x

Den Gale Pen møder Lasse Lindholm

Den Gale Pen møder Lasse Lindholm

Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI har fået ny propagandaminister. Han hedder Lasse Lindholm og har en fortid som rapper i Hvid Sjokolade. Det fatter Den Gale Pen intet af og er sikker på, der stikker noget under. Den nyudkårne kommunikationschef vil dog ikke bekræfte hårdnakkede rygter om bestikkelse med både guld og kokain.

Hej Lasse. Nu er du vel nærmest musikbranchens svar på Komiske Ali, der taler de onde pladebossers sag. Tillykke med det…
– Hæ hæ. Tusind tak. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig et job, jeg hellere ville have. Der ligger jo en vigtig opgave i at fortælle om det arbejde, som Søren fra Playground, Henrik fra Sony, Jakob fra Copenhagen Records og alle de andre onde pladebosser har viet deres liv til.

Namedropper! De multinationale pladeselskaber har jo sovet i timen, og nu er det så dit job at lade som om, at det er alle andres skyld. Lidt ligesom Lene Espersen, ikk'?
– Generelt bruger jeg meget lidt tid på at beskæftige mig med skyld. Det vil jeg overlade til Indre Mission og mavesure GAFFA-skribenter. Man kan selvfølgelig altid sætte sig ned i vejkanten og græde over, at der er lang vej hjem. Det kommer man bare ikke ud over stepperne af.

Nu giver du andre skylden igen! Du har jo en fortid som rapper i hiphop-gruppen Hvid Sjokolade. Der er ikke meget street over dig nu, hva'?
– Næh, det ville der nok være lidt Komiske Ali over at påstå. Jeg har to børn, en kandidatgrad i kommunikation, og jeg skylder et par millioner i banken for en lejlighed på Christianshavn. Min street credibility gik vist af fløjten for lang tid siden.

I'll say… Hvad lokkede IFPI i øvrigt med, for at du skulle sige ja til jobbet? Gratis cd'er? Jomfrublod? Guld og kokain?
– Er det Den Gale Pen eller Den Gale Pose, der interviewer mig? Personligt køber jeg musik over nettet nu. Jeg bruger ikke cd'er så meget mere…

Præcis, så hvad er det nu lige, unge, nye musikere skal bruge de sure, gamle pladeselskaber til, når de kan lave det hele selv på pc'en?
– Idéen om, at den digitale æra har gjort musikselskaberne overflødige bunder mest i uvidenhed om, hvad det er, et musikselskab laver. Den store forskel på før og nu er, at alle kan gøre deres musik tilgængelig for andre på nettet. Og det er jo fantastisk. Men det erstatter på ingen måde musikselskabernes arbejde med at investere viden og penge i dygtige musikeres udvikling. Og i sidste ende er det jo dét, som er med til at sikre, at nye musikere også i fremtiden får mulighed for at veksle deres talent til en anstændig karriere.

Er det ikke lidt håbløst at skulle forsvare en branche, der mest består af blæste promotionpiger, der bare gerne vil "arbejde med musik"?
– Du lyder lidt, som om du bærer nag over, at du engang fik afslag, da du ringede til en "blæst" promotionpige og forlangte et interview med Bob Dylan. De mennesker, jeg kender på musikselskaberne, brænder for det, de laver, og de er gode til det. Men jeg vil meget gerne tage dig i hånden og følge dig rundt til selskaberne en dag.

Ellers tak, perverse stodder! IFPI hader, når folk downloader ulovligt. Skulle I så ikke få fingeren ud og lave et godt alternativ, så vi er fri for jeres evindelige piveri?
– Du har helt ret. Den bedste medicin mod ulovlig fildeling og den slags tarvelige sysler er selvfølgelig at sørge for, at musikelskere har nogle gode lovlige muligheder for at skaffe musik på en tidssvarende måde. Så selvfølgelig skal vi lægge os i selen for at fjerne stopklodserne for den digitale udvikling.

Jeg tror stadig, der ligger noget bag. Kom nu med det! En plads i Singleliv på kanal 4? Taxaboner? Gratis indgang på Crazy Daisy?
– Det skulle jeg have tænkt på for et par måneder siden. Men tak for at gi' mig skyts til næste lønforhandling.





Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA