x

Som Fugl Fønix

Som Fugl Fønix

Phoenix spiller en slags sorgløs pop/rock. Så radiovenlig, at gennembrudshittet If I Ever Feel Better, også blev en favorit på de danske radiostationer i sin tid. Phoenix blev faktisk rå-spillet i en grad, at de fleste i dag vil kunne nynne med på sangen. Alligevel er det de færreste, som kan sætte ansigt på pop-kvartetten fra Paris. Måske hænger det sammen med at fransk pop/rock er et sjældent syn på den internationale musikscene. Måske lader det totale gennembrud bare vente på sig. ”If I Ever Feel Better” stammer fra bandets debutplade United fra 2000, som modtog god kritik fra den europæiske presse. Men trods succes i hjemlandet Frankrig, Italien, England og Holland har bandet bevaret deres anonymitet – på godt og ondt.

– Vi har selv valgt, at vi ikke ville være mere kendte, end vi er, fortæller Deck D’Arcy til GAFFA.dk.
– Musikken skal tale for sig selv. Men anonymiteten har også sine omkostninger. Der er f.eks. ikke så mange, som kender os. Ligesom alle andre bands vil vi gerne sprede vores musik til det størst mulige publikum. Dermed ikke sagt, at vi vil udstille os selv, men vi gider heller ikke være undergrund mere.

Forceret arbejde
På mandag udkommer opfølgeren til debuten, den nye plade, som bærer titlen Alphabetical. Første single hedder Everything Is Everything, og både bandet og pladeselskabet Virgin har store forventninger til singlen:
– Videoen kører allerede på MTV, så vi håber, at det fører lidt med sig. Vi valgte ”Everything Is Everything”, fordi den henvender sig til alle mennesker. Sangen omhandler en abstrakt problemstilling, så folk kan selv lave deres egen fortolkning af sangen, forklarer Deck.

Alphabetical skulle gerne virke mere ensartet end debuten:
– På United var vi meget optagede af, at vi skulle genopfinde os selv hele tiden. Men det var ikke målet med Alphabetical. Vi ville gerne have at pladen skulle blive ét homogent stykke musik.

Alphabetical er en plade, der er blevet til under lange og hårde forberedelser. Efter succesen med debuten var bandet ivrige efter at komme i gang med opfølgeren. Men det skulle vise sig at være en fejltagelse.
– Vi skulle have holdt en pause mellem de to plader – det kan vi godt se nu. Men dengang ville vi bare i gang. Det endte med at vi spildte seks måneder i studiet, hvor vi nærmest ikke lavede noget. Vi troede ikke vi kunne skrive flere sange. Til sidst sagde vi bare ”fuck det hele – lad os nu skrive sange som vi plejede.” Denne gang var det vigtigt for os bare at lade musikken gå sine egne veje, uden at tænke på hvor vores inspiration kom fra.

Daft Punk hører fortiden til
De fire fyre i Phoenix, som alle er vokset op i Paris-forstaden Versailles, har kendt hinanden, fra de var børn. Som 13-årige startede de deres første band. Thomas Mars på vokal, Christian Mazzalai på guitar og Deck D’ary på bas. (Senere stødte Christians storebror til - også på guitar.) Et band, hvor idoler som AC/DC og My Bloody Valentine blev dyrket lidenskabeligt:

– Vi var et rigtig rock-band. Vi var vilde dengang. Det var først senere at vi begyndte at finde inspiration i poppen med navne som Beach Boys og Stevie Wonder.

Når Phoenix bliver sammenlignet med andre pop-navne, er det oftest 70’er idoler som Beach Boys og Steely Dan eller aktuelle landsmænd som Daft Punk og Air. Sidstnævnte kan godt undre både band og læsere, da de musikalsk ikke har særlig meget tilfælles.
– Daft Punk og Air er fede navne, og derfor gør det heller ikke så meget at vi bliver sammenlignet med dem. Men vi spiller ikke det samme musik. Den slags hører fortiden til, griner Deck, og hentyder til at guitaristen Branco plejede at spille i et teenageband med Daft Punk. Derudover er det en kendt sag at Phoenix har hjulpet Air på deres turnéer, som backingband, inden de selv blev et navn.

Bortset fra succestilfælde som Air, Daft Punk og snart også Phoenix er den franske musikindustri kendt for at være en lukket affære. Det er et årti siden, at MC Solaar præsenterede verden for fransk hiphop, og Vanessa Paradis hengemte ”Be My Baby” er stadig det største franske pop-hit til dato. Men det er ikke fordi, der ikke stadig bliver produceret rock, pop og hiphop i Frankrig. Det meste bliver bare sunget på fransk og holdt inden for landets grænser. Deck har et klart bud på, hvorfor fransk musik stadig er en velbevaret hemmelighed for omverden.

– Fransk rock og pop er bare noget lort, derfor sælger det ikke i udlandet. Vi lytter f.eks. aldrig selv til fransk musik, mener Deck D’Arcy
På forunderlig vis er Phoenix modbeviset på denne påstand. Bandets velkomponerede pop/rock har allerede sat nye standarder inden for fransk musik. Næste skridt bliver at sætte deres aftryk på den globale musikscene.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA