x

Niels Werner Larsen - Ekspert i den gode koncertlyd

Niels Werner Larsen - Ekspert i den gode koncertlyd

Niels Werner Larsen havde egentlig planlagt at blive maskiningeniør, men interessen for musikken kom til at fylde for meget, og han endte med at udvikle en nyskabende teknologi, der forbedrer lyden til rockkoncerter. Læs her hvilke begivenheder, der var medvirkende til, at maskiningeniøren med en forkærlighed for trommer endte som akustikingeniør med eget firma med speciale i lyd til jazz- og rockkoncerter. Niels Werner Larsen fortæller:

- I gymnasiet var jeg helt vild med musik, men fordi jeg jo skulle være en pæn dreng, begyndte jeg at læse til ingeniør. Jeg læste til maskiningeniør, og det interesserede mig egentlig ikke synderligt. Jeg havde stadigvæk lyst til at gå videre med musikken, og røg midt i ingeniørstudiet over på Berkeley College Of Music i Californien, hvor jeg fik et stipendium. Jeg var simpelthen nødt til lige at snuse til det, for jeg syntes ikke, jeg kunne være bekendt over for mig selv at lægge musikken så langt væk, som jeg var nødt til at gøre under ingeniørstudiet.

Derefter pendulerede Larsen frem og tilbage mellem Berkeley og Ingeniørhøjskolen, indtil hans gamle trommelærer en dag fortalte ham, at han burde tage kontakt med en af hans andre elever, som var ved at skrive en ph.d. på instituttet for akustik på det tidspunkt:

- Ved at tage hen og snakke med ham fandt jeg ud af, at der var noget, der hed akustik, og det blev jeg fuldstændig tændt på. Jeg fandt ud af, at jeg kunne kombinere det hele i én stor pærevælling, hvis jeg tog nogle lydtekniker-fag på Berkeley. Jeg kunne få pointene fra fagene overført til ingeniørakademiet, så pludselig samlede det hele sig omkring lydteknik, akustik og musik. Det hele gik op i en højere enhed, og jeg fik lov til at lave mit afgangsprojekt på ingeniørakademiet i akustik, og det var første gang på det studie, at jeg synes, det var sjovt at læse til ingeniør.

Lysten skal drive værket
Afgangsprojektet blev et vendepunkt for den unge ingeniørstuderende, og det gik op for ham, at han ikke længere ville beskæftige sig med noget, han ikke havde lyst til.

- Fra da af skulle det være lystdrevet, ligegyldigt hvad jeg gjorde. Det førte til, at jeg gik ud og blev trommeslager, da jeg var færdig med ingeniørstudiet, for det var det, jeg havde allermest lyst til. Jeg blev hustrommeslager på La Fontaine og spillede med mit eget jazzband, Factum Est, men jeg kunne ikke leve af at spille jazztrommer, så i 1995 begyndte jeg at spille med U2-kopibandet Die Herren, som jeg spillede med i 12 år, og det betalte regningerne. Vi spillede to job om ugen, så i 2002 havde jeg egentlig bare tænkt mig at tage et enkelt kursus på DTU og blev endnu engang totalt overvældet af interesse for feltet. Jeg fik en forståelse for akustikken som videnskab, som jeg så kunne forbinde mine indtryk fra musikerlivet med. Så før jeg havde set mig om, havde jeg taget resten af fagene derude og var i gang med at lave afgangsprojekt og blev civilingeniør, som er en overbygning på den diplomingeniøruddannelse, som jeg jo havde taget før.

- Mit afgangsprojekt kom til at handle om akustik ved netop rockkoncerter, og jeg fandt ud af, at der aldrig var lavet en reel undersøgelse af, hvad hensigtsmæssig akustik til rock-, pop og jazzkoncerter er, hvilket ville sige, at der sidder akustikere rundt om i hele verden, der ikke ved, hvordan de skal bygge en sal til rockkoncerter, fordi der ikke har været nogen, der har interesseret sig for at lave en anbefaling for, hvordan de objektive parametre skal være for at lave en fed sal til rockmusik. Så det er ikke så mærkeligt, at der er så mange sale, der lyder dårligt, men det blev mit afgangsprojekt det første, der afdækkede. Det har været fedt at føle, at alle erfaringerne fra alle de mange koncerter, jeg har spillet, gav pote og kunne være med til at gøre en forskel i forhold til arbejdet med folks lydoplevelser til koncerter. Jeg blev fuldstændig opslugt af det, og det endte med, at jeg blev smidt ud af Die Herren. I dag er jeg så civilingeniør med speciale i akustik i sale til pop og rock, og jeg har for ganske nylig fået publiceret en artikel om det i Journal of Acoustical Society of America.

Niels Werner Larsen ejer desuden firmaet Flex Acoustics, der har desuden specialiseret sig i at lave akustiske moduler, der netop tilgodeser lyden ved jazz-, pop- og rockkoncerter.

Faktaboks

Navn: Niels Werner Larsen

Alder: 42

Stilling: Ejer af firmaet Flex Acoustics

Har opfundet verdens første lydabsorberende luftmadras, der forbedrer lyden til rockkoncerter

Har spillet i Factum Est og Die Herren

Studieforløb:
Dtu 1984 - 1990
Berkeley 1987 - 1989
Civilingeniør 2002 - 2005


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA