patrol er 11 år efter debuten og fem år efter gennembruddet med "Final Straw" klar med det første opsamling. Det er en fyldig dobbelt-cd, som kommer godt rundt i gruppens bagkatalog, heriblandt de fleste af gruppens singler – desværre ikke i kronologisk rækkefølge. Vi får også to liveoptagelser af gruppens to største hits, "Run" og "Chasing Cars", som absolut er blandt højdepunkterne. Ellers er der masser af godbidder fra den på ingen måde nyskabende, men absolut hæderlige småmelankolske pop/rock-gruppe, herunder tre nye sange. Den velformulerede forsanger Gary Lightbody har bidraget med et interessant cover-essay om gruppens unge år.

Britney Spears
The Singles Collection
(Sony Music / Jive Records)
****
Det er i år ti år siden, Britney debuterede, så det gav genlyd med singlen og albummet "... Baby One More Time". Resten er som bekendt historie, og den blev allerede dækket med en opsamling tilbage i 2004. Nu er best of nummer to - allerede - kommet, og som titlen indikerer, rummer den Britneys singler gennem årene. Desværre ikke dem alle, men trods alt de største hits, fra "... Baby One More Time" over "I'm A Slave 4 U", "Toxic", "Gimme More" og "Womanzier" til "Radar", og heldigvis ligger sangene i kronologisk rækkefølge, selvom den begynder med det enlige nye nummer, det noget irriterende, autotunede "3". Selvom Britney har haft mange op- og nedture gennem tiden, må man dog sige, at musikken generelt holder fint, hvis man vurderer den som letbenet, men topprofessionel pop med inspiration fra funk, hiphop og elektronika. Og så får man også lige en dvd med en stor del af hendes mildt sagt spektakulære musikvideoer oven i hatten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA