x

Troels Abrahamsen – Paint It BLCK

Troels Abrahamsen – Paint It BLCK

Da GAFFA talte med Troels Abrahamsen i forbindelse med udgivelsen af hans meget roste soloalbum "WHT" sidste år, fortalte den talentfulde musiker, at den oprindelige plan var at udgive de to albums "WHT" og "BLCK" synkront i foråret 2009. Det blev som bekendt ikke til noget, og meldingen var dengang, at "BLCK" ville udkomme i efteråret 2009, og at formatet sandsynligvis ville blive en eller flere ep'er. Sådan skulle det imidlertid heller ikke gå, men nu knap et års tid efter ligger "BLCK" klar i pladebutikkerne, og albummet er blevet noget helt andet end den hårde house- og club-orienterede plade, den først var tænkt som:

– Jeg var så glad for "WHT", da jeg var færdig med den, at jeg var bange for, at det materiale, jeg dengang havde til "BLCK", ville forplumre og tage noget af opmærksomheden fra den. Det ville jeg synes var synd, fordi "WHT" netop sagtens kunne stå alene. Senere fik jeg så lyst til at lave noget andet, end det jeg oprindeligt havde tænkt til "BLCK", som egentlig skulle have bestået af house-inspireret musik, fortæller Troels og forklarer, at det nye materiale er blevet mere melodisk, end det først var planen:

– Jeg fik lyst til at lave nye og mere melodiske numre, efter at jeg udgav "WHT" og efter at have været ude at spille med sangene fra den plade. Jeg gik tilbage til at skrive numre, hvor jeg også synger på, og hvor det i højere grad er vokalen, der bærer det enkelte nummer i stedet for en house-rytme. Det er klart mere langtidsholdbart for mig at lave noget musik, som ikke er så håndværksorienteret, men mere præget af, hvad jeg har lyst til rent kunstnerisk. Jeg har på et tidspunkt haft en lang periode, hvor jeg lavede mange house-numre og meget stilistisk ren musik, og det fik jeg lyst til at gå væk fra igen. I stedet har jeg taget numrene hen i den retning, de bevægede sig imod af sig selv.

– Jeg indså, at den type musik, jeg oprindeligt havde tiltænkt pladen, ikke rigtig fungerer ind i den helhed, et album er, og nu havde jeg jo bestemt mig for, at jeg ville lave den plade, så jeg var nødt til at genopfinde konceptet og lave noget andet. Jeg har i det hele taget ændret mening om mange ting under tilblivelsen af denne her plade, og det har blandt andet resulteret i, at "BLCK" er blevet markant mere melodisk og dunkel i lyden, end WHT var. WHT var på et eller andet plan en popplade, og det synes jeg bestemt ikke, "BLCK" er.

Solo vs. Veto
Det er nok gået de færrestes næse forbi, at Troels til daglig har en ganske glimrende karriere kørende som forsanger i bandet Veto, der vel næppe behøver nærmere introduktion, men hvad er forskellen så på at spille i et band og være solo-kunstner?

– Den primære forskel på at spille i et band og på at lave solo-plader er, at jeg har den dømmende magt på solo-pladerne. Og selvom det jo er meget rart at prøve engang imellem, har jeg altid haft en forestilling om, at min psyke og mit ego har bedst af at være i et band, hvor jeg skal samarbejde med andre. Det er også derfor, jeg har Mads (Katholm, bas, red.) og Michel (Svane, trommer, red.) med i studiet. De er også med i den skabende proces til en vis grad, og de giver de input, som jeg ikke selv ville kunne være nået frem til. Jeg tror, det er de færreste mennesker, der kan holde til at være solister ...ha ha, og jeg er ikke et af dem.  

Hvad er nogle af fordelene og ulemperne ved selv at stå for en stor del af processen?

– Fordelen er, at jeg selv har kontrollen over alt fra start til slut, mens ulempen er, at det kan være svært at give noget af den kontrol fra sig, selvom jeg synes, jeg bliver bedre og bedre til det. Især fordi jeg indser, at jeg ikke kan lave det hele selv.

Jeg sidder ikke og skriver digte i en lille notesbog
Der er flere, der har bidt mærke i den lyriske side af Troels' musik, men teksterne er på ingen måde noget, han bruger timevis på at sidde at nørkle med. Tværtimod betyder det umiddelbare meget for tilblivelsen af sangene.

– Ligegyldigt hvilken konstellation jeg skriver tekster til, er indholdet et snapshot af, hvordan jeg har det, i det øjeblik jeg skriver teksten. Jeg bryder mig ikke om at bruge lang tid på at komme ind i en eller anden poetisk tilstand, hvor jeg kan sidde og male tekstlige billeder af alt muligt. Så bliver det på en eller anden måde alt for fortænkt. Hvis jeg føler, at jeg får sagt det, jeg vil sige, er der ingen grund til at sidde og finde på alle mulige historier til mine tekster. Ikke desto mindre er den lyriske del af musikken kommet til at spille en større rolle nu, end den har gjort tidligere, og jeg tror, det er kommet i forbindelse med "BLCK".

Er det musikken, der fremkalder teksten?   

– Det er det i høj grad. Jeg sidder ikke og skriver digte i en lille notesbog. Ordene kommer i forbindelse med musikken, og derfor er teksten også ofte det sidste, der føjes til et nummer. Tit har jeg selvfølgelig en idé om en melodi, men det er faktisk en meget symbiotisk proces, hvor det hele inspirerer hinanden. De forskellige elementer i et nummer opstår i den samme proces.

Du er mildest talt en mand med mange jern i ilden. Du turnerer, indspiller, dj'er og producerer. Hvordan får du tid til alt det, og har du en yndlingsdisciplin af de nævnte?

– Jeg holder helt sikkert mest af at indspille og at producere. Jeg har lagt dj'ing lidt på hylden, og touring er en sidegevinst af oplevelser, når man ikke lige er i studiet, og det er helt sikkert fedt, men man kan bestemt også få for meget af det.

Cure, Buckley og Højholt
Troels kan både som musiker og producer efterhånden skrive en god stak udgivelser på cv'et, og blandt karrierens musikalske højdepunkter ser han tilbage på udgivelsen af "WHT" og koncerten med Veto på Roskilde Festival i 2008 med størst glæde. Til spørgsmålet om, hvor mange timer han bruger på musik om dagen, svarer Troels:

– Det er lidt svært at definere, hvor mange timer jeg bruger på musik. Det er jo mit arbejde, min hobby og mit liv, så jeg bruger jo nok al min vågne tid. Hvis jeg ikke lige sidder og koder ved datamaten i stedet.

Din vokal er blevet sammenlignet med blandt andre Jeff Buckley og Robert Smith fra The Cure. Er det inspirationskilder for dig, og hvordan har du det med sådanne sammenligninger?

– Det har jeg det da fint med. Især fordi det jo er dygtige herrer begge to. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til, at man sådan sammenligner. Det er vel bare sådan, at mennesker har brug for at give alting et label. Så jeg lægger mig pænt til rette i den kategori og brokker mig ikke over det. Man kunne jo bestemt blive sammenlignet med værre mennesker.

Du har jo arbejdet sammen med mange forskellige mennesker efterhånden, men hvis du skulle samarbejde med en anden kunstner af frit valg, hvem skulle det så være?

– Så skulle det være Per Højholt, men han er jo desværre død.


Troels' kumpaner
Med sig i studiet under indspilningerne af både "WHT" og "BLCK" har Troels haft bassist Mads Katholm og trommeslager Michel Svane til at tilføre de elektroniske toner et mere organisk udtryk. De to herrer har deres daglige gang i bandet Marvel Hill, hvis debut-plade, "Heartless Is More", er produceret af …Troels Abrahamsen. Om sine to musikalske partners in crime har Troels følgende at sige:

– Jeg har valgt at arbejde med Mads og Michel, fordi jeg synes, at de fungerer virkelig godt sammen. De har jo nærmest spillet sammen, siden de gik i børnehave, hvilket betyder, at de kender hinanden rigtig godt. Det betyder, at man ikke skal til at lære hinanden at kende som musikere, så de er ret nemme at arbejde sammen med. På den måde er det kun mig, der skal tilpasse mig dem. Desuden er de jo helt vildt dygtige, og de forstår at nyde det, at en sang har en bestemt lyd eller en bestemt stemme. De har en meget umiddelbar tilgang til musikken, og det synes jeg sgu er en vildt fed egenskab.




Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA