x

GAFFA special om Kurt Cobain 1967-94

GAFFA special om Kurt Cobain 1967-94

Familien Reed
Faderen og skolelæreren Dave Reed aftalte med Wendy, Don og Jenny, at de skulle give det et forsøg. Kurt lå i en sovepose i dagligstuen og deltog i, og overholdt, de daglige huslige pligter. Reed-familien var meget glade for husets ”nye søn”, som tilsyneladende ikke var voldsomt savnet af sine biologiske forældre. Dave Reed fortæller, at han ikke hørte fra hverken Wendy eller Don en eneste gang i hele den periode. Kurt var forinden droppet ud af high school og havde forsøgt igen at bo sammen med Don, Jenny og sine stedsøskende, men uden succes. Don var tæt på at overtale Kurt til at slutte sig til flåden. En officer besøgte Kurt to dage i træk og fandt ham egnet til tjeneste, Kurt viste interesse, men trak i sidste øjeblik stikket. Kurt havde forskellige jobs i den periode, bl.a. en periode som rengøringsmand på Weatherwax High School – som han paradoksalt selv var droppet ud af i 11. klasse. Kæmpen med svaberen i videoen til Smells Like Teen Spirit skal ses som en direkte kommentar til den periode i Kurts liv. Familien Reed var genfødte kristne, og var tilknyttet Central Park Baptist Church mellem satellitbyen Monte og Aberdeen. Såvel Jesse som Kurt fandt nye kræfter i religionen, og Kurt begyndte at komme regelmæssigt i kirken om søndagen. Jesse fortæller bl.a., at Kurt havde omvendelsesoplevelser og fortalte, at han accepterede Jesus i sit liv. Religion kan lede til mange nye veje og stier. En af dem var et bekendtskab, Kurt gjorde i samme kirke. For så vidt var ansigtet af den garderhøje, to år ældre søn af kroatiske indvandrere et velkendt ansigt for Kurt Cobain, da han havde gået på samme high school i Aberdeen to klasser over. De to havde mødtes i forskellige sammenhænge, men aldrig rigtigt snakket sammen. En kontakt blev imidlertid etableret i Central Park Baptist Church i 1984. Den nye ven hed Krist Novoselic

……….

"Nevermind Triskaidekaphobia Here’s Nirvana"
Fredag d. 13 september røg Nevermind på gaden, efterfulgt af et vanvittigt release party i Seattle. På invitation stod ’Nevermind Triskaidekaphobia Here’s Nirvana’. Bandet havde fået at vide af Geffen at det var en afdæmpet affære hvor de kunne invitere deres venner. Da Nirvana ankom til Re-bar hvor festen blev afholdt fandt de stedet pakket med industrifolk og Nirvana plakater plastret op overalt. Pinligt i forhold til Kurts punk idealer, ikke mindst foran alle hans hippe venner fra Olympia-scene. Bandet havde smuglet en to-liters flaske Jim Beam med – hård spiritus kunne ikke serveres grundet Washington States skrappe alkohollovgivning – og flere blev hurtigt særdeles stive. Først hev band og venner alle plakater ned fra væggene og kort efter startede Krist og Kurt en regulær ’food-fight’ og ikke længe efter fløj maden rundt overalt i lokalet. Mere end en forretningsmand forlod senere klubben med guacomolo og æg drivende ned af jakkesættet. En vagtmand tog korporligt og smed urostifterne, Kurt, Krist og Dave, ud af salen – uvidende om at det var de selvsamme personer festen blev holdt for. Festlighederne fortsatte hos en bekendt men stedet blev evakueret efter at Kurt havde sat gang i brandalarmen. Band og venner fortsatte hjemme hos Geffen promoter, Sussie Tennant, hvor Kurt klædte sig på i dametøj, som hann senere sov i under en Patti Smtih plakat. En af aftenens sidste begivenheder var da Kurt fra stuevinduet overdængede Sub Pop chef, Bruce Pavitt – som brækkede sig af druk nede på gaden - med æg. Næste morgen annoncerede Kurt at han og Dylan ville bruge dagen på at skyde huller i en pakke toast og bagefter spise dem.

…….

Pagten
Familien Love-Cobain kunne dog ikke fejre de nybagte barselsdage i fred og ro. Dagen efter Frances’ fødsel stak Kurt af fra hospitalets afvænningsafdeling, købte heroin af en pusher og vendte tilbage til Courtney med en ladt pistol. Han mindede Courtney om deres fælles løfte om at ende deres liv i dobbelt selvmord, hvis nogen tog deres baby fra dem. Hole-guitarist og parrets tætte ven, Eric Erlandson, fik dog overbevist dem om, at det ikke just var til Frances’ bedste. Kurt tvivlede seriøst på, at han kunne kvitte heroin, og Kurt og Courtneys odds for at kunne beholde deres nyfødte datter var tvivlsomme. Stofmisbruget, specielt hos Kurt, havde stået på længe og var gået fra at være en hemmelighed, over en mistanke og til i stigende grad et- presse og myndighedsemne, som ikke var til at komme uden om. Værre endnu var moderens position. Courtney havde ikke været stoffri under hele graviditeten, men langtfra så langt ude som Kurt. Men hun var moderen, der bar fosteret, og en artikel publiceret i det amerikanske dameblad Vanity Fair i samme uge, som Frances blev født, skulle vise sig skæbnesvanger.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA