x

Fanfarlo: Dramatiske tekster, glade melodier

Fanfarlo: Dramatiske tekster, glade melodier

Tidligere på måneden kunne den svensk-engelske kvintet Fanfarlo opleves på VoxHall i Århus og på Loppen i København. Koncerten i Århus fik en fin firstjernet anmeldelse i GAFFA, og ved samme koncert talte GAFFA med Fanfarlo backstage på VoxHall.

Fanfarlo er en London-baseret gruppe, der blev dannet i 2006 og i forgrunden har den svenske sanger og multiinstrumentalist Simon Balthazar. De øvrige medlemmer er englændere.

Fanfarlo spiller en slags kantet folk-pop-rock med heftig brug af akustiske instrumenter som trompet, saxofon, klarinet, violin og mandolin. Musikken er ofte glad, mens teksterne er mere alvorlige og bliver fremført af en vokal, der giver associationer til navne som David Byrne og Alec Ounsworth fra Clap Your Hands Say Yeah. Musikalsk befinder Fanfarlo sig i omegnen af navne som Clap Your Hands Say Yeah, Arcade Fire, Belle And Sebastian og Camera Obscura.

Fanfarlo udgav i efteråret 2009 sit anmelderroste debutalbum "Reservoir", produceret af Peter Katis (The National, Interpol, The Kissaway Trail med flere). GAFFA fangede tre af gruppens medlemmer, Simon Balthazar (guitar, keyboard, vokal, harmonika, klarinet, fanfarlofon), Justin Finch (bas, vokal) og Leon Beckenham (trompet, keyboard, klokkespil) backstage på VoxHall.

Simon, du er svensker, men I andre er englændere. Hvordan mødte I hinanden?

Simon: - Jeg er født og voksede op i Göteborg, men flyttede til London tilbage i 2005. Det var ikke specielt for at spille musik, men mest for at komme ud og prøve noget nyt. Jeg var i forvejen i gang med at skrive sange og spille rundt om på nogle små steder i London. Dér mødte jeg først Justin, som jeg begyndte at spille sammen med, og så kom de andre gradvis til.

Noget af de mest bemærkelsesværdige ved jer er, at I bruger mange akustiske instrumenter – blæsere som trompet, saxofon, klarinet samt violin og mandolin. Hvorfor gør I det?

Simon: - Vi kan godt lide lyden af akustiske instrumenter. Jeg skriver som regel sangene på et akustisk instrument, og nogle af vores tidlige inspirationskilder brugte også mange akustiske instrumenter. Det er grupper som Belle & Sebastian, Neutral Milk Hotel og Olivia Tremor Control. Altså en slags indie-folk-grupper.

Justin indskyder: - På det seneste er vi dog begyndt at lytte til mere elektriske navne som eksempelvis Dirty Projectors, så det kan godt være, vores næste album kommer til at lyde mere i den retning.

Jeres numre er ofte ret glade og tempofyldte, mens teksterne er ofte mere alvorlige og dramatiske. I synger om mure, der styrter sammen, bomber, der falder, dæmninger, der bryder sammen, mennesker, der drukner... Hvordan hænger det sammen?

Simon: - Det skyldes måske, at det er mig, der skriver sangene, og for mig er sangskrivning en meget introspektiv proces, hvor jeg går dybt ind i mig selv for at finde noget frem. Derfor bliver sangene måske alvorlige, men når vi så går i studiet og arrangerer og indspiller sangene, bliver det ofte mere livligt og energisk. Vi gør i øvrigt rigtig meget ud af at skrive nogle gode melodier. Melodier betyder virkelig meget for os.

Spiller på mange instrumenter - til husbehov

I spiller alle sammen flere forskellige instrumenter. Har I gået på musikskole som børn, og er I konservatorieuddannede?

Simon: - Nej, faktisk ikke. Nogle af os har gået på musikskole i kortere eller længere perioder, men vi er ikke skolede på den måde. Vi har selv lært os at spille til husbehov. Jeg spiller for eksempel klarinet på denne turné, og jeg begyndte først at spille klarinet et par måneder, inden turnéen begyndte. Det er ikke så vigtigt, at vi spiller perfekt; det er mere lyden og følelsen, der er vigtig.

I første omgang udgav I nogle singler på nogle små engelske selskaber. Så udgav I jeres album digitalt og solgte det til jeres koncerter, men nu er det pludselig blevet genudgivet på en underafdeling af det multinationale selskab Warner. Hvordan er det gået til?

Simon: – De singler, vi udgav før vores album, udkom på nogle små selskaber, som nogle af vores venner havde. Så udgav vi så albummet selv, men så kom vi i kontakt med Canvasback, en underafdeling af Atlantic, som så er ejet af multinationale Warner. Canvasback tilbød os at hjælpe med at distribuere og promovere albummet og hjalp med at sætte nogle koncerter op uden for England, og det sagde vi ja tak til. Men det er bare tre mennesker, der er ansat dér, så det er ligesom at udkomme på et lille selskab. Vi har ikke det mindste imod at udkomme på et selskab, der er ejet af et multinationalt selskab. Alt det med at skelne mellem små og større selskaber er noget pjat, synes vi. De såkaldt små, uafhængige selskaber bliver jo alligevel ofte distribueret af nogle større selskaber. Vi har nu en kontrakt, hvor Canvasback har option på at udgive vores næste par plader, og det må de meget gerne.

Sneklædt turné

Hvordan er jeres turné egentlig gået?

Justin: - Den er gået glimrende. Vi har spillet enkelte koncerter rundt om i Europa før, men dette er vores første egentlige Europaturné, og også vores første koncerter i Danmark. Folk har været glade for os, og der har været udsolgt mange steder. Men vejret har været et problem. Det har sneet rigtig mange steder, i Berlin var der 20 graders frost, og vores meget lille turnébus, som bare er en varevogn, har haft svært ved at komme frem nogle gange. Vi har også været nødt til at tage batteriet ud hver nat og tage det med op på vores hotel, for at det ikke skulle være dødt morgenen efter.

Der er en sjov historie med jeres pladecover. Der er to piger på coveret, hvoraf den ene er søster til Jónsi, forsangeren fra Sigur Rós og faktisk hende, Sigur Rós er opkaldt efter, idet hun hedder Sigurrós. Hvordan hænger det sammen?


Simon: – Det er ikke noget, vi vil gøre alt for meget ud af at slå os op på, men forklaringen er, at vi kom i kontakt med den islandske fotograf Lilja Birgisdottir, som vi synes tager nogle flotte billeder, så vi spurgte hende, om hun ville tage vores coverfoto. Og så tog hun så dette billede af to piger, hvor den ene så er hendes og dermed også Jónsis søster. Længere er den sådan set ikke.


Fanfarlo på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA