x

Aakjær Versus Buttenschøn - Missionæren og køteren

Aakjær Versus Buttenschøn - Missionæren og køteren

GAFFA har sat de to musikalske enere og gamle venner stævne på Gasværket, hvor der ud over spørgsmålene fra Deres udsendte også er blevet plads til, at de to sangskrivere kan spørge hinanden om løst og fast. Den gode hr. Buttenschøn lægger ud med en tanke, der efterhånden har naget ham et stykke tid:

Thomas: – Annika, nu har jeg hørt din nye plade, og jeg har efterhånden kendt dig i mange år, og der er noget, som undrer mig… Hvorfor er du egentlig blevet så sur? Alle dine sange er så sure.

Annika: – Jamen, har du nogensinde mødt mig sur?

Thomas: – Ja, det tror jeg nok…

Annika: – Hvornår?

Thomas: – Hmm, jeg har i hvert fald hørt dig omtale ting, du har været sur over.

Annika: – Det skal jeg ikke afvise. Det sjove er, at jeg har fået meget respons fra folk, der siger, de er blevet glade af at lytte til mine sange, på trods af at de alle sammen handler om nogle meget triste ting. Men jeg tror, at ting, som er tragikomiske og trælse, har en tendens til at virke livsbekræftende på folk, så jeg opfatter egentlig ikke mig selv som værende sur. Jeg skriver ikke særlig mange sange om at være glad, for jeg sætter mig ikke ned og skriver en sang, når jeg er i godt humør. Derfor er der måske nogle, der synes, jeg lyder sur, Thomas.

Kedelig sex
På Annika Aakjærs nye album finder man blandt andet titelnummeret "Missionær", som ansporer til undren hos hendes mandlige kollega:
Thomas: – Du har skrevet en sang om at dyrke rigtig kedelig sex. Hvorfor har du egentlig skrevet den? Er det din kæreste, der er..?

Annika: – Nej, nej, det er det bestemt ikke. Jeg skriver altid om ting, jeg er bange for, tror jeg, og det er nok egentlig derfor, jeg skriver ubehagelige sange. Sangen handler om et par, der ikke er meget ældre end mig selv, og som skal se porno for at tage sig sammen til at dyrke sex, og selv om de så ser det her porno, boller de kun i missionærstilling. De bliver nødt til at se porno for bare at kunne knalde i den mest kedelige stilling, der er. Det her par ved godt, at de har noget rigtig kedelig sex, men der er ikke nogen vej ud af det, for de har købt et hus sammen, og de har aftalt, at nu er det altså de to, der hører sammen, og det skal der ikke laves om på. Så det er egentlig en sang, der handler om min allerstørste frygt.

Koncepter og kærlighed
Thomas Buttenschøns nye album, "Køter", er en konceptplade, hvor de enkelte numre bindes sammen af en gennemgående historie om ulykkelig kærlighed. Flere af sangene til albummet er opstået under den ni måneder lange rejse, som den unge troubadour har foretaget gennem Asien, Australien og USA for ganske nylig. Begrebet konceptplade er imidlertid noget, som hans rødhårede kollega lige skal have afdækket:

Annika: – Du har fortalt mig, at dit nye album er en konceptplade. Hvad betyder det?

Thomas: – Det er en plade, der er tænkt som én lang historie, og denne her handler om at komme ud af et parforhold. Det er en kærlighedsplade. Helt fra da jeg var lille og hørte børneradio med Østkyst Hustlers og "Verdens Længste Rap", har jeg tænkt, at konceptplader med en lang sammenhængende historie var fede. Sidenhen har jeg også dykket ned i nogle af de konceptplader, der blev lavet i 70'erne. En sidegevinst ved sådan et projekt er, at det er dejligt nemt at få styr på tracklisten, for numrene skal jo bare passe sammen i den rigtige rækkefølge. Derudover er det også lidt skægt at tænke på det valg, man sætter folk i, når de skal vælge, om de vil købe et enkelt nummer på iTunes, eller om de skal investere i hele pladen og få hele historien med.

Annika: – Nååårh… En kærlighedsplade. Jeg kom til at tænke på nogle af sangene fra de andre plader. For eksempel sangen om hende dér Michelle. Hun er jo ikke en rigtig pige. Hvad er forskellen på denne her plade og de andre plader? Lyver du knap så meget på denne her plade?

Thomas: – Jeg synes ikke, at sangskrivning handler om, hvorvidt en sang kommer fra hjertet, det handler mere om, at sangen skal nå ind til et hjerte, og min nye plade er en lang historie, som man så kan vælge at tro handler om mig, eller man kan lade være. Jeg synes, det er irrelevant, om det er sandt eller falsk, det, jeg synger. Det skal være op til lytteren at vurdere. Derfor synes jeg, vi skal lade det ligge lidt i det hemmelige, hvorvidt de begivenheder, der udspiller sig på pladen, er opdigtede eller sande.

Kunsten at forstå en følelse

GAFFA: – Føler I som dansksprogede sangskrivere, at I skal stå til regnskab for jeres sange på en anden måde, end hvis I havde sunget på engelsk?

Thomas: – Det kan være ret frustrerende, at folk forveksler én med de personer og karakterer, man synger om i sine sange. Folk kan godt føle, at de kender én på baggrund af, hvad de har hørt på pladerne. Det kan godt tage et par timer at bryde et fremmed menneskes forestillinger om, hvem man er ned på et punkt, hvor man ligesom kan starte forfra.

Annika: – Jeg har ikke tænkt så meget over det, for jeg taler jo meget om mine sange, når jeg optræder med dem, så folk ved for det meste godt, om det er personligt eller ej. Det tror jeg i hvert fald. Ellers må folk sgu egentlig også selv om det. Det er jo ikke så mærkeligt, hvis de tror, at det hele er taget ud af ens eget liv, for det skal det jo på den ene eller den anden måde også være bare lidt…

Thomas: – Det er fuldstændig ligegyldigt, synes jeg. Det betyder ikke noget, hvor det kommer fra.

Annika: – Men du kan jo ikke skrive en sang om noget, som du ikke selv ved noget om…

Thomas: – Jo, det kan man sagtens. Jeg vil påstå, at man sagtens kan skrive en sang om noget, man ikke aner noget som helst om. Man kan godt skrive om en følelse, man ikke selv har oplevet, men som man godt kan forstå…

Annika: – Men hvis du kan forstå følelsen, har du jo også oplevet den på et eller andet plan…

Thomas: – Nej.

Annika: – Jo.

Thomas: – Nej, sådan er det ikke. Hvis du for eksempel har hørt en eller anden sang, du synes er fed, kan du skrive et nummer, der handler om nogle af de samme ting og så bare twiste det på en måde, så folk tror, det handler om dig selv.

Annika: – Men så er det jo også dine følelser i, selvom de er falske…

Thomas: – Ha, ha, nej, det er det altså ikke. Jeg tror, det er enormt hårdt, hvis man skal smide noget af sig selv i, hver gang man skriver en sang. Det synes jeg sgu ikke er nødvendigt. Jeg tror nu, at der er rigtig meget musik, der er skrevet, uden at folk nødvendigvis har udleveret sig selv. Det håber jeg da…

Imagine er lidt fesen

Annika: – Noget jeg altid synes er interessant, er, om du kan nævne tre sange, som du ville ønske, du havde skrevet? Og det må ikke være "Last Christmas"… Det må ikke være for pengenes skyld.

Thomas: – Hmm… Jeg gad godt at have skrevet Bob Dylans Masters Of War…

Annika: – Den er også god. Den er også lidt sur i det i en eller anden forstand.

Thomas: – Ellers synes jeg, det er svært. Der er virkelig mange sange, jeg gerne ville have skrevet. Hvad ville du have skrevet?

Annika: – Jeg ville gerne have skrevet Imagine.

Thomas: – Den tænkte jeg også på, men så syntes jeg alligevel egentlig, den er lidt fesen.

Annika: – Nej, det er den fandenedeme ikke! Den er overhovedet ikke fesen! Den er jo eviggyldig, for der bliver jo ikke nævnt hverken steder eller navne, og det er noget af det, der er fedt ved den. Den er fuldstændig ren.

Thomas: – Det er også det, der gør den lidt fesen, ikke? Vi har brug for noget, der er lidt mere krast.

Annika: – Jamen det er jo ikke fordi, den ikke er kras. Den er ren for tid og sted.

Thomas: – Jeg har nok bare ikke hørt den nok.

Annika: – Nej, det har du ikke! Derudover ville jeg nok også gerne have skrevet næsten hvilken som helst Bob Dylan-sang. Nok især "Don't Think Twice, It's All Right". Det er nok en af mine yndlings-Bob Dylan-sange. Så ville jeg nok også gerne have skrevet noget af Simon And Garfunkel. Paul Simon har skrevet sindssygt mange vildt gode sange. Jeg ville sgu nok egentlig også gerne have skrevet "Jens Vejmand". Hold kæft, den er trist!

 

Annika Aakjærs "Missionær" udkommer 8. februar.

Thomas Buttenschøns "Køter" udkommer 22. februar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA