x

Mew: Japanske fans er høflige blodsugere

Mew: Japanske fans er høflige blodsugere

Mew, Tokyo den 20.2.2010

Mens Danmark ligger dybt begravet i sne, sidder Mews tøndetæmmer, Silas Graae på den anden side af verden og nyder en skøn forårsdag i Tokyo. Han har blandt andet lidt at fortælle omkring oplevelser, svagheder og blodsugere.

Hvordan er modtagelsen af jeres musik og optrædener udenfor Danmark?

- Modtagelsen er rigtig god, hvilket nok skyldes, at vi vender tilbage til de steder, vi har været. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det vil være at komme et sted, vi aldrig har spillet, men det er jo klart, at ved at komme de samme steder igen og igen, giver det pote på en måde. Vi har fået meget god respons her i Japan, men også Amerika, og også i de nordiske lande.

Men gør I noget specielt for at promovere jer i udlandet?

- Vi spiller for at promovere os, da det er her, folk får bedst indblik i musikken og dér, ens musik kommer til sin ret. Ved at optræde med den, præsenterer man publikum for den uretoucherede udgave.

I har vel ikke lagt ud med at spille store arenaer og for fyldte huse, så hvordan er I nået hertil, hvor I er nu?

- Det er jo noget, der har opbygget sig over en årrække, publikum der kommer til og vokser sig større. Men det har aldrig været det der "knips", hvor man står et andet sted, og der kommer urealistisk mange mennesker.

Det gør vel også, at publikum er mere trofast?

- Ja netop, jeg vil da også håbe at musikken gror på folk, og at det ikke sætter sig, men at der også kommer nye folk til.

Hvad vil du mene er jeres største styrke og svaghed som kunstner?

- Hvor skal man starte henne, der er jo oceaner af den slags. Jeg tror vores perfektionisme kan spænde ben for nogle ting. Ikke fordi det er perfekt, det vi laver, men den stræben efter noget, der er perfekt, kan være problematisk.

Lige netop jeres stræben efter perfektionisme er noget I har været kendt for lige fra starten. Hvilke ambitioner har I lagt jer for fremtiden?

- Lave noget musik, blive ved med det, og blive ved med at lave noget, vi kan holde ud at lytte til selv.

Jeres musik har jo udviklet sig en del gennem tiden, så hvad er jeres næste skridt?

- Det er lidt svært for mig at sige lige nu. Det er klart, vi har nogle ting, der rører sig og nogle ting, vi går med i hovedet. Men konkret er det lidt svært at sige. Men at lave noget andet, end det vi lige har lavet er i hvert fald en ambition.

Inspirationen er over det hele, hele tiden

Hvor henter I denne inspiration til at komme på nye idéer til jeres musik? Nu tænker jeg ikke så meget på andre kunstnere, men mere personlige oplevelser.

- Som du siger, er det jo ikke kun musik, at inspiration kommer fra. Det er over det hele, og hele tiden. Når vi er på turné, har vi ofte tid fra morgen til lydprøven om eftermiddagen, hvor det er rart at komme ud og få noget adspredelse, om det så er byens kunstmuseum, eller hvad det nu kan være.

Der har vel også været nogle højdepunkter, der har været med til at farve oplevelserne. Hvad har været det største for dig personligt, indtil videre?

- Det er svært at sige, opturene kommer jo sådan i glimtvis, men er uundgåeligt også efterfulgt af en nedtur. Jeg ved ikke, om der har været sådan et skælsættende tidspunkt, hvor der er sket noget. Der er mange ting, som f.eks. da man indspillede sit første kassettebånd eller var i studiet for første gang.

Men der har vel været nogle drømme, som I har forsøgt at realisere?

- Jo, og at vi har kunnet opfylde nogle af disse drømme, er vi meget taknemmelige for, og selvfølgelig også, at vi er nået hertil, hvor vi er.

Frygten for at visne

Hvor ser I jer selv i fremtiden?

- Har du en glaskugle? Jeg ved det ikke. Vi vil gerne blive ved med det, vi har gang i på en måde. Jeg vil dog også håbe, at musikken kan udvikle sig, og at vi ikke visner hen, det er min største frygt – så skal man stoppe. Nu må vi jo se om 10 år.

Sidst, men ikke mindst, ville jeg gerne høre dine tanker omkring japanerne. Det er jo et noget specielt folkefærd, som de færreste har haft mulighed for at stifte bekendtskab med, men alligevel har folk en forestilling omkring dem. Så hvordan har jeres oplevelser været?

- Landet giver nogle kraftige indtryk, og det er en stor ting at komme her. Jeg ved ikke, om det direkte har efterladt nogle aftryk, men bare det at være her, observere og komme til byen er jo i sig selv ret spændende. Det er ret fremmedartet på en måde.

De er jo kendt for at være lidt fanatiske, så har I oplevet noget af det?

- Ja, det har vi til dels. Man kan godt mærke, at der er en ihærdighed, sådan lidt blodsugeragtighed over dem, men samtidig meget høflige og meget ordentlige på en måde. De har den dér tvetydighed, som er ret sjov at opleve.

I er ikke blevet tilbudt nogle ægteskaber?

- Jeg har ikke personligt fået det tilbud, og har heller ikke et uægte barn her i Japan.

Læs en anmeldelse af koncerten i Shibuya-Ax 20. februar 2010


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA