x

Karen Mukupa: Natasja levede et eventyrligt liv

Karen Mukupa: Natasja levede et eventyrligt liv

Den danske reggaestjerne Natasja omkom ved en bilulykke på Jamaica i juni 2007 og nåede derfor ikke at opleve den succes, som hun først fik efter sin død med albummene "I Danmark Er Jeg Født" og "Shooting Star". Bogen "Natasja", der udkom den 20. januar, er et forsøg på at give den samlede historie om den populære sangerinde igennem mere end 100 interviews samt e-mails og mange andre kilder tæt på Natasja Saad.

Barndomsveninden Karen Mukupa har skrevet bogen sammen med den autodidakte journalist Rasmus Poulsen, og GAFFA tog en snak med de to forfattere til biografien om den viljestærke og egenrådige sangerinde.

Kan I fortælle, hvad jeres egne forbindelser til Natasja er?


Karen: - Vi har været veninder i omkring 18 år, lige siden jeg mødte Natasja på Midtfyns Festival i '89. Jeg flyttede til København samme sommer, og der genoptog vi vores møde og dannede kort derefter gruppen No Name Requested sammen med en tredje pige.

Rasmus: - Hun har været med i det første danske hiphop, som jeg egentlig så, da jeg var ni år gammel og så et indslag i tv-avisen om hende. Derfra har jeg interesseret mig for hende som hiphopfan og siden som reggaefan. I 1998 flyttede jeg til København og blev aktiv reggae-dj, og i den forbindelse har vi været kolleger, hvor jeg har spillet pladerne, og hun så har sunget over dem. Vi har været gode kolleger, men vi har ikke været sådan nogle, som kom hjem i hinandens lejligheder.

Hvorfor har det været vigtigt at skrive en bog om Natasja?

Karen: - Hun var en meget spændende og meget unik person, og jeg synes, at der var mange historier, der havde berettigelse til at stå i en bog. Man kan måske godt tænke, at det ville blive en ret tynd bog, og spørge "hvorfor skal vi læse om hende, bare fordi hun døde i en bilulykke?". Det var i hvert fald det indtryk, som jeg fik lige efter, at hun døde. Jeg har den overbevisning, at Natasja ville være større i dag, hvis hun levede og kunne komme ud og promovere sine egne ting og arbejde sammen med store internationale reggaestjerner. Jeg havde en ambivalent følelse af, at hun blev kendt for sin musik, men samtidig også for sin tidlige død. Så det var en stor del af drivkraften for mig at få formidlet hendes historie, så alle de fans, der har hørt hende, kom til at lære hende at kende. Historien var desuden ikke svær at skrive, for hun levede nærmest et eventyrligt liv. Hun er den her Pippi Langstrømpe eller Ronja Røverdatter-type, som har fået en masse hak i tiden løb, men har alligevel opnået det, hun ville.

Rasmus: - Der var to forskellige forlag, der gerne ville udgive sådan en bog, og så endte det med at blive Karen og jeg, der lavede den. Jeg synes, at det er rigtig god ide, fordi hun først brød rigtigt igennem, da hun døde, og der ligesom en risiko for, at hun vil blive husket, fordi hun døde. Hun har siden teenageårene været den bedste i dansk reggae, men det er bare kun dem, der har været i miljøet omkring hende, der har kunnet se det. Det giver for mig at se rigtig god mening at samle de erindringer, der var om hende, fordi hun netop havde en stor status og et kæmpe talent i undergrundsmiljøerne i forvejen og var ikke kun en stjerne efter sin død. Det er også en god mulighed for at beskrive et stykke Danmarkshistorie. Om udviklingen på Christiania og om, hvordan reggaekulturen har formet sig i Danmark.

Natasja gjorde reggae alvorlig


Hvad Natasja har betydet for dansk musik, er der mange meninger om. På grund af sangerindes pludselige død og den efterfølgende succes har onde tunger været hurtige til at dømme dancehall-prinsessens popularitet som et modefænomen. Men Karen Mukupa har ikke svært ved at fortælle, hvilken indflydelse Natasja har haft på den danske reggaemusik:

- Hun var i mange år en af de eneste kvindelige reggaemusikere, og på den baggrund tror jeg helt sikkert, at hun har inspireret og skubbet til reggaemusikken sammen med kunstnere som Bikstok Røgsystem. Jeg tror også, at hun var med til at gøre reggae mere alvorlig. Reggae kan hurtigt blive opfattet som noget eksotisk og en smule "for sjov", men Natasja tog det bundseriøst og har altid haft noget at sige med sine tekster. I mange år skrev hun jo på engelsk, og det var hendes klare mål at blive kendt ude i den store verden, hvor folk ligesom også forstod hende. Det var der, hun fik sin bekræftelse, og da hun så fandt ud af, at hun kunne skrive på dansk, fik hun virkelig blod på tanden. Jeg mener helt sikkert, at hun var med til at give reggaemusikken en tyngde, så man også i Danmark tog den seriøst. Derudover har hun også været med til at gøre protestsangene og sangene med politiske holdninger moderne igen.

Hvad kan bogen, som hendes musik ikke kan?

Karen: - Bogen fortæller en meget livsbekræftende historie, selvom det godt kan lyde en smule klichéagtigt. Ud over Natasjas liv og hendes musik, så får man også et billede af en ungdomskultur i 90'erne. Man får et indblik i både hiphop og reggae-kulturen, men man får også et billede af, hvordan musikmiljøet generelt har udviklet sig. Jeg håber også, at det kan inspirere folk at høre om Natasjas viljestyrke og hendes klare mål om at slå igennem.

Et menneske på godt og ondt

Hvilket billede er det, I gerne vil tegne af Natasja?

Karen: - Da vi lavede bogen, var vi begge meget klar over, at det ikke skulle være et helgenbillede. Når en person går bort, kan det godt været tabuiseret at snakke om de dårlige sider af den her person. Natasja og jeg havde virkelig få skænderier, men hun kunne godt tænke egoistisk for at opnå det, hun havde sat sig i hovedet, og sådan nogle ting er også kommet med. Lige siden No Name Requested-tiden har der været mange folk, som har givet os råd om, hvordan vi skulle køre vores karriere. Natasja har fået en masse råd, men hun har altid valgt at følge sit eget hoved i sidste ende, og der er hun nok gået glip af en masse chancer. Det er også kommet med i bogen, og det er vigtigt at vise, at det er et menneske, vi har med at gøre med på godt og ondt.

Bogen udkommer næsten tre år efter hendes død. Hvorfor?


Rasmus: - Der er flere grunde til det. Karen og jeg er begge meget interesserede i emnet og vil bare gerne lave det grundigt. Det skulle i hvert fald ikke kunne angribes for at være overfladisk. Der er selvfølgelig også grænser for, hvor tidligt man kan gå i gang, hvis det skal være på en ordentlig måde. Nogle forlag havde helt sikkert hellere set, at vi havde skyndt os og lavet en tynd bog med masser af billeder, som var udkommet forrige jul. Vi ville hellere benytte anledningen til at lave den ultimative bog om Natasja, som samtidig er en grundig musikbiografi. Det har både været sjovere for os og også mere i den rette ånd.

Karen: - Det var meningen, at bogen allerede skulle udkomme sidste år, og jeg er glad for, at vi har ventet og heller ikke udgiver den op til jul. Det er vigtigt for mig, at folk ikke har fået det indtryk, at det skulle være en kalkuleret bog, og jeg har haft en interesse som hendes veninde i at føre hendes historie videre. Jeg har ud over bogen været inde over en dokumentarfilm, men den har jeg også været i gang med i syv år, hvor jeg har fulgt hende, så det er absolut ikke for at tjene lette penge, at jeg gør det.

Har det også noget at gøre med, at I selv skulle have tingene på afstand?


Karen: - Absolut. Jeg kan bedre sætte ord på de oplevelser, som jeg har haft med Natasja, end jeg kunne for bare et år siden.

I fortæller om, at I forsøger at give et mere nuanceret billede af Natasja fra hendes barndom og til hendes død, men hvordan har det indflydelse på hendes musik?


Rasmus: - Det er først og fremmest vigtigt, at hun ikke er fredet, fordi hun er død, sådan at man kun må skrive om hendes gode egenskaber. Natasja var selv en person, der sagde "Tag mig som jeg er" og sang også om sine fejl. Hun er meget oplagt at skrive om, fordi hun skrev meget selvbiografiske tekster, hvor hendes erfaringer og holdninger kommer frem. En masse af de bipersoner og mange af de historier, der ligger bag hendes musik, bliver fortalt i bogen. Det er noget, som især kan give en ekstra dimension til Natasjas engelske produktion, hvor det ofte kan være ekstra svært at forstå, hvad der bliver sagt. Mange af de engelske tekster bliver på den måde rullet ud igennem de historier, der ligger bag ved dem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA