x

Kasper Bjørke: Jeg arbejder døgnet rundt

Kasper Bjørke: Jeg arbejder døgnet rundt

Filuren, produceren og pladeselskabsmanden Kasper Bjørke har fundet tid i sin kalender til at lave opfølgeren til den roste debutplade "In Gumbo". Denne gang har der været fokus på flere akustiske instrumenter og et skridt væk fra, hvad Bjørke selv kalder "computerlyden". Det har resulteret i det elektroniske popalbum "Standing On Top Of Utopia", hvor en lang række venner fra nær og fjern hjælper den velkendte dj og producer.

GAFFA tog en snak med Kasper Bjørke i restauranten i Comfort Hotel Atlantic i Århus, efter han aftenen før havde spillet et vellykket job på Train med kollegaen Anders Trentemøller. Produceren og dj'en er ud over at lave sin egen musik også en travl mand på pladeselskabet Fake Diamond, og det var oplagt at spørge til Kasper Bjørkes mange arbejdsopgaver og valget med at udgive endnu et soloalbum oven i alle hans andre arbejdsopgaver.

– Jeg ser hovedsageligt mig selv som producer, hvilket jeg jo har været i hele min karriere. Det er stadig mit hovedvirke, men så er der bare kommet alle de her ting på undervejs. Fake Diamond-tingen startede, efter at jeg opdagede Oh Land via MySpace. Jeg hjalp hende med at starte sin karriere og lave den første plade, i den forstand at jeg hjalp med at finde co-producere, for Nanna (Øland alias Oh Land, red.) har jo selv produceret alt, men Peder, Opiate, Ormen og jeg var med til færdiggørelsen. På den måde kom jeg ind i Fake Diamond, da selskabet stadig var ganske nyt og stod og manglede en, der kunne skabe en artist-profil til selskabet.

Kan du fortsætte med at have alle dine forskellige "hatte" på?

– Jeg laver det hele samtidig, og det kan også være enormt stressende, og jeg arbejder døgnet rundt. Men det kan jeg egentlig meget godt lide, jeg kan godt lide at have travlt og arbejder alligevel meget via min computer og telefon. En stor del af mit arbejde i Fake Diamond er at finde nye bands og være med til at udvikle dem, men nogle bands har jo også allerede et album klart. Mit arbejde består mest i at skabe selskabets profil ud fra de navne, som jeg finder, og som jeg synes passer ind i "familien".

Albummet udkommer ikke på Fake Diamond, hvorfor ikke?

– Jeg havde ikke lyst til at komme til at stå i en situation, hvor jeg skulle vælge imellem at arbejde på min egen plade og en anden artist på Fake Diamond. Jeg ville sætte mig selv i et dårligt lys i den forstand, at så kunne en af de andre artister blive stødt over, at jeg arbejdede mere for min egen plade end for deres. Så for at skille vandene en lille smule, selvom det i forvejen er ret blandet sammen, kommer mit album i Danmark ud via A:larm, og i resten af verden via det tyske label hfn, et sublabel til Poker Flat, der blandt andet også har udgivet Trentemøller.

Tilbagevenden til den analoge lyd

Dit nye album hedder "Standing On Top Of Utopia". Hvorfor har du valgt den titel?

– Titlen er i sidste ende sket meget intuitivt, hvor jeg sad i et fly og læste ordet "Utopia" i en eller anden reklame i et blad og tænkt "sejt". Samtidig er det et udpluk fra teksten til nummeret "Efficient Machine". Det er den første tekst, jeg nogensinde har skrevet selv. Det at stå på toppen af noget, som ikke eksisterer, som "Utopia" betyder, kan også ses som lidt af en reference til mentaliteten og scenen i København, der nogle gange godt kan blive lidt tom og handle lidt for meget om form og coolness, mere end indhold og fordybelse. Jeg kan godt lide, at titlen skaber nogle billeder i ens hoved.

Musikken peger meget tilbage til både Jean Michel Jarre (Dasko Vanitas), eurodance (Alcatraz) og endda disko-genren. Er det et meget tilbageskuende album, synes du?

– Helt klart. Det er en slags retrospekt over musik, som jeg lytter til, og som jeg inspireret af. Der er mange genrer på albummet, men jeg er nok især inspireret af disco og new wave og den mere analoge og slæbende lyd, snarere end den mere skrabede minimal-lyd. Min sidste plade, "In Gumbo", var mere "korrekt" og poleret, hvor jeg bevidst har ladet støj være på dette album. For eksempel spiller Cæcilie Trier (Choir Of Young Believers, Chimes & Bells med flere) cello på nummeret "Great Kills", hvor cellostolen knirker en hel del, hvilket jeg synes er vildt hyggeligt. Før i tiden ville jeg have tænkt, at det skulle væk, men på denne plade har tilfældighederne fået mere lov til at råde.

Vennetjenester og Rolling Stones-cover

Kasper Bjørke har lavet en coverversion af det gamle Rolling Stones-nummer, "Heaven", som har fået en speciel betydning for ham. Nummeret er samtidig et eksempel på et samarbejde mellem Bjørke og de mange musikalske venner, som er blevet inviteret indenfor.

Hvorfor har du valgt at lave et cover af det nummer på denne plade?

– Min kæreste gjorde mig opmærksom på nummeret, som egentlig ikke havde fanget min opmærksomhed før, selvom jeg har "Tattoo You"-albummet. Jeg begyndte at spille "Heaven" på forskellige dj-job, og det gik op for mig, hvor fantastisk smukt det nummer er. Jeg spurgte Louise Foo (Giana Factory, red.), om hun ville lave vokaler, og jeg spurgte Davide (Rossi, red.) om han ville lave strygere på nummeret, og det ville de begge rigtig gerne. Det samlede sig egentlig rigtigt hurtigt, og jeg forestiller mig, at enten er det en kamp at lave et cover, fordi man føler, at man skal leve op til originalen, eller også så sker det bare. Her skete det bare.

Gæstelisten er lang til dit album. Hvad ligger der bag valgene af sangere som Tomas Høffding (WhoMadeWho) Oh Land, Jacob Bellens (I Got You On Tape, Murder) og Louise Foo? Hvad er din forbindelse til dem?

– Det er alle sammen folk, som jeg har stor respekt for rent musikalsk, og som jeg synes er blandt de allerbedste sangere i Danmark – og så er det folk, jeg kender rigtig godt. Jeg kan godt lide den der nærhedsfølelse på pladen; det er jo nærmest gået hen og blevet et venneprojekt. Ormen er jo for eksempel også en af mine rigtig nære venner, og Davide og Bellens er også gået hen og blevet nogle, jeg nu mødes til kaffe med i forbindelse med denne plade. Og jeg er sikker på, at vi også kommer til at arbejde sammen igen i andre sammenhænge.

Blandt gæsterne er den kendte komponist Davide Rossi, som Kasper Bjørke har lært at kende. Produceren glæder sig over at bo tæt på den italienskfødte musiker i Danmark.

– Han er verdensberømt for sine strygerkompositioner og er med på ting som "Empire State Of Mind" med Jay-Z og Alicia Keys, på Viva La Vida med Coldplay. Han var ikke et officielt medlem af The Verve, men han har også lavet strygere til deres sidste plade. Han er kæmpestor, men han bor på Vesterbro i København, og så lærte jeg ham at kende via Ormen. Så vi bruger hinanden på kryds og tværs af musikmiljøet omkring Vesterbro og Fake Diamond, fortæller Kasper Bjørke.

En monosampler og en Atari-computer

Den danske producer og dj har netop udgivet "Standing On Top Of Utopia", men har allerede kalenderen fyldt med nye projekter, som den aktive producer har sat i gang. Kasper Bjørke har dog intet problem med at stoppe op og skue tilbage over de mange år på den elektroniske scene.  

Hvad sker der for dig i den kommende tid?

– Vi holdt releaseparty i København under modeugen og noget prerelease i Århus og Hamborg, hvor mit udenlandske pladeselskab holder til. Jeg har ikke nogen livekoncert-planer indtil videre. Jeg har haft en masse live-oplevelser med Filur og har spillet på Arena-scenen i Roskilde, så jeg føler, at jeg har spillet de koncerter, jeg har brug for, så jeg foretrækker at dj'e i stedet. Så har Thomas (Barfod fra Filur, red.) og jeg tænkt os snart at gå i studiet og lave nyt musik, der ikke nødvendigvis udkommer under navnet "Filur", men nok nærmere som "Bjørke og Barfod" fordi vi hver især har etableret os som dj's.

Trentemøller er et eksempel på en stor international succes for dansk elektronisk musik, og du har jo også udsendt albums i det meste af verden. Kan du ikke til slut fortælle, hvordan ser du hele den danske elektroniske scene?

– Den er helt klart ekspanderende. Der er mange spændende ting, som er ude og på vej. Electrojuice er et godt eksempel. De er jo sindssygt dygtige. Da Barfod og jeg startede med at lave musik for 12 år siden, havde vi jo slet ikke de tekniske muligheder, som man har nu. Vi havde en monosampler og Atari-computer, som ikke kunne gemme, så det var jo en helt anden verden. Nu kan man med en laptop og Ableton Live- softwaren lave de vildeste ting, og det beviser Electrojuice jo. De har idéerne og har fået det værktøj, og så kan de bare levere. Det betyder utroligt meget, at der er så kort mellem idéen og udførelsen, og man kan få en idé, som kan blive brændt ned på en cd og spillet på klubben samme aften. Den danske scene er eksploderet, for der sidder alle de her dygtige, kreative mennesker, som nu kan få deres ting ud på grund af de tekniske muligheder, som man har. Vi følte os jo nærmest alene, da vi startede i '98/'99, og nu er der virkelig mange derude. Den danske scene er mere interessant end nogensinde og er også en interessant spiller på den internationale scene, hvilket sådan en som for eksempel Trentemøller jo især har været med til at sørge for, slutter Kasper Bjørke.






Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA