x

RebekkaMaria i kvindelejr

RebekkaMaria i kvindelejr

I dag udkommer den tidligere Lampshade-sangerindes RebekkaMarias andet soloalbum – og det første i eget navn, (altså minus "As In" som på forgængeren Queen of France). Titlen lyder Sister Sortie, et album som er en hyldest til kvinden og et opråb til samme; og med "sortie" menes til angreb, "attack". Her følger hendes egne ord om albummet i sin helhed og de enkelte sange i særdeleshed.

- Det er en plade, jeg har skrevet dels på farten og i total isolation. Noget er skrevet i et sommerhus, uden gardiner, hvor jeg var alene i flere dage og andet er skrevet i New York. Musikalsk har jeg bevæget mig væk fra electropoppen og har lavet en mere organisk, håndspillet plade, med mere "feel", soul og groove. Jeg vil kalde det naturpop. Pladen er en hyldest til – og en fest for - kvinden, og til alle de sider vi indeholder.

Mother Woman

Every man is an island

Every woman is the sea

- Det er en rigtig kvindesang. Det er en sang om den store, hjertevarme, kærlige kvinde, der kan favne og rumme hele verden i sine arme. En kvinde med empati og medfølelse der går langt ud over egen næsetip. Den er blevet toneangivende for hele pladen, og er derfor meget åben og placeret som det første nummer. Trommerne har jeg har hentet fra Uganda, hvor jeg var sidste år i forbindelse med noget nødhjælpsarbejde. Der mødte jeg nogle fantastiske "urkvinder" fra en helt anden kultur. Så er den også skrevet med Grønland i tankerne. Min mor er vokset op i Grønland, og jeg har selv været der fem gange og føler mig meget knyttet til landet. Af samme grund er jeg i ført Grønlands nationaldragt på coveret til pladen. Det er på mange måder et fattigt og udsat land med mange problemer, men samtidig er der nogle jern af nogle kvinder, der kan rumme de store problemer med fantastisk varme og styrke.

Gooseberry Boy

Deep down in the forest

There was a gooseberry bush

I fed him milk from my breast

Gave him the ones I found best

- Det er en sang, der kommer af en drøm, jeg har haft. Det er drømmen om moderskab, her handler det om en kvinde og hendes lille barn som vel er et par år gammel. Kvinden forestiller sig den familieramme, som barnet skal vokse op i. En lidt tåget og meget drømmende sang. Det er kvinden med det stærke moderinstinkt, og udgangspunktet er en følelse, jeg selv har mærket, jeg skal selv blive mor en gang, og jeg glæder mig til det.

Oh Solitude

Oh solitude, I salute!

Scary nights and merry daylight

Oh solitude, my interlude

My sister moon sprite and brother so bright

Oh solitude, I salute you!

Grant my soul your altitude

Oh solitude, I salute you

- Det er en hyldest til naturen og til ensomheden på den gode måde. Jeg trives i kontemplation og ensomhed. Jeg er vokset op på landet og har brug for stilheden og naturen. Jeg bor, og trives, i byen i dag men har stadig brug for naturen. Sangen er skrevet, mens jeg opholdt mig i et sommerhus på Nordfyn, uden gardiner, i nogle dage. Om aftnen kunne alle kigge ind, jeg kunne ikke kigge ud. Det fik elementer i naturen til at fremstå meget tydeligt. Det var en spændende udfordring; noget der udvider ens sjæl og åbner ens sanser.

Sing!

This war becomes us

This sacred sanctuary

Will it unite us? Will it unite us?

In broken harmony

- Det er en af de sidste jeg skrev. Her kommer der flere stærke meninger til udtryk end jeg plejer. Den er påbegyndt før sagen med irakerne startede i Brorsons kirke, men den situation satte turbo på processen. Den er en sympatierklæring til de forviste og de undertrykte. Den er lidt i stil med Robin Parts, som jeg skrev til kvindepladen Nadia – Støt Danner. En opråbssang til de misbrugte og de undertrykte og en opfordring til kvinder om ikke at gå stille med det, men få det ud i offentligheden. Det er ikke hensigten, at det skal være en politisk slagsang, den kom bare. Den handler om, at man ikke skal lade sig trampe på, og om at turde at lade sin stemme blive hørt.

Corollaceous

Big purple vows

Pink cotton sugar

Melodramatic force

Coco corolla crown me

Flowers, flowers

I need flora

- Den er lige udsendt som single. En lidt "artsy" hiphop-ballade. Den er lidt stenet og anderledes. Der er lidt rap over den; en hel masse tekst. Den beskriver en overdådighed i blomster; den er floral, svulstig og beskriver feminin power; ikke flower power, men en overflod af "lyserødhed". Her er der en klar reference til Virginia Woolfs roman Mrs. Dalloway. Hun er den klassiske pæne og perfekte værtinde, der så også besidder indestængte lidenskaber og passioner. Der er også referencer til serier som Desperate housewifes og Sex & the City. Her er tale om forbrugerterapi og vestligt overforbrug; behovet for materielle, skønne og smukke ting, for at have det godt. Den er skrevet i New York, hvilket har været den perfekte ramme for sangen.

Winter Winterkill

What a bright winter's day in New York

The sun shines under my skin

I hear red fire trucks

The toy-like sirens call

- New York igen. Jeg kom faktisk til byen ret spontant. Min moster skulle derover og spurgte, om jeg ville tage med, det gjorde jeg så. Det var første gang, og det var en fantastisk oplevelse. Sangen er hyldest til New York som legeplads, som centrum for kultur, kunst, som en kalejdoskopisk karrusel. Jeg følte mig bogstaveligt talt som Alice i Eventyrland. Der er bare noget over den by, noget magisk og fortryllende, jeg fik et bombardement af indtryk og noget, der var sindssygt anderledes end at sidde og skrive alene i et sommerhus på Nordfyn. Først ville jeg kalde sangen New York Winter, men der er noget corny over at have ordet New York i titlen, så jeg droppede idéen. Jeg var der om vinteren, hvor sneen lå smukt over byen.

When We Fall

When we fall

When we lose our grip

Let's lose it all

Let's lose control

- Den handler lidt om naturens elementers tag i en. Den refererer til sagaer som Fugl Føniks, der rejste sig fra asken og Ikaros, der vil flyve og får klistret vinger på, men kommer for tæt på solen, hvor efter vingerne falder af, så han styrter ned og dør. Den er dyster og malende, men håbefuld i omkvædet. Det er lidt nyt for mig at turde at skrive om håb. Livet behøver ikke at være dystert, det er ok at give slip og hengive sig til noget, der er større end en selv, noget man ikke kan forstå. Det kan godt opfattes religiøst eller spirituelt, men kan også tolkes anderledes. Den handler om at turde hengive sig til noget, der rækker ud over egen kraft. Det handler om at turde styrte, når man falder, at der kan være guld i dalene, selv i det mørkeste mørke, og om den dimension, man mister ved at prøve at ville forstå og kontrollere alt. Så refererer den også til min store fascination af fugle. Når jeg bliver gammel, er jeg sikker på at jeg bliver en nørde-ornitolog, der sidder og fortæller historier. Jeg har lige fået et fugleleksikon af min svigerfar, så jeg er godt på vej.

Laura

So where was Pete last night?

His tweed's not looking right

He loves Lou Reed

He spreads his seed

He trades in trick or treat

- En rigtig kvindesang. Et samtidsportræt, nok mere af en amerikansk end en dansk husholderske. Det er en hyldest til de stereotype og domestikale værdier, som nogle af dem Camilla Plum står for. Glæden og stoltheden ved at sylte, bage og strikke. Det er helt sikkert mere en hyldest end en kritik. Så handler den også om hans utroskab. Hun er for bly til at holde ham fast, og derfor går han andre steder hen. Den er en opfordring til hende om ikke at lade sig besejre af en anden kvindes indtog. Hun skal ikke bare sidde passivt og lade stå til, men skal mande(kvinde) sig op.

Crochet Work

Let's unite our threaded hearts

Looping silk and cotton

This lace was made with love

Handmade to fit this glove

- Igen en kvindesang. Den handler om kniplingsarbejde og håndarbejde. Så er det også helt enkelt en kærlighedssang; om den gode kærlighed, der aldrig ruster.

Pica Pica

I nest in tall trees

My home a guarded safety box

I cherish your treasury

And compose my next sortie

The omnivorous aim of my appetite

Incites your paranoia

I yearn for your species

I gobble you up

- Det er en af mine favoritter. En rigtig "vilain" sang om "the bad guy". Pica betyder skade på latin og jeg har lidt af en fetisch for den fugl, og det var lige før, Queen of France blev kaldt Pica Pica. Skaden er en smuk og dragende fugl, men også en pilrådden, altædende, usympatisk "golddigger". Helt paradoksalt har jeg en musikalsk "søster" i Norge. Vi har med Lampshade spillet i hendes by og overnattet hos en af hendes veninder. Hun hedder, ligesom mig, Rebekka Maria og har lavet en plade der hedder Pica Pica. Jeg skrev til hende, om hun havde noget imod, at jeg kaldte min plade det samme. Det tog hun meget ilde op. Nu har jeg så alligevel valgt at kalde sangen ved det navn, og det er lidt ironisk, da jeg på sin vis har "stjålet" titlen. På det tekstlige plan betyder den meget for mig, meget er om selvoplevet tyveri. Stop med at stjæle fra mig! En sang om jalousi og misundelse, og om altædende personligheder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA