x

Rock Shock for første gang

Rock Shock for første gang

Denne weekend (12.-14. februar) løb første omgang af Rock Shock Festival af stablen, en festival der af flere grunde skulle vise sig at være en noget speciel oplevelse for publikum. For det første var det en indendørs festival, i den forstand at alle andre aktiviteter end rygning foregik under Messecenter Aars' tag, det værende sig koncerter, spisning og sågar campering. Programmet bestod primært af rockmusik, mestendels leveret af knap så kendte navne fra den danske undergrundsscene, og der var ikke færre end 50 af slagsen på plakaten. I første omgang var jeg en smule bekymret for, at arrangørerne havde prioriteret kvantitet over kvalitet, men det skulle hurtigt vise sig at være en ubegrundet frygt; der var et kæmpe opbud af fede, og helt nye oplevelser i vente, for mig og mine to medsammensvorne udsendte.

Ved ankomsten blev vi vist ind i en hal, hvor vi kunne sætte vores medbragte iglotelte op, og allerede her løb vi ind i weekendens første overraskelse. Selvom der på Rock Shocks hjemmeside stod, at man kunne campere nøjagtigt som på eksempelvis Roskilde Festival, blev vi hurtigt antastet af en vagt, der informerede os om, at vi ganske vist gerne måtte bruge teltene, men kun til opbevaring. Der var åbenbart for stor brandfare til, at vi måtte opholde os i dem. Da vi få øjeblikke senere begav os ud i bilen, for at hente vores medbragte kasser med øl, fik vi weekendens anden overraskelse. Vi lagde mærke til et skilt, hvor der stod, at man ikke havde lov til at medbringe egne mad- og drikkevarer, noget man ikke på forhånd var blevet advaret om.

Med teltet slået op, luftmadrasserne placeret ved siden af, og øllene henvist til bagagerummet, begav vi os ind foran den ene af de to opstillede scener, og her begyndte festivalen straks at blive meget bedre. De optrædende bands spillede rock af stort set alle genrer, lige fra blød indie over hæsblæsende Balkan til growlende metal, og det var en sand fornøjelse, især fordi langt de fleste var bands, man aldrig havde hørt om før, men som for det meste leverede varen mesterligt. 

Langt mellem skuffelserne

Ud over de tre store headliners, Carpark North, Mercenary og The Rumour Said Fire (billedet), blev vi introduceret for genistreger fra eksempelvis århusianske Malrun, der spiller hardrock, som får Creed til at ligne små, underbydende musepiger, I Said So, der lyder som Artic Monkeys og Oasis i en noget mere inspireret indpakning, og Bagdad Beats, der uden tvivl leverede en af de mest underholdende koncerter på Rock Shock, med deres energiske og intelligente Balkan-rock.

Faktisk var der meget langt imellem reelle skuffelser. Bookerne har virkelig vidst, hvad der rykker, og de skuffelser, der var, var sjældent de optrædendes skyld; lyden, eller skal vi sige lydniveauet, var derimod langtfra altid ordentligt. Jeg var ligefrem nødt til at forlade scenerne ved flere lejligheder, fordi musikken var så høj, at jeg selv med ørepropper var ved at kaste op, og reddede mig en forfærdelig vedholdende gang tinnitus.

Vi endte nu alligevel med at have en fortrinlig weekend, selvom vi var nødsaget til at købe øl til 35 kroner stykket, måltider, der kostede det dobbelte, og indimellem var nødt til at lave retræte til rygegården for at få nikotin og en smule fred for højttalerne. Der var ikke voldsomt mange mennesker, men vi var godt underholdt, både af hinanden, musikken og af en udsendt gøgler-trup, der under deres optræden satte ild til gulvtæppet foran scenen med deres svingende fakler.

Af en førstegangs-festival at være klarede Rock Shock sig overraskende godt, og hvis de får styr på de mindre irritationsmomenter, får sig nogle bedre lydmænd, og holder fast i programmets fantastiske kvalitet til næste gang, er jeg ganske sikker på, at de med lynets hast kan slå sig fast som et must for alle rock-elskere. Vi tre er i hvert fald rystende enige om at vende tilbage næste år.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA