x

Thomas Dybdahl – Jagten på den røde tråd

Thomas Dybdahl – Jagten på den røde tråd

Efter en albumpause på knap fire år er der atter røre i de norske farvande med Thomas Dybdahls femte album, der har titlen Waiting For That One Clear Moment. I dette interview fortæller sangeren og sangskriveren om processen med at lave pladen i en periode, hvor han er blevet voksen og etableret og kan betegne sig selv som far til en søn på to år.

Thomas Dybdahl har produceret sit nye album Waiting For That One Clear Moment i samarbejde med Morten J. Olsen, der er tidligere trommeslager i Dybdahls band.

– Grunden til, at Morten stoppede som trommeslager i mit band, var, at vi bevægede os i forskellige retninger og ikke var helt kompatible, da vi lavede Science (Dybdahls forrige album fra 2006, red.). Derfor blev vi efter et stykke tid enige om at lave en plade sammen, hvor vi ville prøve at mødes på ny, og begyndte derfor optagelserne til Waiting For That… i juli 2008. Vi har arbejdet på pladen on and off gennem de sidste to år. Da vi begyndte på projektet, var jeg usikker på, hvad vi egentlig havde gang i. Jeg havde ikke så meget materiale, men vi har arbejdet støt og roligt på pladen, og gradvist har den taget form.
Dybdahl nye plade er ikke så udtalt dvælende, smuk og enkel som de tidligere udgivelser. Den forsøger at spille på nogle andre strenge i følelsesregistret og er noget mere skramlende og vild i udtrykket, selv om den også rummer rolige passager.

– Jeg har fået et mærkat som den stille melankoliker, og det er cool nok, men når man forsøger sig med nye musikalske eksperimenter, kan det virke begrænsende, at folk har en forudindtaget idé om, hvem man er som musiker. Min musik skal ikke dikteres, for så bliver jeg rebelsk og får lyst til at gøre noget helt andet. For mig er det vigtigt hele tiden at blive udfordret musikalsk. Så det bliver spændende at se, hvad reaktionerne på pladen bliver. Jeg har de sidste par år lyttet en del til gammel soulmusik, punkmusik og samtidsmusik, så det vil pladen sikkert afspejle.

Er der en tematisk relation mellem Waiting For That… og Science, som der var mellem de tre plader i oktobertrilogien?

– Nej, det er to helt forskellige plader, men min karriere har altid været noget lineær i den forstand, at der er er visse træk, der går igen fra album til album, selvom de divergerer i opbygning, tematik og udtryk. Denne plade er mere rodet komponeret, hvilket er helt bevidst. Jeg har forsøgt at bryde med gamle regler og skabe manglende sammenhænge. Titlen Waiting For That One Clear Moment indikerer en søgen efter den røde tråd, der skal binde det hele sammen i musikken.

Blackwater – en musikalsk gyser

Pladens første nummer hedder Blackwater. Det er blevet beskrevet som et mørkt episk post-avantgardistisk funknummer. Blackwater refererer til organisationen Blackwater, der er en privat sikkerhedsstyrke i Irak.

– Blackwater er en mørk poetisk ballade, der har fokus på organisationen Blackwater skrevet i en allegorisk form. Jeg kan slet ikke begribe, at man som sikkerhedsstyrke kan tage så dystert et navn. Jeg kommer til at tænke på blod og får gang i fortrængningsmekanismerne. Vi har en sekvens med fra en af Noam Chomskys (amerikansk lingvist, filosof og politisk debattør, red.) taler, hvor han taler om, hvad der vil ske, når styrkerne rykker ind i Irak. Jeg har læst en del Chomsky og har derfor fundet en passage, som var egnet til sangens budskab. Nummeret er politisk i snittet, men skrevet som poesi.

De sidste to år, hvor Dybdahl har haft gang i pladeprojektet, er der sket afgørende ting i hans liv. Han er blevet gift og har fået en søn. Dybdahl har derfor brugt en del tid på at lege med Lego og læse børnebøger, hvilket ikke har levnet helt så meget tid til musikken som før. Dybdahl har fået et mere forpligtende liv, og som det gælder for mange artister, er dette lidt af en kunstnerisk udfordring. Dybdahl holder sig blandt andet til ilden ved at få nye musikalske åbenbaringer og har et yndlingsnummer, som han for tiden hører til hudløshed.

– I øjeblikket får jeg det vildeste kick af Wilco-balladen Impossible Germany fra pladen Sky Blue Sky, som jeg hører på repeat. Det er et suverænt stykke musik og er nærmest blevet en besættelse for mig. Det er et nummer, der vækker så mange forskellige følelser. Nogle gange får jeg et kreativt boost af at lytte til nummeret, som inspirerer mig til at producere musik. Andre gange får jeg trang til at stoppe med musikken, fordi jeg føler, at jeg aldrig vil kunne lave så gennemført et nummer. Jeg har et nærmest psykotisk forhold til Impossible Germany.

Da Dybdahl i starten af sin karriere skulle ud at gøre sig bemærket, var han ude for et par fejlbookinger, hvor han langtfra følte sig i sit rette element.

– Jeg kan huske, at jeg sad mutters alene med min guitar på en eller anden overgearet diskoklub og spillede melankolske sange. Der var overhovedet ingen publikumskontakt, så jeg følte mig helt malplaceret. Dér havde jeg havde bare lyst til at tage benene på nakken. Men nu, hvor niveauet er et andet, er det sjældent, at jeg får en decideret dårlig koncertoplevelse.

Fans vælger gamle numre

Thomas Dybdahl sætter fødderne på dansk jord i starten af maj, hvor han spiller koncerter i København og Århus med sit band. Senere på måneden vender han tilbage til Århus for at spille på Spot Festival. Ved de danske koncerter vil han introducere nogle af numrene fra sit dugfriske album, men vil ellers spille blandede sange fra sit efterhånden store bagkatalog. Dybdahls fans kan være medbestemmende på udvælgelsen af de gamle sange til koncerterne. Hvis man er interesseret i at få indflydelse på udvælgelsen, kan man gå ind på Dybdahls Facebook-side og ønske de foretrukne numre.

– Jeg glæder mig til at turnere i Danmark. Jeg kan generelt godt lide at optræde for det danske publikum. København og Århus er byer, hvor vi aldrig har haft nogle dårlige koncertoplevelser. Vi får generelt rigtig god publikumsrespons, og det er fedt. Vi er netop begyndt at øve de nye sange. Men det er altid lidt skummelt at skulle turnere igen efter en længere pause. Jeg skal lige i gear. Senere på sommeren skal vi på tour i England, Tyskland, Frankrig og Holland. Jeg har jo nogle internationale ambitioner med denne her plade og vil gerne ud over landegrænserne. De musikalske ambitioner kommer dog først, mens karriereambitionerne kommer i anden række.

Thomas Dybdahl kan opleves på Vega i København 3. og 4. maj, på Train i Århus 5. maj og på Spot Festival i Århus 21.-22. maj


Tina Dickow som bonus
Waiting For That One Clear Moment rummer et bonustrack, hvor den danske sanglærke Tina Dickow medvirker. Nummeret blev ikke lavet til pladen som sådan, men er efterfølgende blevet vedhæftet som bonusnummer. Det er en sang, som blev indspillet i Dybdahls studie i Stavanger. Nummeret er en coverversion af en gammel sang, der hedder Ain't No Love In The Heart Of The City, oprindelig indspillet af Bobby Blue Bland – et nummer, der efterhånden er indspillet i mange forskellige versioner.

Tina Dickow fortæller om samarbejdet med Dybdahl: – Det var spændende at møde den meget stilfærdige Thomas i hans kælderstudie på hjemmebanen i Stavanger. Det var helt uventet, at der skulle komme en soul-coversang ud af det, men Thomas er nysgerrig og legesyg, og alt, hvad han rører ved, får en helt særlig vellyd.


Hyldest til Tim Buckley
Sangen Excuse Me Brother Waiting For That... er en hyldestsang til Jeff Buckleys far, sangeren og sangskriveren Tim Buckley (1947-1975), der ligesom Jeff døde ung, i Tims tilfælde af en overdosis. Dybdahl fortæller, at han altid har været ret fascineret af Tim Buckley, som han har et stærkere musikalsk forhold til end til sønnen Jeff Buckley, som han anser for at være mere en mytisk figur end for at være en kunstner med en stor musikalsk spændvidde.
















Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA