x

Lars And The Hands Of Light ser igennem spejlet

Lars And The Hands Of Light ser igennem spejlet

Lars Vognstrup og resten af den nye konstellation i Lars And The Hands Of Light har netop udgivet debutalbummet "The Looking Glass", der blandt andet byder på inspirationer fra 60'ernes popmusik. GAFFA tog en snak med Lars Vognstrup, der udover at være gruppens altoverskyggende sangskriver og komponist også synger i front med sin søster Line Vognstrup.

Frontmanden fortalte om debutalbummet for gruppen, der allerede har hittet med numrene "Me Me Me" og "Hey My Love, Hey Love!", og afslører, hvad der er i vente, hvis man køber gruppens debutalbum.

– Man kan forvente sig en masse individuelt gode sange. Jeg vil tro, at det er en plade, som man kan dyrke ret meget, fordi folk siger, at den gror på dem. Det har måske noget at gøre med, at den er blevet til på et tidspunkt, hvor der er sket mange ting, hvor jeg har hørt meget forskelligt musik. Derfor har jeg haft lyst til at tage albummet nye steder hen.

Du har lavet musik med blandt andre Raunchy, Wolfkin og i Money Your Love. Kan du ikke fortælle, hvorfor du er begyndt at lave denne slags musik?

- Det er ved at være lang tid siden med Raunchy, og det var ligesom mit job på det tidspunkt i det band. I forhold til de andre projekter, som Wolfkin og Money Your Love, hvor jeg selv producerede pladerne, er der den forskel, at det grundlæggende er lavet med livetrommer, og det skaber en helt anden ramme for et album. Jeg synes, det er blevet mere organisk, selvom det er lavet ud fra samme skabelon, som jeg arbejder med, som når jeg laver elektronisk musik.

Det er noget af et genrespring fra dit tidligere materiale, ikke?


- Ja, måske. Jeg har nok ikke lavet noget, som var så blueset og soulet som det, jeg laver nu. Jeg har altid haft kærlighed til de genrer, men måske er det lidt mere direkte nu.

På jagt i forældrenes pladesamling

Numrene på "The Looking Glass" er inspireret af en lang række genrer fra de seneste 40 års populærmusik, men især inspirationen fra 60'ernes glade popmusik stikker ud. Lars Vognstrup fortæller om de retrospektive inspirationskilder, der blandt andet kommer fra forældrenes gamle vinylplader.

- Nogle af de sange, som er meget 60'er-agtige, er da helt sikkert blevet inspireret af ting, som jeg har hørt, da jeg var lille. Min mor og far havde for eksempel en opsamling, der hed "Golden Oldies" med kunstnere som The Zombies og The Animals på. Jackie Wilson, Roy Orbison og sådan nogle ting har også inspireret mig, men det er en ting af det, for der er også andre numre, der er inspireret af en helt anden tidsalder. Jeg synes, at pladen har fået et sammenhængende udtryk, men hver især peger de individuelle sange i vidt forskellige retninger.

Er det et retrospekt over musik, som du godt kan lide?


- På en måde, men jeg ville på den anden side aldrig have lyst til at lave en sang, der ikke havde noget nyt i sig. Jeg kunne ikke tænke mig at lave noget, som lyder hundrede procent som noget fra 60'erne. Både i lydbilledet og i de ting, som man fortæller, skal der meget gerne være ting som er nye.

Hvad gør I rent instrumentalt for at bringe noget nyt ind i jeres lydbillede?


- Den synthesizer, som jeg bruger mest, er sådan en monofonisk en fra 1973, så den er ikke specielt ny i sig selv, men den kan jo lyde som noget nyt. Jeg sidder og programmerer mange synths på computeren, som giver et meget mere stramt udtryk, end man i hvert fald gjorde dengang. Der bliver brugt masser af samples, og det hele bliver produceret med moderne teknikker, og det giver et andet resultat i sidste ende.

Kontrastfyldt musik


Umiddelbart er musikken tilgængelig og let, men der er også en del melankoli i musikken. Hvad har dine overvejelser været med den balance?

- Jeg kan rigtigt godt lide kontraster i musik. Der var en, der sagde til mig om en sang, at det var den mest "happy-sad"-sang, som han havde hørt. Der er noget helt vildt dragende over et nummer, der er positivt og let, hvor man så tilfører det en sørgelig stemning i harmonierne eller i teksten.

Er det noget, som du arbejder bevidst med?


- Jeg arbejder ikke så kalkuleret på den måde, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det er der, mine sange altid bevæger sig hen. Gode kontraster i musikken kan ligesom gøre sangen helt vild stærk. Det er lidt som at se "Twin Peaks", hvor folk går rundt og smiler helt vildt i et eller andet fordrejet og deprimeret univers. Men jeg er slet ikke så direkte i min musik, men jeg kan se, at kontrasterne fungerer rigtig godt for mig.

I front står I som bror og søster. Hvad betyder det for gruppen?

- Det er bare sådan, at vi har valgt at stå. Jeg synes, at Lines vokal betyder rigtig meget for pladen og udtrykket, og jeg synes det er sjovt og hyggeligt, at det er på den måde. Vi fungerer rigtigt godt sammen og synger rigtigt godt sammen.

Nu hedder I "Lars And The Hands Of Light". Hvordan ser du din rolle i forhold til resten af bandet?

- Der er jeg jo bossen, men det hænger også sammen med, at det er mig, som har lavet det. Jeg har mere hevet folk ind og sagt for eksempel "Line, nu skal du lige komme og synge, hvis du har lyst". Jeg er kommet dertil, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at lave en ny bandkonstellation. Jeg vil hellere lave albums som dette, hvor jeg sidder og laver det selv, og så kan jeg lave de ting, som jeg synes er fede. Navnet hentyder til, at det mig, der laver det, men de andre er jo lige så vigtige for, at det kommer til at lyde som det gør.

Velkendte musikalske venner

Lars And The Hands Of Light fik et skub i den rigtige retning, da Sune Wagner valgte at præsentere gruppen til arrangementet "Verden ifølge Sune Wagner" og samtidig tog Lars Vognstrup og resten af bandet med som opvarmning for The Raveonettes rundt i landet i december måned. Frontmanden i Lars And The Hands Of Light sparer ikke på rosen den anden vej til Sune Wagner.

- Det har været megafedt, og de sgu nogle søde gutter i The Raveonettes. Jeg kender Sune en lille smule i forvejen, og jeg har altid godt kunnet lide ham. Men jeg tror egentlig, at de har taget os med, fordi de kunne lide musikken, og det er jo bare helt vildt fedt.

I er også blevet valgt til "De Bliver Store i 2010", har været Ugens Uundgåelige og blev nomineret som årets talent i P3 Guld. Hvordan er det?

- Jeg tager det mest som en ros til musikken. At der er nogle, der ligesom tror på det, er jo bare fedt. Jo flere der tror på det, desto flere kommer der til, så det er jo rigtigt godt. For mig er det ligesom fedt at kunne komme ud med det og få lov til at spille, hvilket nok er det vigtigste.

Hittet "Me Me Me" bliver nu remixet af så stærke kræfter som Anders Trentemøller, Laid Back og Money Your Love. Jeres musik er ikke oplagt remixmateriale, men hvorfor har I sagt ja til det?

- Det har meget været min egen idé til, hvem der skulle remixe det, som også har gjort det. Det er måske ikke oplagt remixmateriale, men på den anden side er det sjovt at høre, hvordan det kan blive taget et fuldstændigt andet sted hen, når det kommer i hænderne på en anden producer. De forskellige remixes fra både Trentemøller, Laid Back og mit eget Money Your Love viser, at sangene fungerer meget godt i andre konstellationer, og måske behøver de ikke at være i et retro-univers for at kunne fungere.

De lysende hænder rækker ud over Danmark

Hvad skal der ske for Lars And The Hands Of Light i fremtiden?

- Først skal vi på Danmarksturné, hvor vi har en del jobs i februar og marts, og så har vi fået en rigtig fed booker i Tyskland, som har arrangeret turné i flere europæiske lande. Så vi skal ned og prøve at bygge ting op andre steder end i Danmark. Vores single bliver allerede spillet i Tyskland, og det skulle eftersigende gå rigtigt godt, så nu må vi jo se, hvordan det går. Vi bare gerne bygge det op og få nogle fede oplevelser med musikken.

Vil I lyde på samme måde i fremtiden, eller hvor vil I gå hen med jeres musik?


- Det kan helt sikkert godt få et andet udtryk. Sådan har vi det alle sammen i bandet, at der ikke er nogen, der har lyst til at fastholde os i det her udtryk. Der er jo også andre ting på albummet, hvor et af numrene er helt ovre i de elektroniske genrer, selvom der stadig er en hippie-vibe over det. Jeg tror helt sikkert, at der kan ske hvad som helst. Min egen singer-songwriter-måde at skrive sange på bliver nok ikke meget anderledes, og vi hælder generelt til et minimalistisk udtryk, men jeg vil heller ikke udelukke, at næste plade bliver lavet med en anden producer end mig selv, som kunne give noget udefrakommende. Jeg er glad for, at det har været mig, der har siddet med det og bestemt, hvornår tingene har været færdige, hvilket har været det, jeg gerne ville, men det har også været en hård fødsel.

"The Looking Glass" er ude nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA