x

Incubus: Gennembrud og kedsomhed

Incubus: Gennembrud og kedsomhed

Det er ikke til at sige, om det var i et uovervejet øjeblik af kedsomhed, at forsanger i hårdrockbandet Incubus, Brandon Boyd, besluttede sig for at plante om i sin have, men faktum er, at han nu sidder foran mig med benet i gips efter at have trådt i en urtepotte. Ikke særligt hipt, når man nu er rockstjerne, surfer og skater – miljøer og en scene, som Incubus sædvanligvis sættes i forbindelse med:

– Det er fint med mig, hvis vores musik, som vi skaber, er kontinuerligt appellerende til den nye generation af surfere og skatere, fordi vi forstår den kultur; det er dér, vi kommer fra. I den forstand er det faktisk flatterende, fortæller Boyd.

Flatterende eller ej, i USA behøver Incubus ingen nærmere introduktion. I flere omgange har de været med på de omrejsende rockturnéer OzzFest og Family Values, og i 2003 var de et af hovednavnene på Lollapalooza. Incubus’ sidste album Morning View indeholdt stille numre som Are You In?, men hovedvægten lå på støjende rockhits som Nice To Know You og Wish You Were Here, og med over 2 millioner solgte eksemplarer af det album i USA alene, er det nu Europas tur. Her mangler gruppen det endelige gennembrud, men at det i Danmark går den rigtige vej, kan en udsolgt koncert i Vega i København, sidst de var i landet, bevidne.

Incubus’ kommercielle succes kan, siden de startede for ca. tolv år siden, til en vis grad sammenlignes med skaterkulturens udbredelse i de senere år; fra at være en subkultur i forstads-USA, som man nærmest så ned på, til at være en accepteret del af mainstream:

– Da jeg voksede op, var det faktisk lidt ilde set at skate og surfe, men vi gjorde det, fordi vi var i nærheden af stranden og parkeringspladserne. Det var en måde at bekæmpe den truende kedsomhed, som ligger i forstadslivet på, forklarer Boyd.

Kedsomhed er en gave
Men til forskel fra mange af Incubus’ fans, som sikkert vil mene, at kedsomhed bare er kedsomhed og er noget, som skal dræbes, så er måden, man dræber denne kedsomhed på vigtig, og den har ændret sig i de senere år:

– Kedsomhed er lige så meget en gave som en forbandelse. Hvis jeg ikke havde en chance for at kede mig, ville jeg ikke kreere noget som helst. Og jeg mener faktisk, at det er et problemerne med ungdomskulturerne nu om dage – de unge får ikke chancen for at kede sig. Medie- og forbrugerkulturen er blevet god til at give de unge, hvad de vil have, hvad enten det er computerspil, film, fjernsyn, eller hvad som helst. De unge virker, som om de er overstimulerede i en eller anden forstand. De får ikke chancen for at sidde på deres værelse og tænke: "Jeg keder mig, hvad skal jeg lave?" Det er i den situation, at bands bliver startet, at børn læser, tegner eller maler. Det er unge, der keder sig – men som er inspirerede – der skaber revolutioner i musik og kunst. Mange mennesker vokser op i forstadskvarterer nu om dage, og når man gør det, så føler man en vis modstand mod netop det liv. Men det er samtidig herfra, at man vil søge muligheder for at slippe væk eller trancendere det.

Danmark er et af de steder, hvor livet kan minde om livet i forstads-USA, og som, på godt og ondt, tager mange af dets kulturelle stikord fra USA, og derfor er muligheden for, at Incubus vil slå rigtigt igennem herhjemme, absolut til stede. At Incubus står på randen til det endegyldige gennembrud i Europa, er heller ikke gået Boyds næse forbi:

– Vi har spillet i England og Europa siden ’97, og vi er blevet ved med at komme igen. Og hver gang er der yngre og flere ansigter imellem. Nogle af dem er kun 16, men cool, for der er også ældre mennesker, sidst i 20’erne. Jeg kan godt lide, at vores publikum er varieret, og hvis jeg kunne håndplukke vores fansammensætning, så ville den se ud, som den gør. Det er fedt.

A Crow Left Of The Murder er den tvetydige titel på det nye album fra Incubus, og end ikke et ben i gips eller den efterfølgende langvarige genoptræning kan spolere Boyds gode humør: – Jeg er snart på toppen igen, og jeg kan slet ikke vente med at komme til at spille dette album live. Her kommer noget, fansene ikke havde regnet med.

Et løfte til de kids, hvor mærkeunderbukser under hængerøvene, fedtet hår og et board er en vej ud af kedsomheden, men altså forhåbentlig ikke den eneste.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA