x

MGMT – Psychpoppens stjernekrigere vender tilbage

MGMT – Psychpoppens stjernekrigere vender tilbage

Med deres fængende debutalbum "Oracular Spectacular" slog MGMT døren ind hos radioerne, forstadsbørnene og storbyhipsterne med rambuksingler som "Kids" og "Electric Feel". På deres nye album "Congratulations" lader Brooklyn-duoen singler være singler og fortsætter i stedet deres stjernefart i en renæssance af psychpop-stien fra sen-60'erne, som eksempelvis Oh No Ono herhjemme også har betrådt.

– Det lyder måske dumt, men vi føler ikke, at vi behøver at bevise noget. For os er det en logisk fortsættelse fra vores første album.Vi har også et par singler på det her album og skal lave videoer, men vi lader os ikke forblænde og siger, at singlerne fra "Congratulations" har den samme gennemslagskraft som singlerne fra det første album. Men der er et par stykker, fortæller Ben Goldwasser til GAFFA.

Ingen stiløvelse
– Der er ingen grund til at arbejde med en historie med, at vi laver en total weirdo eksperimenterende kunstplade, som en respons på vores første plade. For vi er helt sikkert ikke reaktionære, og det er ikke formålet med "Congratulations", at det skal være et statement eller en stiløvelse, som skal skubbe folk væk. Vi vil gerne have, at folk lytter til vores album.

Siden The Management blev dannet på et art college i nabostaten til New York, Connecticut, i 2002 har de tilbagelænet/uengageret/sarkastisk behandlet rockmyterne, blandt andet eksemplificeret i teksten til "Time To Pretend", som udkom på ep første gang i 2005: "Let's make some music, make some money, find some models for wives. I'll move to Paris, shoot some heroin and fuck with the stars. ... We are fated to pretend."

- Vi var et meget anderledes band, da vi gik i college. Det var en meget liberal kunstskole, hvor der var rigtig meget fritid og et stærkt studenterfællesskab, hvor ethvert band kunne stille sig op og spille. Bare fordi der var noget, så gik folk til det. Men det var sundt for os at komme ud af college og få en pladekontrakt med nogen, der begyndte at sætte krav til os og gøre musikken til et produkt. Det gjorde os mere selvkritiske. Eller skræmte os til at være mere ærlige i det, vi foretog os, erkender Ben Goldwasser.

- Vi har nok stadig et kynisk blik på det dér rockstjerneliv. Men vi er nok alligevel på vej til den anden side og forsøger at være ærlige. Vi mener, hvad vi gør, og vi prøver ikke at gemme os i tykke lag af ironi, hvor man ikke forstår, hvad der er ironisk og ikke. Folk skal have mulighed for at forstå, hvad vi mener, hvis de giver sig tid til at høre albummet.

Anticool
Andrew VanWyngarden og Ben Goldwasser tager virakken med ophøjet coolness og et grin, mens de musikalsk krydrer det impulsive med nørdede smagsbaserede referencer i musikhistorien.

De flyttede til hipsterhovedstaden, Brooklyn, ændrede navn til MGMT og lavede demoalbummet "Climbing To New Lows", som ikke blev udgivet i 2005, men dog er leaket online. De indspillede den rigtige debut "Oracular Spectacular" (2007 digital, 2008 fysisk release) med Flaming Lips-produceren (Dave Fridmann), som skulle få stor betydning for bandets lyd.

I mellemtiden spillede MGMT opvarmningsjobs for Radiohead, Asobi Seksu og Of Montreal (Andrew og Kevin Barnes fra Of Montreal har også startet det fælles sideprojekt Blikk Fang), indtil deres duoens berømmelse eksploderede og affødte store festivaljobs i 2008. Desuden har de spillet jobs med Beck, M.I.A. og Paul McCartney. MGMT optræder lejlighedsvis under pseudonymet Smirking Worm og har også lavet et hårdkogt cover af Nine Inch Nails-sangen "Closer".

Bandet har tidligere afvist betydningen af en egentligt Brooklyn-scene, men de er alligevel i nogen grad forbundet med bonkammerater som Yeasayer, Chairlift og Violens.

I 2009 begyndte MGMT på "Congratulations", som de navngav, inden de startede. På lydsiden har duoen fundet en portal, som vækker mindelser om flere tidsaldre samtidig med amiga-agtige lyde, middelalderfløjter, et cembalo og orgler.

- Vi er fans af lyden af barok. Vi kan virkelig godt lide Bachs fugaer. Og af barokpop fra 60'erne, The Left Banke og The Zombies, og vi inkorporerer de dér indflydelser. Vi kan bare godt lide at gøre ting, som ikke er cool. Det er ikke særligt cool at have en cembalo eller fløjter med på album lige nu, så vi claimer det, joker Ben Goldwasser, der sædvanen tro har spillet synthesizers samt et italiensk transistororgel fra 60'erne, mens VanWyngarden spiller elektriske og akustiske guitarer.

Hvirvelvind
I har arbejdet sammen med Sonic Boom fra Spacemen 3, som I tidligere har nævnt som inspirationskilde...

- Vi har været store fans i noget tid, men Spacemen 3 er en indirekte inspirationskilde. Musikalsk er de minimalistiske og straight to the point, og vi er mere interesseret i et udtryk, hvor det hvivler rundt og er over det hele. Men vi deler mange ting smagsmæssigt og faldt hurtigt i snak med Pete Kember (Sonic Boom), som har hjulpet os med at fokusere på vores album. Vi ville jo ikke have ham til at lave vores plade om til en Spacemen 3-plade, og det er der nok heller ikke nogen, der vil tænke, når de hører "Congratulations", forklarer synthesizerspilleren og den mindst impulsive af de to medlemmer, der til gengæld fremhæver psychpopgenren i 60'erne:

- Vi har lyttet til rigtigt meget psykedelisk pop fra 60'erne: Syd Barrett, tidlig Pink Floyd, Beach Boys og The Zombies, blandet med psykedeliske undergrundsnavne primært fra Storbritannien i 80'erne som The Monochrome Set, Julian Cope, Deep Freeze Mice og Television Personalities.

Ja, MGMT har endda inkluderet et nummer om den legendariske Television Personalities-forsanger Dan Treacy (Song For Dan Treacy) samt den engelske producer Brian Eno (Brian Eno).

- Vi kom i kontakt med Dan Treacy gennem hans guitarist, som fortalte, at de havde fundet og lyttet til vores plade. Sangen handler egentlig om at forestille sig et liv som Dan Treacys (sangeren har blandt andet kæmpet med heroinafhængighed og flere fængselsdomme, red.). Vi vil egentlig bare gerne have, at han skal være glad, og at folk skal kende hans musik og forstå, hvilken kæmpe inspiration han er for mange i dag. Det er vist bare pointen, fortæller Goldwasser.

- Brian Eno handler om, hvor åndssvagt det er, at folk tillægger så meget betydning til en person, som de ikke kender mere til. Vi er selv store fans af hans arbejde, men hele institutionen, der er bygget op omkring ham som person, er latterlig. Forhåbentlig vil han give os ret i det. Haha.

Indie er det nye sort

Hvordan vægter I det at være et popnavn over for den kunstneriske ambition samt jeres afslappede forhold til image?

- Vi betragter os selv som et popband, men ikke nødvendigvis som en ligefrem letfordøjelig radiopop. Egentligt tror vi på, at musik kan være tilgængeligt og utilgængeligt på samme tid i det samme nummer. At der kan være en tiltrækningskraft, samtidig med der er noget, der skubber lytteren væk. Noget, der får folk til at lægge det fra sig, men også noget, som gør, at man vender tilbage til det. Det er en stor del af det, vi prøver at gøre med vores musik.

Hvis der er noget, man kan sige om musikscenen netop nu, så er det, at den udfordrende musik, du omtaler, er på vej ind i mainstreammusikken. At indie er det nye sort. Eksempelvis jeres første album og Animal Collectives plader, som efterhånden også når i radioen?

- Præcis. Vi prøver på ingen måde at være smarte eller elitære omkring det, men vi vil gerne få folk til at interessere sig for den slags musik og lade lytterne vide, hvilke type bands vi selv kan lide. Og få mere god musik ud til folk i det hele taget. Vi er ikke særligt glade for den musik, der bliver spillet i de fleste radioer. Den er kedelig og forudsigelig. Hvorfor skal der ikke være interessant og alternativ musik i radioen? Hvis man kigger i historien, hvad folk har lyttet til i radioen de sidste halvtreds år, så er det ikke utænkeligt, at folk kan holde til at lytte til alternativ musik i forhold til, hvad der bliver spillet nu.

MGMT har altid været associeret med de her rumagtige og psykedeliske temaer. Hvornår startede det?

- Jeg ved det ikke engang præcist. Vi har altid været intereseret i mysticisme, drømme og mærkelige sanseoplevelser. Måske er vi meget naive mennesker, men vi kan stadig forundret over mange ting. Vi har en rimeligt bred definition af, hvad psykedelika er, og det er ikke nødvendigvis noget, der er kædet sammen med stoffer (duoen er ellers ofte blevet sat i forbindelse med marihuana, ecstasy og andre bevidsthedsudvidende stoffer, red.).

Hvordan føler du, at Andrew og dig komplementerer hinanden?

- Vi deler en kærlighed til musik, som er udfordrende og lavet med en bestemt intention, som man kan spekulere over og vende tilbage til.

Hippier på deltid
Hvis MGMT har rod på en venstreorienteret kunstskole, så kan de nok finde masser af ligesindede her i Danmark, som (uanset regering) vil være en socialistisk stat i forhold til det Amerika, de kommer fra.

- Vi har haft det sjovt, hver gang vi har været i Danmark, men vi kommer nok ikke forbi i denne omgang. Måske til efteråret, siger Ben Goldwasser og skyder dermed idéen om en Roskilde-koncert i sænk.

- Vi gik mest bare rundt i København for at mærke atmosfæren. Roskilde Festival var virkeligt sjov, og det virkede som en rigtig festival. Der er nogle rigtige hippier dér. Det mener jeg på den bedst mulige måde. Haha.

Hvordan reagerer I på det der hippie-image?

- Vi laver sjov med det og tager det ikke for tungt. Vi er klar over, hvordan det blev bygget op, og hvordan folk taler om os generelt. På mange måder er vi jo hippier, men vi er også punks. Vi går ikke op i det, men det er klart, at hvis vi spiller shows, hvor to af bandmedlemmerne har Grateful Dead-T-shirts på, så beder vi selv om det.

Hippier på deltid?

- Præcis. Parttime Hippies, griner Ben Goldwasser og hilser pænt på gensyn.

"Congratulations" udkommer den 12. april.

MGMT-CV:

MGMT består af Andrew VanWyngarden (guitar, vokal med mere) og Ben Goldwasser (synths, vokal med mere) samt et liveband med Matthew Asti, James Richardson og Will Berman.

Bandet spillede på Roskilde Festival 2008 og i Amager Bio i november 2008.

Diskografi:
Oracular Spectacular 2008
Congratulations 2010

Psychpop
Forkortelse for genrebetegnelsen psykedelisk pop, som i perioden 1965-69 opstod med udgangspunkt i England og talte navne som Beatles (dele af deres karriere), Beach Boys og The Zombies. Genren har sit udspring i psykedelisk rock (Pink Floyd, Grateful Dead og Jefferson Airplane) og var præget af litteraturens beatgeneration, musikkens uendelige, transcendentale instrumentale jam med indiske og asiatiske inspirationer samt den kulturelle åbenhed mod rusmidler som lsd og hash.

Psychpoppen er ofte krydset med kammer-/barokpop, blevet genoplivet flere gange siden 60'erne og har for eksempel affødt genrer som spacerock og dreampop. I dag lever psychpop i en skov af undergenrer til indierocken, og blandt de fremtrædende navne i genren – om end i forskellige versioner - er Flaming Lips, Animal Collective og MGMT.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA