Baby Woodrose-turnédagbog kapitel 5

Baby Woodrose-turnédagbog kapitel 5

Kapitel 5: Vitoria
 
I udkanten af Vitoria – med det baskiske navn Gasteiz – ligger der en lille perle af et spillested ved navn Helldorado. Det er et rigtigt roadhouse beliggende i et industrikvarter, foran en stor parkeringsplads. Sidste gang, vi spillede her, var i 2008, hvor vi havde en rigtigt fed aften med 500 mennesker. Der blev festet hele natten i parkerede biler på pladsen foran og inde i klubben, masser af weed og cocaina alle steder, og ikke kun på toiletterne – hvilket måske har givet spillestedet det kærlige tilnavn Helldrogado. Indenfor er klubben indrettet lidt som The Titty Twister i "From Dusk Till Dawn", der er flammer malet på væggene og halvnøgne damer på højttalertårnene, den ene side væg har en stor s/h collage af rockhelte og tegneseriefigurer, meget rock'n'roll. Ejeren Juan er en lille tætbygget bikerlignende fyr med et konsekvent udtryksløst ansigt – jeg tror simpelthen aldrig, manden smiler.
 
Da vi ankom, var Juan dog i exceptionelt dårligt humør, sneen udgjorde en reel fare for at resultere i en aflysning af koncerten. Helldorado er i høj grad afhængig af folk, der ankommer i bil fra de omkringliggende byer, og flere af vejene var umulige at køre på, så han var simpelthen overbevist om, at ingen ville komme. Heldigvis gik det ikke så galt, vi gik i gang med at stille op, og Juans humør steg en smule, efterhånden som aftenen skred frem, på trods af der blev langt fra fyldt op i den store kolde sal. Vi gav endnu gang en lille flok rockhungrende baskere "hele turen" med ekstra-ekstra nummer og jammede helt ud i freedom-sekvensen. Der skulle ligesom sættes et godt og gedigent punktum for touren, og det blev der så.
 
Føromtalte Kike Turmix udtalte engang noget i retning af "the only kind of snow we have in Spain is Colombian!" men det passer altså ikke helt. Bare dårlig timing, at de 3 dages årlige sne, der plejer at være i dette område af verden, lige akkurat skulle falde sammen med vores lille tour. Hvad angår den anden slags, så er det da bestemt også temmelig udbredt. Specielt i de miljøer, vi kommer og spiller i. I lokalet bag baren i Helldorado lå der konsekvent et par fint snittede streger fremme, klar til personalet, hvis de skulle trænge, selvom Juan forsikrer mig om, at han ikke selv lider af lige den last – "I drink too much and I fuck too many women, but no weed or coke for me…" som han siger.
Personligt må jeg indrømme at jeg faktisk ikke længere føler mig særligt fristet af pulver-lykke, men jeg finder det aldeles befriende ved Spanien, at der i så høj grad bliver røget spliffs i nattelivet, uden at nogen tager anstød af det. Lidt sørgeligt, at vi herhjemme udelukkende har Loppen som eneste RIGTIGE rockklub med alt, hvad det indebærer af HØJ rock musik, tobaksrøg og offentlige, u-tabuiserede joints.
 
Vi har alt i alt haft en god lille tour, spillet for omkring 1200 mennesker og solgt en stor kuffert fuld af lp'er, cd'er og T-shirts, foran os venter en lang og kedelig dags rejse, endnu en gang med et længere ophold i den UTROLIGT spændende Bruxelles Lufthavn. Jeg ser personligt rigtigt meget frem til et par dages afslapning. Vi ses på vores DK-forårstur i maj!
 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA