x

Top Fem: We Were Promised Jetpacks

Top Fem: We Were Promised Jetpacks

De fire skolekammerater fra Edinburgh, Adam Thompson, Michael Palmer, Sean Smith og Darren Lackie, er seneste skud på den stolte skotske indiestamme. Bandet har taget det billedlige, morsomme navn, We Were Promised Jetpacks, og de kommer til København og giver koncert på torsdag.

Jetpacks blev dannet i 2003, og da de blev færdig med skolen, flyttede de til Glasgow, hvor de blandt andet spillede opvarmningsjobs for Frightened Rabbit. Det medførte senere, at kvartetten skrev kontrakt med Fatcat Records (Frightened Rabbit, Twilight Sad, Animal Collective), hvor de sidste år udgav deres debutplade "These Four Walls".

Rent musikalsk befinder vi os i et større sammensurium af indierock-sange med skæv skotsk charme, som også inkluderer elementer fra postpunk, postrock og gode popmelodier.

Vi fangede bandet og bad dem formulere sin top fem:

Nang Ly

Vi mødte Nang Ly, da Sean og Adam rejste rundt i Europa i 2008. Han introducerede os til et (druk-)kortspil, som hedder Killer. Kortspillet er noget af det, vi altid har kunnet falde tilbage på, inklusive da vi skrev vores første album. Hvis vi havde en meget slem skriveblokering, kunne vi altid tage en pause, spille Killer og tanke op... Big Adam har altid kortene med i sin taske, og vi spiller det, hvor end vi nu er taget hen med bandet. Sean, vores bassist, vinder næsten altid!

Superbad

Det er en fantastisk film. Vi har set den på et eller andet tidspunkt på alle vores turnéer (vi har godt nok kun være på 3-4 turnéer, men vi har set den hver gang, så det tæller!). Der er aldrig et dårligt tidspunkt at se den her film, og vi har aldrig mødt nogen, som ikke har kunnet lide "Superbad". Der er ingen chance for, at det har påvirket vores musik eller bandet på nogen måde, men det er en superfilm, så den skal selvfølgelig med på vores top fem.

Ye Olde Lackie Place

Barndomshjemmet til de berømmede Lorraine, Kenny, Scott og vores trommesalger Darren (...som hedder Lackie til efternavn, red.) har været ramme for mange gode aftener i bandet. Der er altid en kold forfriskning i køleskabet, og der er altid nogen, der er klar på et spil Guitar Hero eller Maria Kart på Wii. Vi skrev de fleste af vores tidligste sange på loftet i huset, og vi har også altid fået den varmeste modtagelse af familien. Og glem ikke de glade toasties. Gode minder.

Pro Evolution Soccer

Vi har spillet det her Playstation-fodboldspil lige så længe, som vi har været venner. Det er et grundlag kan man sige. En stort del af beslutningerne i bandet er blevet og bliver taget, mens vi spiller det her spil!

Larry David

Den bedste sæsonafslutningen ever, og det stammer fra tredje sæson af Curb Your Enthusiasm (forlægget til Frank Hvam og Casper Christensens Klovn): http://www.youtube.com/watch?v=iv-tmqV99U0

We Were Promised Jetpacks spiller på Loppen den 28. januar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA