x

Ghost Society-turnédagbog, del 1

Ghost Society-turnédagbog, del 1

Littlefield, Brooklyn, New York:
Det er søndag. Lasse og Frederik er lidt bombede efter at have væltet rundt med vores venner Anders & Sune i det newyorkske natteliv. Udover drukturen var gårsdagens højdepunkt dog klart, at der blev optaget en r'n'b-musikvideo i vores gade. Den for os fuldstændig ukendte flødefætter KC Gift posede for kameraet, mens en letpåklædt veninde vred sig på en sprød racermotorcykel. De havde selvfølgelig også en gul Ferrari, for det har man jo, når man er lige så stilet som KC Gift.

Gårsdagens neder var, at Lasse blev angrebet af en sæbe-dispenser. Den var simpelthen ude efter ham, og flere gange måtte han rense sine bukser for overflødig sæbe. I dag skal vi spille vores første koncert. Littlefield er et nyt og ganske fint spillested i en del af Brooklyn, vi ikke kender så godt. Søde mennesker. Sara og Tobias er lige landet og har derfor jetlag. Da vi går på, er klokken 4 om morgenen for dem. Lyden på scenen er mærkelig, og der er generel søndagsstemning blandt publikum, men vi formår alligevel at spille en ganske fin koncert.

Union Pool, Brooklyn, New York:
Vi tilbringer dagen i selskab med vores venner fra Choir Of Young Believers, som er mellemlandet i New York på vej hjem fra SXSW. Vi spiser omelet med hvidfisk og open-faced skinke sandwich, og drikker en del tynd kaffe. Tåger lidt rundt på Bedford Avenue.

Union Pool, hvor vi skal spille er et rigtig hyggeligt spillested i udkanten af Williamsburg, Brooklyn. Der er en del kaos vedrørende gear, eftersom deres lydmand først har læst vores tekniske rider samme dag. Lasse må låne et trommesæt, der lyder topråddent, og Sara spiller på et basanlæg på størrelse med den guitarforstærker, som Macaulay Culkin spiller på i introen til "Black or White"-videoen. Derudover er der selvfølgelig alt for lidt tid til lydprøve. Men sådan er det her i byen. Ufattelig mange bands, der gerne vil alt muligt. Og spillesteder, der hverken disker op med lydprøver, luksus eller tariffer.

Der er to opvarmningsbands, hvoraf det ene kun har et par uger på bagen. De er derefter. Næste band er mere eksperimenterende, og det slipper de okay fra. Da vi går på som aftenens sidste band, er det blevet småsent. Men trods en forvirrende lydprøve spiller vi en rigtig god koncert. Der er godt fyldt i salen, og folk er tydeligvis glade for det, de hører. Efter koncerten er der komplimenter og ros. Bartenderne er søde og giver os gratis drinks, og således bliver Lasse og Frederik sendt af sted videre i hegnet. Natten slutter først, da det er blevet morgen og rundes af med pandekager på den lokale Broadway i Brooklyn.

LitLounge, Manhattan, New York:
I dag skal vi spille vores første koncert på Manhattan. LitLounge er et typisk New York spillested. Her spiller 4-5 bands pr. aften året rundt. Ligesom de fleste andre steder spiller man på døren. Det vil sige, at man kun tjener noget, hvis der kommer nogen. Og hvis der ikke kommer nogen, splitter bandsene om at betale lydmandens løn. Her er ikke plads til primadonnanykker eller nordeuropæisk arrogance.

Da vi ankommer, mødes vi af en fyr der vasker gulv, som fortæller at vi er for tidligt på den. Senere dukker en flink lydmand op. Han har aldrig hørt vores musik eller modtaget nogen teknisk rider. Fair nok. Vi klarer den uden. Igen er det noget med at låne udstyr af de andre bands. Lige inden vi går på, mangler de bækkener, Lasse havde fået lov til at låne. Vi overvejer at spille uden, men det lykkes os at finde pigen med bækkerne. På trods af de ret så spartanske, lad os bare kalde dem skrabede forhold, lykkes det os at spille en rigtig god koncert, og publikum er tydeligvis imponerede. Efter koncerten sælger vi en del cd'er og folk siger søde ting. Fedt nok.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA