x

Kiss Kiss Kiss: Fra efterskolekometer til synthesizerslaver

Kiss Kiss Kiss: Fra efterskolekometer til synthesizerslaver

Efter en tur med raketfart forbi Roskilde Festival, Spot Festival og ikke mindst Danish Music Awards har de fire gymnasiefyre fra Kiss Kiss Kiss fundet deres egne ben at stå på. Albummet "Release The Birds" er netop udkommet, og gruppen har nu fundet frem til lyden, de gerne vil præsentere for verden.

En eftermiddag i 2008 sidder bassisten i Kiss Kiss Kiss, Kristoffer Balle Hvidberg, i et tog på vej hjem til Århus, da han modtager en sms fra gruppens manager om, at de er blevet nomineret til MySpace-prisen til Danish Music Award.

– Jeg var overbevist om, at han havde sendt beskeden til det forkerte band og skrev "Ha ha" tilbage til ham. Men han skrev tilbage, at det var sgu rigtigt, og at vi skulle til at få publikum til at stemme løs. Jeg var virkelig overrasket over, at vi overhovedet blev nomineret til prisen, fortæller han.  

Invitationen til Danish Music Awards betød, at hele musikbranchen pludselig vendte øjnene mod det energiske Århus-band, hvilket gav uanede muligheder for dem. Kiss Kiss Kiss hoppede på et nyt tog, der ikke stoppede, før gruppen havde fået MySpace-prisen til Danish Music Awards og havde spillet på blandt andet Roskilde Festival et par måneder senere.

Tidligt vendepunkt
De fire unge fyre er nu dumpet ind i GAFFAs redaktionslokale efter en tur på deres respektive fredagsbarer. Gruppemedlemmerne læner sig godt tilbage i sofaen og siger ikke nej til en øl, mens Kiss Kiss Kiss-forsangeren Mads Koch fortæller videre om MySpace-prisen:

– Det har da helt sikkert været vendepunktet. Der så folk, at det ikke bare var en flok gymnasieelever med et band, men nu rykkede det, og nu skete der noget derude. Den har været god at have med på CV'et, og det har da helt sikkert åbnet nogle døre nogle andre steder. Det havde vel en afgørende indflydelse på, at vi for eksempel kom til at spille på Roskilde Festival, fortæller han, mens de andre medlemmer nikker.
Kiss Kiss Kiss startede som et efterskoleband, hvor en kærlighed til energisk rock med de hurtige riff og de umiddelbare tekster har udgjort fællesskabet siden starten. Men gruppen kunne godt have brækket halsen på den tidligere anerkendelse, som de fik.

– Vi har snakket om, at vi måske ikke musikalsk var klar til at blive breaket for branchen på det tidspunkt. Vi havde ikke vildt mange numre, og hvis vi havde fået en pladekontrakt på det tidspunkt, havde vi slet ikke været klar til at lave en plade. Man bliver jo også lidt forvænt, når det går så godt i starten. Jeg ved ikke rigtigt, hvad der sker, hvis vi møder stor modstand, fortæller bassisten, som føler, at bandet har været heldige med den megen respons, fortæller Kristoffer Balle Hvidberg.

For nogle bands tager det årtier at få anerkendelse for den musik, man brænder for. For andre kommer omtalen og de højt profilerede spillejobs næsten for hurtigt til, at man kan følge med. Bandet er ifølge bassisten klar over, at det er gået hurtigt, men ser det indtil videre som en gave.

– Der er mange andre bands, der har kæmpet meget mere fra starten, hvor vi ligesom er blevet skudt af sted med raketfart, og hvor det hårde arbejde først er kommet senere. Men hvis vi ser på ulemperne overfor fordelene, så har det helt klart været en kæmpe fordel for os indtil videre, siger han.

Kiss Kiss Kiss på egne ben
I opstartsfasen blev Kiss Kiss Kiss' energiske rock sammenlignet meget med engelske pendanter i den populære rockmusik, men nu føler de fire medlemmer i gruppen, at de har bevæget sig frem til et moderne rockudtryk, som de alle kan være stolte af.

– Arctic Monkeys og Franz Ferdinand var nogle af de første musikalske trips, som vi delte sammen. Det var det, som vi startede med at bruge til at pejle os ind på hinanden med. Men siden har vi delt en masse andre trips, og nu er det blevet til noget helt andet, fortæller forsanger Mads Koch, og trommeslager William Frederik Asingh supplerer:

– Vi har de senere år fundet vores egen lyd ud fra de ting, som vi har lyttet til. I produktionen har vi lyttet til en del ældre ting, og det er nok ikke så rocket mere, end da vi startede. Vi har kun haft fire numre ude før denne plade, og de er ved at være et par år gamle. Jeg synes, at vi har bevæget os rigtigt meget som band over de her to år, så resultatet er nok ikke blevet så råt som før.

Trommeslageren mener, at rockkvartetten har fundet en anden måde i studiet at nå frem til den energi, som har kendetegnet deres roste livekoncerter. Gruppen har ikke taget distortion-guitarerne og de markante trommer ud af lydbilledet, men har givet de forskellige instrumenter mere plads og åbnet døren for brugen af synthesizeren.

Ud med Arctic Monkeys, ind med Bowie
Nu er der gået to år, siden Danish Music Awards-prisen blev uddelt, og hypen omkring Kiss Kiss Kiss samtidig var på sit højeste. Men poprock-bandet har løftet lidt på speederen, benyttet tiden kreativt og fundet frem til hvordan de fik den ønskede lyd frem. Selvom gruppen ifølge Mads Koch har haft en aversion mod elektro-rocken, var der ingen vej udenom brugen af tangenterne.

– Nu er vi jo også blevet slaver af synthesizeren, og vi havde faktisk i lang tid sagt, at det skulle vi ikke bruge, fordi det var så skide nødvendigt her i 00'erne, hvor alle har brugt det. Men så kom der et David Bowie-trip, hvor for eksempel nummeret "Let's Dance" havde en lidt anden tilgang til det, end man så mange andre steder. Jeg synes, at vi har fundet en eller anden undskyldning for, at kalde det vores måde at bruge det på, fortæller forsangeren.

WhoMadeWhos Tomas Høffding har hjulpet til med at finde det rigtige udtryk for Kiss Kiss Kiss som producer på "Release The Birds", og de fire fyre har ikke andet tilovers for manden end ros, selvom processen med at finde frem til, hvad der egentlig skulle ske med musikken, var lang.

– Jeg tror, at vi havde svært ved at definere, hvordan den lyd, som vi gerne ville have på denne plade, skulle være. Der har Tomas Høffding været god til at introducere synthesizerne, uden det blev det bærende element. Da vi havde fået ham pejlet ind på, hvad vi gerne ville lave, var han god til at undgå, at vi fik lavet en elektro-rock-lyd, men at keyboards i stedet blevet brugt til at løfte resten af musikken, mener Kristoffer Balle Hvidberg, der fortæller, at det vigtige for bandet var, at det stadigvæk var en menneskelig nerve, der er drivkraften i Kiss Kiss Kiss.

Slut med at være opvarmningsband
Kiss Kiss Kiss har allerede stået på scenen, før bands som Dúné, Albert Hammond Jr. (The Strokes) og The Floor Is Made Of Lava er gået på, men nu ser gruppen frem til selv at være hovednavn til koncerterne, og dermed give medierne noget nyt at skrive om.

– Det er lidt underligt for vores vedkommende, for koncerterne med Dúné og The Floor Is Made Of Lava ligger to år tilbage i tiden. Så vi har heller ikke brug for, at det står i pressemeddelelsen. Det var fedt at varme op for dem, og de har alle været skide søde, men vi lægger ikke så meget i det, fortæller trommeslager William Frederik Asingh.

Guitaristen Mads Kristian Frøslev påpeger samtidig, at oplevelserne har gjort gruppen vant til de store scener, men at folk ofte kan være ligeglade eller meget skeptiske over for opvarmningen. Det har ikke ændret Kiss Kiss Kiss' sult efter at spille for et publikum, og gruppen har stadigvæk drømmene intakte.  

– Vi udgiver snart en plade, og det er en stor drøm, der gå i opfyldelse, men Roskilde Festival er da en lige så stor en drøm nu, som det var før. Jeg tror ikke, at vi føler, vi har oplevet det hele, slutter guitaristen, før kvartetten drikker ud og skynder sig videre til en fotosession et andet sted i byen. Kiss Kiss Kiss har stadig mod på mere og er alle klar til at indtage verden, hvis det skulle være.

Travle unge mennesker
Forsanger Mads Koch om at ofre tid på musikken samtidig med, at man tager en studentereksamen:

– Jeg føler, at jeg generelt har fået travlt. Ting, der har med Kiss Kiss Kiss at gøre, ligger normalt der, hvor man har fri fra gymnasiet, og hvis vi ville det, kunne det sagtens være en fuldtidsbeskæftigelse. Der er ikke meget tid til at tage fri en eftermiddag og bare sidde og drikke øl med sine venner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA