x

A Fine Frenzy - Singer-songwriter med en forfatter i maven

A Fine Frenzy - Singer-songwriter med en forfatter i maven

A Fine Frenzy er et alias for den californiske, meget rødhårede 25-årige sangerinde, pianist og sangskriver Alison Sudol, der for nylig udgav sit andet album, "Bomb In A Birdcage". En samling sange et sted mellem sofistikeret pop og tidløs sangskrivning med Sudols sødmefulde stemme i centrum. GAFFA fangede Sudol på en transatlantisk telefonlinje fra det vinterkolde Århus til det solbeskinnede Los Angeles til A Fine Frenzys første interview med et dansk medie.

Der er noget med, at dit kunstnernavn er et Shakespeare-citat. Kan du fortælle lidt mere om det?

– Ja, det stammer fra hans romantiske komedie "En Skærsommernatsdrøm", hvor figuren Theseus siger: "The poet's eye, in a fine frenzy rolling, doth glance from heaven to earth, from earth to heaven". ("Digterøjet, som ruller i et herligt vanvid, skuer fra himmel og til jord, fra jord til himmel"). Jeg ser det som et billede på den fantastiske galskab, som kunsten er. Kreativitet har to sider. På den ene side er det som en storm af idéer, på den anden side er den det at forfine sine idéer. Og jeg synes, Shakespeare er fantastisk inspirerende.

Skræmt af sprunget guitarstreng
Jeg har læst, at du begyndte at spille klaver for at kunne skrive sange. Det er da lidt usædvanligt. De fleste starter vel med at spille et instrument og begynder så først senere at skrive sange.

– Ja, men jeg har altid haft lyst til at udtrykke mig. Jeg skrev små historier, før jeg begyndte at skrive sange, og jeg har altid også kunnet lide at synge, og så var det jo oplagt at kombinere de to ting. Og så besluttede jeg mig for at lære at spille klaver, efter at jeg havde gået rundt og trykket på vilkårlige tangenter i det klaver, vi havde i mit barndomshjem.

Hvorfor blev det egentlig klaveret og ikke guitaren, der blev dit første instrument?

– Dengang hørte jeg meget klaverorienteret musik, og der var så mange kvindelige sangere og sangskrivere, der spillede guitar, så jeg ville gerne prøve noget andet. Men det spillede også ind, at da jeg første gang havde en guitar i hånden, i skolen da jeg var 13 år, sprang der en streng og ramte mig i hovedet, og det skræmte mig faktisk fra at røre en guitar i ni år, griner Alison Sudol og fortsætter:

– Jeg er dog begyndt at spille guitar i de senere år, fordi jeg tit skriver sange, når jeg er på tur, og det er ofte svært at finde et klaver, når man er på landevejen. Derfor er mit nye album også mere guitarorienteret end mit første.

Hvem var dine musikalske inspirationskilder, da du begyndte at spille musik – og hvem er de nu?

- Da jeg startede, var det navne som Beatles, Beach Boys, Louis Armstrong, Motown-soul, gammel jazz og klassisk musik. Senere begyndte jeg at lytte til mere alternative kunstnere som Radiohead, Death Cab For Cutie og Bright Eyes, og det var her, min musikinteresse for alvor tog fart. I de senere år er det især ældre folk- og countrypåvirkede navne som Johnny Cash, Bob Dylan, Fleetwood Mac og Simon & Garfunkel, jeg har dyrket, og Rufus Wainwright, som jeg har været så heldig at turnere med. Rufus har virkelig inspireret mig til at oppe mig til at blive endnu bedre, med sit store band og det fantastiske show, han leverer aften efter aften.   

Børnebog på vej
Jeg har hørt, at du er meget inspireret af litteratur og også er ved at skrive en børnebog?
– Ja, jeg har altid læst meget og skrev som nævnt små historier som teenager. Og ja, nu er jeg ved at skrive en børnebog. Den handler om to børn, der strander på en ø befolket af talende dyr, hvor de skal forsøge at finde deres forældre, som er blevet kidnappet. Jeg har faktisk skrevet bogen færdig og er nu ved at redigere den, og jeg har også fået positive tilbagemeldinger fra flere forlag. Det bliver en bog på omkring 300 sider, og den burde kunne læses af både børn og voksne, fortæller Alison Sudol og siger videre:

– At skrive en roman er et godt afbræk fra at skrive sange, for når jeg skriver sange, skal jeg virkelig grave dybt ind i min sjæl, og det kan godt være smertefuldt, men når jeg skriver en roman, kan jeg virkelig lade tankerne flyve. Det er en ren fornøjelse. Men jeg må da indrømme, at jeg længe har drømt om at kunne kalde mig selv forfatter.

Kreativiteten tørrer aldrig ud
Du har også haft en lille rolle i et afsnit af serien CSI. Går du også med en skuespiller i maven?

– Måske, det var i hvert fald en fantastisk oplevelse. Men hvis jeg skulle til at spille skuespil, skulle det nok være nogle små roller, der kunne forenes med mit liv som sanger. Og gerne en lidt særpræget rolle, griner Alison Sudol og fortsætter:

– Jeg kunne også godt tænke mig at lave kunstfilm, og jeg tror ikke, at kreativitet er en kilde, der tørrer ud, tværtimod. Jeg tror, at jo mere du udtrykker dig kreativt, jo mere kreativ bliver du. Og jeg oplever, at min sangskrivning og min bogskrivning befrugter hinanden. Jeg håber, at jeg kan blive ved med både at skrive musik og bøger.

Nu vi taler om at skrive, så er du også meget aktiv på Twitter, og du har over en million, der følger dig her. Hvordan kan det være, at du har så mange followers – så mange plader har du jo trods alt langtfra solgt endnu?

- Jeg ved det heller ikke, men jeg begyndte at bruge Twitter meget kort efter, at det åbnede. Jeg ser egentlig ikke nødvendigvis den store forskel mellem at skrive sange og så skrive Twitter-beskeder. I begge tilfælde forsøger jeg at formulere mig kort og koncist, og jeg forsøger at skrive beskeder med substans og poesi. Twitter-beskeder er lidt som haiku-digte, synes jeg.

Sidste spørgsmål, som måske er lidt dumt: Du har rødt hår, er sangerinde og spiller klaver. Hvad synes du om så tit at blive sammenlignet med Tori Amos?

- Det tager jeg som en stor kompliment. Hun er en stærk, særegen kvindelig kunstner, selvom jeg ikke synes, jeg musikalsk minder så meget om hende. Men folk, der sammenligner mig med hende, er altid store fans af hende, så det tager jeg som en ros, slutter Alison Sudol og tilføjer, at hun meget håber at komme til Danmark inden længe.

A Fine Frenzy på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA