x

Jónsi – Frigjort af tid og sted

Jónsi – Frigjort af tid og sted

Efter syv album i front for Islands næststørste musikalske eksportvare Sigur Rós har Jón Þór Birgisson, bedre kendt som Jónsi, lavet sit første soloalbum, "Go". Et album, der viderefører den drømmende, sfæriske og melankolske lyd, vi kender fra Sigur Rós, og hvor Jónsi vanen tro lader falsetten flyve højt. Men også et album, der adskiller sig fra Sigur Rós omfangsrige lydkatedraler på enten islandsk eller gruppens eget hjemmelavede sprog Hopelandic. "Go" er præget af korte sange på tre-fire-fem minutter og engelske tekster. GAFFA har talt med Jónsi for at få en forklaring – og selvfølgelig skulle vi også høre lidt om finanskrisen.

Hej Jonsi. Hvorfor har du valgt at lave en soloplade?

– Primært fordi vi har besluttet at holde pause i Sigur Rós. De andre har alle sammen fået børn, så nu holder de lidt barselsorlov, og så passer det perfekt med, at jeg har fået tid til at lave denne plade. Den indeholder sange, jeg har skrevet i mange år. Det ældste nummer på pladen er ti år gammelt.

Hvad er den største forskel på Sigur Rós og så dig solo?

– Når vi går i studiet med Sigur Rós, starter vi alle sammen fra ingenting. Vi skaber altid musikken sammen i studiet. Det her er sange, jeg har skrevet for mig selv derhjemme og rundt om i verden.

Numrene på din soloplade er generelt hurtigere, kortere og mere optimistiske end Sigur Rós' sange. Er du mere glad end resten af bandet?

– Det ved jeg ikke, men jeg synes da, at jeg generelt er en optimistisk og positiv person. Jeg har dog forsøgt at skabe nogle kontraster på albummet. Der er nogle glade sange og nogle mere triste, fordi jeg gerne vil skabe en helhed. På samme måde handler teksterne om både håb og frygt. Der er glade sange om, at man skal gribe dagen, og der er triste sange om den frygt og usikkerhed, vi alle sammen kan blive grebet af. Frygt for fremtiden for eksempel.

Eksplosion i Connecticut

Albummet er meget akustisk, med klaver og akustisk guitar, men også en masse blæsere og strygere og vildt slagtøj, men ikke meget el-guitar. Hvorfor er det blevet sådan?

– Det var faktisk meningen, at albummet skulle have været helt akustisk og mere afdæmpet, men så udviklede det sig i en mere eksplosiv retning. Vi startede stille med at indspille noget af det hjemme hos mig i Reykjavik, men så skete der noget, da vi fortsatte hos Peter Katis (Interpol, The National, The Kissaway Trail med flere) i hans studie i Connecticut. Det skete helt spontant, og det skete blandt andet, fordi vi fik Nico Muhly med som arrangør. Og så kom der blæsere og strygere på.

De fleste af sangene på Go er på engelsk (to er dog på islandsk, red.). Hvorfor det?

– Det var lidt af en udfordring for mig. Jeg har en amerikansk kæreste (billedkunstneren og musikeren Alex Somers, som Jónsi også har udgivet albummet "Riceboy Sleeps" med, red.) og er vant til at tale engelsk med ham, så derfor synes jeg efterhånden, jeg er blevet god nok til at udtrykke mig på engelsk. Men det skaber da et vist pres, fordi der nu er mange flere end normalt, der kan forstå, hvad jeg synger.

Men du synger stadig meget i falset, så det kan stadig godt være lidt svært at høre, hvad du synger?

- Måske, men jeg kan godt lide at synge på den måde.

Nogle af sangene på dit album, for eksempel "Go Do" og "Animal Arithmetic" er ret poppede og kan måske ligefrem blive radiohits. Ville du tage det som en kompliment, hvis de blev det? Det er jo ikke noget, I har prøvet ret meget af i Sigur Rós.

- Nej, faktisk ikke, for jeg synes, meget af det musik, radioerne spiller, er noget alt for glat popmusik. Det har ikke noget med følelser at gøre. Men jeg ved heller ikke, om der kommer nogle hits ud af pladen. Man ved aldrig, hvordan ens musik bliver modtaget. Man kan kun håbe det bedste.

Hvad med Sigur Rós? Hvornår går I i gang med at lave et nyt album?

– Vi har faktisk indspillet i et par måneder sidste år, men er blevet enige om at skrotte optagelserne og så starte på en frisk. Vi begynder nok engang i løbet af 2010 og kan så være klar med et album i 2011. Vi har solgt vores swimmingpool (gruppens eget studie indrettet i en tidligere swimmingppol, red.) og er vendt tilbage til at indspille i trommeslagerens garage, som vi gjorde, da vi startede for over ti år siden. Vi er gået tilbage til rødderne. Det tror vi er sundt for at få ny inspiration.

Upåvirket af finanskrisen - i hvert fald musikalsk

Mens du har indspillet albummet, har Island gennemgået en alvorlig økonomisk krise. Har den haft nogen indflydelse på albummet – positivt eller negativt?

– Nej, for dels har jeg rejst meget rundt i verden de seneste år, dels vil jeg helst ikke lade min musik blive påvirket for meget af konkrete handlinger. Jeg forsøger at gøre musikken så organisk og tidløs som muligt uden at være bundet af tid og sted.

Der har været store demonstrationer, hvor den islandske befolkning har protesteret mod regeringens håndteringen af krisen. Har du selv deltaget i disse demonstrationer?

- Ja, det har jeg, og de demonstrationer, vi har set på Island i de sidste par år, og især i januar i år, har været nogle af de største, der nogensinde har været på Island. Jeg har aldrig set noget lignende. Det har nærmest været som en revolution. Vi demonstrerer ellers aldrig heroppe. Men jeg tror, der kommer en positiv udgang på krisen. Den har skabt større fællesskab mellem folk, og folk er blevet mindre materialistiske, og det er da en god ting.

Du lavede sidste år et album med din kæreste Alex. Kan du fortælle lidt om det?

- Ja, det var noget ganske andet end dette soloalbum, og noget andet end Sigur Rós. Det var også et album, vi havde arbejdet på i flere år, for vi arbejder meget langsomt sammen. Det var en instrumentalt, ambient album, som vi indspillede i en fredfyldt atmosfære derhjemme, og så tog vi til Hawaii og arbejdede videre på det.

Kunne du forestille dig at lave flere albums med Alex?

- Ja, helt sikkert, og han har også været med til at producere denne soloplade.

Du tager også på soloturné. Kan du fortælle lidt om det? Tager I strygere og blæsere med? Og kommer I til Danmark?

- Ja, det bliver en turné med et forholdsvis lille band, nok en fem personer, med guitar, bas, trommer og keyboard, i hvert fald i første omgang. Vi kan altid sætte blæsere og strygere på senere. Vi kommer til at bruge en masse videoprojektioner, og vi vil meget gerne spille i teatre og lignende stemningsfulde omgivelser. Men vi vil også gerne spille på festivaler, og meget gerne Roskilde. Det er en fantastisk festival, med god stemning og masser af fremragende musik. Jeg har jo spillet der flere gange med Sigur Rós.

Kender du egentlig det danske band Efterklang? De var vist meget inspireret af jer i begyndelsen?

- Ja, selvfølgelig, jeg ved, at to af strygerne fra Aniima (islandsk pigekvartet, der startede som strygerkvartet og nu er et reelt band, red.), som vi har arbejdet sammen med, også har spillet med dem. Jeg må tilstå, at jeg aldrig har set dem live, og jeg har heller aldrig nærlyttet til deres musik, men det, jeg har hørt, kan jeg vældig godt lide.

 

Diskografi:

med Sigur Rós:
Von (1997)
Von Brigði (remixalbum, 1998)
Ágætis Byrjun (1999)
( ) (2002)
Takk... (2005)
Hvarf/Heim (genindspilninger af ældre numre, 2007)
Með Suð í Eyrum Við Spilum Endalaust (2008)

med Alex Somers:
Riceboy Sleeps (2009)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA