x

Jimmy Jørgensen: Jeg er sanger

Jimmy Jørgensen: Jeg er sanger

I midten af marts udgav den tidligere Hotel Hunger-frontmand Jimmy Jørgensen coveralbummet "Come Into My Sleep", og gæstede i går Musikhuset Århus, hvor han gav en seks-stjernet koncert og fik en snak med GAFFA. Det blev til en snak om albummet, producere og mandens spraglede karriere som rocksanger, skuespiller, Melodi Grand Prix-deltager og nu cover-artist.

Det nye album "Come Into My Sleep"

Et coveralbum – hvorfor nu det?

– Det var sådan set heller ikke det der var ideen. Det var meningen at samle nogle gode musikere og indspille nogle af vores egne numre. Og så lavede vi en session over to dage, hvor vi indspillede de her covernumre, som vi så præsenterede for pladeselskabet for at give dem en ide om det univers vi gerne ville bevæge os i. Og så sagde de: det er sgu da fedt det her, hvorfor udgiver I ikke dét til at starte med? Og nogle af mine nærmeste venner syntes også det var fedt, så der måtte være et eller andet i det, det kunne ikke være totalt pinligt. Og det har været en god blød start til at komme tilbage til musikken igen. Det har været enormt rart at finde musikeren i mig igen.

Efter alt det teater?

– Ja, lige pludselig var det teater og film jeg levede af, og gør det sådan set også stadig. Det har været en slags luksus-fælde jeg kom i.

Har det ikke også været fedt?

– Superfedt. Men jeg kan bare mærke at jeg bliver ekstra glad når jeg spiller musik. Det er en anden fornemmelse i maven, og det er godt at være tilbage. Selv om jeg ikke rigtigt har været væk, jeg sidder jo derhjemme og spiller musik og laver numre.

Covernumre er også tættere på teater end originale kompositioner, trods alt.

– Ja, og det er også derfor det var været en god, blød overgang (griner). Men det er overhovedet ikke gennemtænkt, men lige pludselig passede det meget godt. Også fordi min stemme har lagt sig ned i et dybere leje end da jeg sang i Hotel Hunger, og til dels teaterkoncerterne.

De gode 60'ere og 70'ere

10 af de 12 numre på dit nye album "Come Into My Sleep" er skrevet før 1985. Var de bedre til at skrive sange dengang?

– Det er ikke noget vi har tænkt over. Boi (Holm, guitarist og producer, red.) har valgt en del numre, og jeg har valgt en del numre, og så havde vi en større pulje der ikke kom med. Men jeg synes sgu stadig der bliver lavet masser af gode numre. Jeg er helt vild med White Lies for øjeblikket. "Unfinished Business" synes jeg er et perfekt popnummer.

Men det er skægt at stort set alle numrene på pladen er fra 60'erne og 70'erne, og at der ingen er fra sen-80'erne og 90'erne. Der er ingen grunge.

– Nej, men det har jeg også leget rimeligt meget rundt i. Det er måske lettere at fortolke de lidt ældre numre. Det nyeste nummer vi har med er Katy Perrys "I Kissed A Girl", hvilket mest af alt startede som en joke, fordi der var nogle der syntes det kunne være sjovt hvis jeg sang det.

Mere borgerligt med tiden?

Det er en sjov udvikling du har været igennem, fra rock, over nujazz med Ginman, til covernumre. Bliver det mere borgerligt med tiden?

– Ja, det kan godt være at det gør. Når jeg møder nogle af de yngre på teatret der har de der BZ- og punk-kræfter, så er jeg enormt glad for det, men jeg tænker også... (pause, griner)

At det skal de holde op med?

Nej, det synes jeg bestemt ikke at de skal. Og jeg kan også godt huske det der med at man har en mening om det hele, og det er også enormt godt – det var også det der dannede mig dengang. Men jeg er nok bare, som de fleste, blevet mere radikal med alderen. Jeg synes selv jeg er ret vild i mine meninger, men når jeg møder en ung, så er jeg jo en julemand ved siden af. (griner)

Og du har også været med i Melodi Grand Prix...

– Ja, og det forstod jeg så heller ikke. Jeg tænke bare: jeg er jo sanger, så hvorfor ikke prøve det. Det er jo det tætteste man kommer på "Paradise Hotel" i musikbranchen – hvilket jeg aldrig ville være med i – men hvad skulle der være i vejen med at prøve Melodi Grand Prix, tænkte jeg. Jeg var også selv lidt forbløffet da jeg sagde ja, det var som om det ikke var mig der sagde ja. Men det var sjovt at opleve det der hysteri.

– Jeg har spillet i Ungdomshuset, på Orange Scene og så til Melodi Grand Prix. Det er jeg måske den eneste der har gjort, og det synes jeg egentligt er ret sjovt. Og så syntes jeg også sangen passede mig meget godt. Også fordi den højtidelighed man mange gange har omkring sig selv, som menneske, godt kan være begrænsende. Det kan godt irritere mig lidt nogle gange, så det var også lidt et oprør mod mig selv.

Guitaristen i producerstolen

På din nye plade er det guitaristen der har produceret, hvilket det for eksempel også er på Michael Falchs nye album. Det virker som om at det bliver mere og mere almindeligt. I gamle dage hed det sig at man havde brug for en producer der kunne bidrage med objektivitet. Er det bare en skrøne eller hvad?

– Pladen er indspillet i guitaristens studie ude på Christiania, og vi havde egentlig ikke regnet med at han skulle producere den, men det kom til at lyde så godt.

– Men det klæder mange produktioner at der kommer nogle ind og ser det hele med giraføjne, og det kan også godt være vi skal gøre det næste gang, men grundlyden og stemningen var så god og vi var næsten bange for at gøre for meget ved det. Der er sådan en ro over den, synes jeg selv.

Er det erfaringen der gør at I måske ikke har brug for en producer, hvorimod det måske er mere vigtigt for upcoming bands, fordi de tror at alt hvad de laver er godt?

– Ja, det kan godt være, men der er også nogle der ikke har brug for det. Den allerførste plade vi lavede blev produceret af Henrik Balling, som vi smed ud, fordi vi ikke ville pilles så meget ved som han pillede ved det. Det skulle vi nok ikke have gjort i virkeligheden, for han havde nok ret i nogle ting. Men det har sikkert noget med egoer at gøre, det er svært at lade andre komme ind.

Jeg er sanger

Når jeg sådan kikker på hvad du har lavet, så kan jeg ikke lade være med at tænke: er du kunstner eller entertainer?

– Det ved jeg faktisk ikke (lang pause). Altså jeg er sanger og skuespiller. Det er også et mærkeligt skel. Det er et godt spørgsmål (lang pause). Jeg er sanger (griner). Kunstner eller entertainer, det må folk sgu selv ligge og rode med.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA