x

Katie Melua: Højt at flyve – dybt at spille

Katie Melua: Højt at flyve – dybt at spille

– Hvad synes du selv om journalister, der kritiserer under bæltestedet? Har du været i Norge? Hvad synes du om lyset deroppe? Har du mødt Norah Jones? etc. etc.

Katie Melua nøjes ikke med agere svarrobot, når hun modtager spørgsmål, men returnerer dem ofte kontant tilbage; lidt mere dialog end monolog. Og Melua er én, man godt gider at tale med. Hun tager imod på et sjældent luksuriøst hotel i München, og det er ikke kun de arkitektoniske rammer, der signalerer overskud. Melua er fast i blik og håndtryk, smilende og imødekommende, og billederne lyver ikke. De karakteristiske lange, sorte slangekrøller er vaskeægte, og de smukke, dybtliggende brune øjne er både venlige og faste i blikket.

Anledningen er, at Meluas fjerde soloalbum The House er på trapperne. Melua er, ret opsigtsvækkende, forblevet på det lille indie-label Dramatico, som hun blev signet til af Mike Batt tilbage i 2002. De blev hurtigt et meget tæt makkerpar, Batt har produceret alle plader, er fortsat Katies manager, og han har skrevet en række af hendes sange, ikke mindst de to kioskbaskere The Closest Thing To Crazy og Nine Million Bicycles. Det er først nu på fjerde album, at symbiosen lettes en kende, og producer William Orbit – ikke mindst kendt for Madonnas Ray Of Light – er ny på holdet. Melua forklarer:
- Både Mike og jeg syntes, at det var på høje tid, at der skulle ske noget nyt. Jeg syntes, det var fantastisk, at vi havde været i stand til at lave tre plader sammen. Mike er fortsat meget involveret, han er min manager, og så var det ham, som sendte mine demoer videre til William Orbit, og det vil jeg for altid være ham taknemmelig for.

Positiv teknologi
Du er kendt for dine stille, jazzede ballader. Umiddelbart virker den elektroniske guru William Orbit som et mærkeligt valg...?
- Det kan du have ret i, men det har været fantastisk og utroligt inspirerende at arbejde med Orbit, og allerede hans reaktioner på de indledende demobånd viste, at han var den helt rigtige mand til jobbet. Jeg har tidligere været meget skeptisk over for, hvad teknologi kan ødelægge i musik. Jeg har intenst dyrket organiske artister, som Bob Dylan og Joni Mitchell, i deres tidligere faser, og har været meget kritisk over for, hvad overdreven brug af teknologi har gjort ved meget popmusik i min egen tid. Men nu er jeg blevet langt mere åben over for det enorme potentiale, teknologien kan åbne op for. Det har jeg ikke mindst erfaret i samarbejdet med William. Han fik nogle fantastiske sider ud af mig, som jeg ikke engang anede, at jeg havde, og jeg tror, at jeg gjorde det samme for ham. Jeg er virkelig tilfreds med resultatet. Udgangspunktet har været at gå frygtløst til værks.

En moders kærlighed
Jeg ved ikke, om du vil tage det her som en kompliment eller det modsatte, men det er, som om der er et tvist af Celine Dion i din stemme på The Flood (første single, red.)?
- Aaoorrgh (man nærmest leviterer i sædet, red.). Well, okay, God, maybe, sure, hvorfor ikke (griner højt, red.). Ved du hvad, min mor ville elske (kraftig betoning, red.) dig for den sammenligning, hun ville være rigtig glad.

Der er i det hele taget meget kærlighed og stærke passioner i Meluas gener. Hun beskriver sig selv som en frygtløs adrenalin-junkie, og når hun ikke står bag mikrofonen, er der en god chance for at finde hende hængende i en faldskærm eller paraglide under åben himmel.

- Jeg elsker følelsen af at være i live, jeg elsker at leve på kanten. Når du føler dig tæt på døden, lærer du at værdsætte livet på en helt anden måde. Men når det er sagt, er det jo ret sikkert at hoppe i faldskærm. Men jeg elsker mine "højder", jeg elsker at blive "høj" og den måde, det får kemikalierne til at ændre sig i din krop på.

Og det gælder for Melua i såvel bogstavelig som overført betydning. På The House kan man for eksempel høre sangen No Fear Of Heights, hvor en fuldstændig betingelsesløs – og, fortæller Melua, selvoplevet – kærlighed bliver blotlagt. Sangen fortsætter med strofen "No fear of the deep blue sea".

På bunden af Nordsøen
Igen passer metaforen i praksis. Katie Melua – der også er en passioneret dykker - skrev sig for et par år siden ind i Guinness Book Of Records for at have spillet den dybest beliggende koncert nogensinde. Nærmere bestemt 303 meter under havoverfladen på Statoils boreplatform Troll i Nordsøen uden for Bergen, i anledningen af Trolls 10 års jubilæum. En ildsjæl på arbejdspladsen fik sat det hele i sving, og Melua slog til med det samme. Det hele er filmet og på dvd'en Concert Under The Sea (med undertitlen An amazing story of human achievement) ser man Melua & Co. iført orange "rumdragter" under diverse sikkerhedsøvelser, hvor de blandt andet skal kæmpe sig ud af en lukket beholder under vand.

- Det var en fantastisk oplevelse. Vi skulle gennemgå en hel del træning for at gennemføre projektet, og så tog det 10 minutter at tage elevatoren hele vejen ned på bunden af platformen. Det var meget intenst og helt unikt at spille en koncert 300 meter under vand. Der var det vildeste ekko på bunden, og der var så højt op, at man ikke kunne se loftet. En oplevelse, jeg aldrig kommer til at glemme.

En udsøgt skabning
Katie Melua hittede allerede kraftigt på debutalbummet Call Off The Search og bør med singlerne The Closest Thing To Crazy og Nine Million Bicycles have sikret et langtidsholdbart afkast på bankkontoen, men det er jo ikke altid, at det er kunsten alene, der gør arbejdet, når de kommercielle lamper blinker.

Det her er nok det spørgsmål, du mest hader at få stillet...
- Værre end det om Celine Dion (man morer sig, red.)?

Vi lever i en visuel tidsalder, og den omstændighed, at du er en meget smuk kvinde...
- Well, mange tak (smiler roligt, red.).

Hvad tror du, at det har betydet for din succes, helt ærligt?
- Okay, helt ærligt. Først vil jeg sige, at der er mange kvinder, der er meget smukkere end mig, der ikke sælger mange plader eller på andre måder er meget succesfulde. Men i starten havde jeg nærmere travlt med at underspille det lidt. Jeg ville ikke være en ung kvinde, der var kendt for at gå i specielt tøj og så videre. Men i dag er jeg nærmere stolt af at være kvinde. Jeg føler mig så heldig ved at være kommet til denne planet i form af  hunkøn. Kvinder er de mest udsøgte skabninger på jorden, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre krop at være i.

Herfra ingen indvendinger til ovenstående.


Katie Melua spiller i Den Fynske Landsby i Odense 1. juli, i Tinghallen i Viborg 27. november og Falconer Salen i København 28. november

Om Katie Melua
– Født i Georgien, hvor hun boede de første otte år af sit liv. Hun besøger fortsat familie og venner mindst én gang om året. Et land, der, ifølge Melua, er meget passioneret omkring sin musikkultur.

– Flyttede med familien til et andet brændpunkt, nærmere præcist Belfast i Nordirland, hvor hun boede, fra hun var otte til 13 år gammel.

– Blev opdaget af musikeren og pladeselskabsmanden Mike Batt i London og udsendte, kun 19 år gammel, debutalbummet Call Off The Search i 2003.

– Har i lange perioder været Storbritanniens internationalt bedst sælgende, kvindelige artist.

– Hun har optrådt ved en privat ceremoni for Dronning Elisabeth.

– Flere af sangene på The House er skrevet i samarbejde med Guy Chambers, der i en lang periode var Robbie Williams' hofkomponist.

– Hun har altid elsket Bob Dylan, men den første gang, hun så ham live, var det ifølge hende så dårligt, at hun følte, at det var, som om han var hende utro.

– Hun er meget inspireret af den canadiske poet Anne Carson.

– Som 19-årig spillede hun med barndomsidolerne Queen til en koncert til ære for Nelson Mandela i Sydafrika. Hun var selv ganske overvældet og husker det nærmest ikke, fortæller hun, men kan konstatere, at det er ganske vist, når hun ser billedet af hende og Mandela på forældrenes flygel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA