x

Beach House: Vi bliver stadig inspireret af de samme ting, som da vi var teenagere

Beach House: Vi bliver stadig inspireret af de samme ting, som da vi var teenagere

Beach House har med deres suggestive og minimalistiske drømmepop i flere år haft status som et af den amerikanske indie-scenes mest spændende og respekterede bands. Tidligere på året udgav Baltimore-duoen deres tredje album "Teen Dream", der af flere anmeldere blev udnævnt til det nye årtis "første essentielle plade".

GAFFA mødte Victoria Legrand og Alex Scally inden deres koncert på Loppen i København til en snak om deres egne teenageår, hype og at have et forhold, der minder om to gamle træer i en skov.

Hvordan vil I beskrive jeres egne teenageår?


Victoria Legrand: "Forelskelser, dagdrømme, fantasier og tumlen rundt med alle de store spørgsmål."

Alex Scally: "Faktisk tror jeg ikke, at jeg var nogen specielt intelligent teenager. Godt nok fik jeg gode karakterer, men i bund og grund havde jeg nok en ret begrænset horisont. Jeg elskede bare min egen lille verden, der primært bestod af musik og at være sammen med mine venner."

Har I trukket meget på de erfaringer i forbindelse med skabelsen af "Teen Dream"?

Victoria: "For mig handler det meget om, hvordan du udvikler dig som menneske. Jeg har stadig mange af de samme følelser og energier som dengang og bliver også inspireret af mange af de samme ting: musik, forelskelser, længsler og hjertesorger. Men hvor man som teenager sjældent er i stand til at udtrykke sine stærke følelser, så sker der efterhånden det, når man bliver voksen, at man også mirakuløst bliver i stand til at gennemskue, hvad det er, der sker. Så selv om vi selvfølgelig ikke længere er teenagere, har vi forhåbentlig været i stand til at indfange og udtrykke den følelse på en måde, som folk kan genkende."

Alex: "Det handler lidt om at samle alle de energier, som var fede som teenager. Og se bort fra alle dem, der var helt forfærdelige (griner)."

Victoria: "Ja."

Vidste I fra starten, at det var netop den type motivkreds, som I ville arbejde ud fra?

Alex: "Nej, men efter vi havde arbejdet sammen en måneds tid, blev det tydeligt, at det var den retning, som sangene begyndte at få. På det tidspunkt var det selvfølgelig bare en abstrakt og kompliceret følelse, men det føltes, som om pladens titel og tekster indfangede den ret godt."

Victoria: "Ja, når vi laver musik, er det ikke sådan, at jeg skriver tekster først og så bare tilsætter musik. Teksterne vokser meget ud af de lyde, som vi skaber i fællesskab."

Popmusik uden fordummelse

Hvordan vil I beskrive "Teen Dream" i forhold til jeres to foregående plader?

Victoria: "Tid og klarsyn..."

Alex: "Da vi i sin tid begyndte at lave musik sammen, foregik det hjemme i vores soveværelser. I et lille rum, hvor det mest handlede om hurtigt at indfange en særlig energi med de her stille lo-fi lyde. Da vi siden drog på landevejen med vores sange, havde vi overhovedet ingen idé om, hvordan man spiller live, men nu har vi efterhånden spillet 320-330 koncerter, der allesammen har lært os en hel masse. Derfor har musikken også udviklet sig, og i den forstand kan man vel sige, at "Teen Dream" repræsenterer et nyt skridt i den læreproces, som vi alle gennemgår. Det har været en meget naturlig og intuitiv proces."

Victoria: "Vi ville gerne lave en mere umiddelbar plade – umiddelbar i betydningen fysisk snarere end nem og letkøbt. Selv om vi laver popmusik, har vi ikke ønsket at fordumme noget."

Alex: "Ja, vi ønskede at gøre pladen mere ... stoflig end luftig og tåget. Og mere dynamisk!"

Jeg læste en anmelder, der skrev at "Teen Dream" har et trist og sørgmodigt hjerte. Er I enig i det?

Victoria: "Jeg har kun lyttet til den få gange, efter vi blev færdige, men for mig er den nok intens blanding af forskellige ting. Der er helt afgjort en sørgmodighed, men jeg synes også, der er mange andre kræfter. For eksempel synes jeg, den er meget fremtidsorienteret. Det er ikke en plade, der er nostalgisk eller hænger fast i fortiden."

Alex: "I det hele taget oplever jeg som regel, når jeg snakker om en plade, som betyder meget for mig, at det er meget sjældent, folk oplever den på sammen måde som mig. Så pladen er vel det, den betyder for hver enkelt person, som lytter til den. Jeg ved godt, det er en meget generel ting at sige, men jeg mener det faktisk, det giver god mening at sige om vores musik, som jo er ret abstrakt og multifacetteret. Her er det svært at entydigt sige: "Det her er en glad sang. Det her er en trist sang."

I har også arbejdet med en producer denne gang (Chris Coady, kendt fra blandt andet Blonde Redhead, Grizzly Bear, TV on the Radio). Hvilken betydning har det haft?

Victoria: "Chris var ikke en rigtig producer. Når vi valgte at samarbejde med ham, skyldes det, at vi allerede vidste, hvordan vi gerne ville have pladen til at lyde og havde brug for en person til at hjælpe os med at få den lyd frem."

Alex: "Ja, mange producere kører dig nærmest over med deres egen lyd, men der var Chris virkelig god at arbejde med. Allerede fra start sagde han: "Jeg ønsker ikke at spolere den måde, I lyder på. Jeg er her bare for at hjælpe jer derhen, hvor jeg tror, at I gerne vil". Og han viste sig hurtigt at være både intelligent og have en virkelig fin og intuitiv fornemmelse for vores musik."

Sub Pop er cool

I har også skiftet pladeselskab ...

Victoria: "Ja, det var på mange måder en helt naturlig ting."

Alex: "Sub Pop (legendarisk punk og grunge-selskab) har været virkelig cool over for os. De har været i gamet i lang tid, og allerede da vi startede ud, havde vi kontakt med dem. Dengang ønskede vi dog ikke at være på et stort selskab, men i dag føltes det naturligt at blive en del af den familie, som selskabet på mange måder er ..."

Victoria: "Desuden ønskede vi at forbedre os på denne plade. Ikke bare i betydningen at sælge flere plader, men også at komme bredere ud til andre dele af den kreative branche, f.eks. filmbranchen, og her hjalp de os f.eks. med den ledsagende dvd, som vi har lavet til "Teen Dream."

Ja, hvad var baggrunden for at lave videoer til hver enkelt sang?

Victoria: "Vi blev meget inspireret af den idé. Vi tænkte: "Hvorfor egentlig stoppe, når pladen er færdig? Hvorfor ikke invitere andre mennesker ind og lade dem udvide vores kunstneriske univers? Jeg er ikke nødvendigvis fan af traditionelle musikvideoer, men de her er allesammen meget uforudsigelige og skabt af selvstændige kunstnere."

Filmisk inspiration

Jeres musik er allerede ret filmisk i sig selv. Er der nogen film eller intruktører, der inspirerer jer?

Victoria: "Helt sikkert. Vi elsker begge to en masse forskellige film."

Alex: "Jeg kan virkelig godt lide Kusturica (dobbelt serbisk guldplamevinder, blandt andet kendt for filmene "Time of the Gypsies", "Underground" og "Arizona Dream"), fordi hans film er så vilde og skøre, og karakterers følelser er så komplicerede. Derudover elsker jeg Miyazaki og især den komponist, der laver musikken til alle hans film. Jo Hisaishi. Kender du ham? Han er en mester i at forene klassisk musik og popmusik. Samt 80'er-synth. Det er helt fantastisk."

Victoria: Jeg kan ikke huske, hvad det hedder, men han har skrevet et utroligt stykke musik, der perfekt rammer følelsen af at være forelsket og bare eksplodere ud i milliarder af stjerner. Derudover er jeg stor fan af David Lynch, navnlig "Twin Peaks."

Både når man taler med jer her i dag og ser jer sammen på scenen, får man indtryk af, I to har et helt særligt forhold. Hvordan vil I selv beskrive det?

Victoria: "Vi har jo arbejdet tæt og rejst rundt sammen hver dag i mange år efterhånden. Jeg plejer at sige, vi er som to store træer, der står ved siden af hinanden i en skov. Som ikke nødvendigvis ved, hvordan de er kommet der, men bare har stået der et stykke tid og bliver ved med at gro ved siden af hinanden."

Alex: "Jeg har helt sikkert aldrig haft et ligende forhold til et andet menneske før og får det formentlig aldrig. På en måde er Victoria endnu tættere end familie."

I er også begge blevet boende i Baltimore. Kan I sige lidt om, hvad det er for et sted?

Victoria: "Baltimore er ikke nogen stor metropol eller en sexet seværdighed som f.eks. Portland, Oregon eller Brooklyn, men byen har en meget spændende kreativ scene, hvor folk laver musik uden at være fuldstændig forblændede af, hvordan de skal nå til tops. Stemningen er meget gør-det-selv-agtig, og det hele føles som en stor familie, hvor folk støtter og er tæt knyttet til hinanden."

Voksende hype

"Teen Dream" har fået fremragende anmeldelser, og det virker som om, der er en voksende hype omkring jer. Er det også noget, I selv oplever?


Victoria: "Jeg kan godt mærke, der er en vis hype, men det har der nok været siden begyndelsen. Vi har været heldige og fået gode anmeldelser, siden vi startede, men nu har vi turneret stort set siden "Teen Dream" kom ud, så vi har ikke rigtigt mærket noget til internet-buzzen. Den eneste måde, vi har kunnet mærke noget, er den helt ægte: ved at se folks ansigter, når de kommer for at høre vores shows. Men vi føler os generelt bestemt ikke overhypede."

Hvad byder fremtiden ellers på for Beach House?

Victoria: "En masse turnevirksomhed, og forhåbentlig kan vi fortsat udvikle os som band og blive ved med at lave plader, som folk kan lide. Vi er meget åbne for inspiration generelt og har allerede en masse idéer, som vi glæder os til at realisere i fremtiden."

Alex: "Ja, selv om jeg er virkelig stolt af "Teen Dream" så er jeg allerede så meget klar på at lave den næste plade."

Victoria: "Ja, selv om vi er næsten lige startet på en turné og glæder os meget til det, så svarer det ikke at lave noget nyt som kunstner lidt til at være i et parforhold, hvor der ikke sker noget nyt og spændende, men så må man jo bare opmagasinere tingene, indtil man kan komme af med dem. Lidt som når man i en periode ikke kan se en person, man elsker. Ellers som et dyr, der samler nødder til en lang og hård vinter ... (griner)."



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA