x

Band Of Horses – Nu er vi officielt ustoppelige

Band Of Horses – Nu er vi officielt ustoppelige

Da GAFFAs udsendte i sommeren 2009 møder den uhyrligt sympatiske Band Of Horses-frontmand, Ben Bridwell i forbindelse med Beatday-festivalen i København, er han trods forsinkelser i lufthavnen i tydeligt højt humør. Iført Seattle-style skovmandsskjorte og solbriller rækker han storsmilende næven frem, og det er mildest talt svært ikke at lægge mærke til de mange lidt særprægede tatoveringer, der pryder hans arme og hals:

– Ja, de er fede, ikke? De stammer fra en helt anden tid i mit liv, hvor jeg var bartender og havde alt for mange drikkepenge. Alle tatovørerne kom ind på den bar, hvor jeg arbejdede, og gav mig de her tatoveringer som tak for alle de gratis drinks, jeg gav dem. De udførte gladelig alle de åndssvage idéer, jeg fik, fortæller Bridwell og viser, at han blandt andet er udsmykket med ikke mindre end tre lettere barnagtigt udførte løver, der kaster blod op, forskellige steder på kroppen.

Hvordan kommer den nye plade til at lyde i forhold til Everything All The Time og Cease To Begin? Når I har spillet nye numre til koncerterne, har man som publikum fået det indtryk, at det nye materiale er mere afdæmpet…

– Der er helt sikkert også nogle mere rockede og støjende numre. Det er den første plade, vi indspiller efter, at Tyler og Bill (Ramsey og Reynolds, der spiller henholdsvis guitar og bas, red.) er kommet med i bandet, og det er klart den bedste guitarist og bassist, vi nogensinde har haft med, så der kommer helt sikkert til at foregå mere der, end på den sidste plade. Det kommer nok til at minde mere om Everything All The Time, der havde lidt mere tekstur, hvad det instrumentale angår. Jeg har en fornemmelse af, at den nye plade bliver mere fyldig og farverig i sit udtryk.

Jeg ved, at sangskrivningsprocessen plejer at være ret afslappet, hvordan har det være denne gang?

– Jeg har skrevet på de her sange i halvandet års tid efterhånden, og det har virkelig været en god proces. Jeg fik mit første barn for lidt over et år siden, og der har været en masse intensitet forbundet både med tiden op til og efter fødslen. Det har helt sikkert sat gang i nogle ting, og inspirationen har været enorm. Det har helt sikkert været en fantastisk proces, men derfor kan sangene jo sagtens være noget lort. I det mindste har det været vildt fedt at skrive og indspille dem. Forhåbentlig er der sange, der er bedre end andre, og de kan så få folk til at lytte til dem, der ikke er helt så gode. For mig var det som om, folk ikke tog så godt imod Cease To Begin i forhold til den første plade. Måske ikke så meget her i Skandinavien, men helt sikkert hjemme i USA.

Her blev Everything All The Time ikke distribueret, så mange folk kendte den ikke, da Cease To Begin udkom, og min fornemmelse er, at der er mange, der er begejstrede for den. Særligt Is There A Ghost blev lidt af et hit.  

– Fedt nok! Så kan vi altid komme herover at spille. Måske skulle vi i virkeligheden bare tage at flytte til Danmark…

Ni måneder senere

Der er nu gået ni måneder siden første møde med Bridwell, og på de ni måneder, har numrene – meget symptomatisk for netop dét tidsrum – udviklet sig til et færdigt album. I overtegnedes ører stemmer beskrivelsen fra i sommer meget godt overens med det færdige resultat, hvilket den gode hr. Bridwell tydeligt glædes over:

– Det er jeg glad for. Så jeg løj ikke dengang?

Haha, nej, det gjorde du heldigvis ikke. Hvordan har du det med Infinite Arms, nu hvor den er færdig?

– Jeg synes, den er blevet virkelig god. Når man laver en plade, maler et billede eller skriver en bog, er det utrolig let at se tilbage på det færdige resultat og finde alle de ting, man ville ønske, man havde gjort anderledes eller bedre. Jeg lyttede til pladen for første gang i et stykke tid i går aftes, og det er svært at iføre sig de objektive ører, fordi man har en tendens til at dechifrere den, men jeg synes virkelig, den er blevet ret god. Vi er virkelig stolte af den, men alligevel er jeg nogle gange nødt til at minde mig selv om, at det faktisk er en god plade…

Er du ligefrem nødt til at minde dig selv om det?

– Ja, for den er sgu lidt svær at lytte til, når man har været så dybt involveret i den … Det ved jeg ikke. Den er sikkert fin nok, haha.

Sidst vi talte sammen, fortalte du, at du arbejdede på en masse nyt materiale, der sandsynligvis ikke ville finde vej til denne her plade. Betyder det, at du har sange nok til endnu et album allerede?

– Arh, det ville jeg sgu ønske, mand. Alt, jeg har skrevet siden denne her plade, har været overlagt eksperimenterende og så mystisk, at jeg ikke rigtig vil udsætte andre mennesker for det.

Virkelig?

– Ja. Det at arbejde så hårdt med alle de små detaljer på den nye plade gjorde, at jeg ligesom var nødt til at strække benene rent kunstnerisk og lave noget weird stuff igen. Så de ting, jeg har skrevet siden denne her plade, har enten været meget eksperimenterende og svært at lytte til eller øvelser udi at afprøve mine evner på instrumenter, jeg ikke normalt håndterer så godt. Således at når tiden kommer til at skrive nyt Band Of Horses-materiale, har jeg måske lidt flere tricks oppe i ærmet.

Spændende…

– Haha, ja, vi får se…

Pladetitlen var en inside-joke

Det nye Band Of Horses-udspil blev i et stykke tid kaldt Night Rainbows af musikjournalister verden over, hvorefter titlen blev ændret til det mindre fjollede Infinite Arms. Bridwell forklarer:

– Faktisk har den aldrig seriøst skullet hedde Night Rainbows. Det var en dum joke fra min side. Jeg ville se, hvor mange journalister, der ville hoppe på den.

Haha, jeg var en af dem, der hoppede på den…

– Arh, det er jeg sgu ked af, mand!

Det er helt okay…

– Vi syntes, det kunne være sjovt at bilde folk ind, at pladen skulle hedde Night Rainbows. Det var en dum inside-joke. Den har næsten skullet hedde Infinite Arms lige fra start.

Hvad synes du indtil videre har været jeres største bedrift som band?  

– Hvis man tager i betragtning, hvor længe vi har eksisteret, har den største bedrift nok været at finde frem til de folk, vi er i bandet nu. Det at få de rigtige musikere med om bord har helt sikkert været den største bedrift, for nu er vi officielt ustoppelige. Haha – ej, det ved jeg ikke. Vi har det i hvert fald utroligt godt, og vi er virkelig tætte og nyder at være i hinandens selskab. Det i sig selv er lidt af en bedrift, når man ser på, hvor mange bands der ser på det at spille som et arbejde. For os er det en rendyrket fornøjelse. Man ser så mange bands, hvor bandmedlemmerne ikke kan udstå hinanden, og vores største bedrift er måske i virkeligheden, at vi ikke har lyst til at slå hinanden ihjel, men at vi helt oprigtigt har lyst til at hænge ud sammen så meget som muligt. Det føles virkelig som om, vi er en familie. Ikke kun i bandet, men også de folk, der omgiver os, når vi er ude at spille. Det hele er kærlighed fra top til bund.


Den magiske Roskilde-koncert i 2008
Da I spillede på Roskilde Festival for to år siden, så det ud som om, I aldrig havde haft det bedre. Var det en helt speciel koncert for jer, eller er I altid så glade på scenen?

– Det var fantastisk! Det er helt sikkert den bedste koncert, jeg nogensinde har været en del af. Der er fire-fem shows, der har været virkelig specielle i løbet af den tid, Band Of Horses har eksisteret, og Roskilde-koncerten er helt klart nummer et. Det var så elektrisk. Der var det her gardin foran scenen, og vi kunne høre publikum klappe vildt i forventning og gå amok. Vi sad bagved gardinet og tænkte: "Holy shit!" og "what the fuck!?" Det var meget overvældende, og fra start til slut var det uden tvivl det bedste publikum, vi nogensinde har spillet for. Det var helt exceptionelt, og det er simpelthen umuligt at gentage sådan en oplevelse. Vi havde en oplevelse, der mindede lidt om det, da vi spillede på Lollapalooza i Chicago, og med det amerikanske publikum er det tit enten knald eller fald, men de var helt sikkert på, og når publikum er med, smitter det selvfølgelig af på os, og koncerten bliver løftet op på et højere plan. Nogle gange handler det bare om at spille det rigtige sted på det rigtige tidspunkt foran de rigtige mennesker. Dér føltes det som om, at det lige præcis var vores musik, folk havde brug for at høre, og det var virkelig en helt fantastisk fornemmelse.

 

"Infinite Arms" udkommer 17. maj. Band Of Horses spiller 17. juni i Falconer Salen i København. Køb billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA