x

For A Minor Reflection – navnet på Sigur Rós’ unge darlings

For A Minor Reflection – navnet på Sigur Rós’ unge darlings

Han er ung af mentalitet. Med et skær af rock'n roll i sine svar. Det synes logisk, når han sammen med tre 21-årige drenge finder sammen i et band, og det understreges af formuleringer som:

- Det handler bare om at have det sjovt, og det prøver vi på, så meget vi kan. Vi kan godt lide at blive fulde og snakke om damer, som frontmand Kjartan Holm formulerer det. Og flere gange under interviewet gentager det.

Allerede her kan det synes særligt, at gruppen så har valgt at kaste sig over postrockgenren. En genre, der typisk er uden en forsangerprofil og præget af velovervejede, til tider tungsindige, nørdede anstrengelser udi at perfektionere støj og harmonier til et smukt sammensurium. Typisk med bandets medlemmer i baggrunden for en lydflade, der gerne skal repræsentere hele udtrykket. Altså musik over individ.

Kjartan Holm er frontmand i det islandske postrock-band For A Minor Reflection, som blandt andet i tro stil med genren ikke har nogen sanger. Vi sidder på en stentrappe i solen på gaden Templarasund, tæt ved søen Tjørnin i det centrale Reykjavik. Solen skinner og får alt til at tage sig ud fra sin bedste side suppleret af hen ved 18 graders sommervarme. Vi kommer blandt andet ind på, hvordan der umiddelbart kan synes at eksistere en vis distance mellem denne seriøse postrock og en ungdomsverden med fokus på damer, byture og flere damer, som bandet tydeligvis højt værdsætter at leve i.

Tag måden de fandt sammen på.

Strippokerfesten
Det forgik til en strippokerfest, som Kjartan Holm sammenfatter med ordene: Fuldskab, nøgenhed, liderlighed og masser af pizza.

- Vores bassist (Elvar Jón Guðmundsson), Joey (den tidligere trommeslager Jóhannes Ólafsson) og jeg var ude og feste og endte hos mig, hvor vi spillede strippoker, splitternøgne. Jeg tror der var seks piger i alt, der også var nøgne. Det var der, jeg sagde til Goofi (kommende guitarist og pianist, Guðfinnur Sveinsson), som også var med: Hey… Du burde joine vores bluesband. Dengang spillede vi blues sammen. Han svarede: Hey yeah, jeg spiller ganske vist keyboard, men helt sikkert, fortæller Kjartan Holm bramfrit og fortsætter:

- Det gik op for os at vi faktisk manglede en på keyboard, så vi fire begyndte at spille sammen og derfra formede vi det band, vi har i dag.

Herfra blev ét valg afgørende. Efter også at have fungeret som Pink Floyd-cover-band og som bluerockband var det postrockgenren, der drejede spotlyset deres vej. Måske særligt fordi det fik en af Islands musikalske mastodonter til at få øje på dem. Det hele er glimrende indkapslet i en af Kjartan Holms bibemærkninger:

- Vi er bare nogle drenge, der blev heldige med Sigur Ros og forhåbentlig bliver vi heldige igen i fremtiden.

Det vender vi tilbage til.

Kurs mod kaos
Netop som jeg tror, at forklaringen til valget af postrock var indlysende og holdt oppe af at "jeg har altid været fan af intimmusik. Uanset om det var postrock, sigøjnermusik, metal eller pop," som Kjartan formulerer det. Netop som jeg tror, at det er forklaringen kommer den egentlige baggrund på banen:

- Hvor underligt det end lyder, så handlede det mere om, at vi bare ikke havde udstyret. Vi havde ikke mikrofoner og lydsystemet til at kunne synge. Det er faktisk sandt. Det var først, da vi fik et lydsystem, at vi begyndte at bruge et klaver. Tidligere på det første album var der eksempelvis heller ikke noget klaver. Vi kunne sikkert have skaffet udstyret tidligere, måske er vi bare dovne, jeg ved det ikke.

Drejer man blikket kan man se stedet, hvor deres foreløbige og flere steder roste anstrengelser får lov at folde sig ud. 30 meter derfra og helt ned til søen ligger det tidligere teater Iðno, som i dag er spillested, hvor bandet nogle timer senere giver releasekoncert i anledningen af deres nye album "Höldum í átt að óreiðu" - eller på engelsk: "Head Towards Chaos". Et udspil, der så afgjort trækker på arven fra primært Explosions In The Sky, men også fra navne som Mogwai og ikke mindst førnævnte Sigur Rós.

Sigur Rós blev så begejstret for For A Minor Reflections debut-ep fra 2007, "Reistu þig við, sólin er komin á loft..." ("Rise and shine, the sun is up") at de kaldte dem "et band med potentialet til at overgå Mogwai". Senere inviterede dem med på deres Europa-turné i efteråret 2008.

Ep'en drengene tog med sig - og som havde begejstret Sigur Rós - blev i efteråret 2007 indspillet over en weekend i et studie i en garage i Kópavogur. En lille by uden for Reykjavik. Og der var en god grund til, at det skulle gå så stærkt.

- Vi ville have noget at præsentere på Iceland Airwaves festivalen i 2007. For at sælge cd'er og til vores store overraskelse udsolgte den straks, siger Kjartan Holm og uddyber:

- Alle sange er one take, der er ingen overdubs, editing eller lignende. Den blev mikset, men jeg tror ikke engang den blev mastereret, inden vi udgav den.

Koncert i kjoler
Dengang var der kun tale om nogle hundrede eksemplarer, men det tal blev sidenhen opjusteret til 5.000 eksemplarer, når man oveni det islandske salg lægger albumsalg i forbindelse med warmup-gigs for Sigur Rós. Oplevelsen med det bredt anerkendte navn Sigur Rós står suverænt som den største oplevelse og som lidt af en milepæl for gruppen.

- Det var fantastisk. A gå fra at spille for 2-300 mennesker til 10.000 mennesker hver aften. Vi lærte meget ved at se produktionen bag showet og hvordan vi som warm up band er nødt til altid at være on time for at give plads til hovednavnet.

Hvad husker I tydeligst fra touren. Er der et minde, der skiller sig ud?

- Det må være, da vi spillede i Bristol i England og besluttede at overraske dem ved at møde op, hvor vi ikke havde andet på end kjoler. Min var orange og sort. Rigtig cool og ret kort. Goofi (kælenavn for Guðfinnur Sveinsson, der spiller guitar og piano) havde en flerfarvet på og Joeys var rød.

Så et postrockband i kjoler?

- Ja, og vi havde de her dumme uldhatte på. Du kan se billeder af det, det var cool. Publikum elskede det.

Den alternative stil til trods - eller måske netop derfor - er For A Minor Reflection begyndt at få opmærksomhed. Foreløbig mest i Island.

Større end Mogwai en dag?
Sigur Ros har sagt, at I har muligheden for at overgå Mogwai. Er det jeres mål?

- Ja, siger Kjartan bramfrit.

- Eller naaah, jeg er jo en stor fan af Mogwai, men hvis vi kunne være ligeså succesfulde eller måske endda mere, da ville det jo være perfekt, siger han og pointerer:

- Så ja, det er nok vores hovedmål. Vi er alle blevet færdige med gymnasiet, og arbejder alle, fordi vi prøver at skrabe penge sammen til at tage på turné. Vi behøver ikke at være ligeså kendte som Björk, men hvis jeg kunne leve af at gøre det her så ville jeg være glad. Det er nok vores ultimative hovedmål.

Hvis vi ser på fremtiden. Hvad skal der ske i det næste halve år?
- Vi skal turnere fra slutningen af september. I en måned eller tre uger. Og så spille på Iceland Airwaves til oktober. Derefter skal vi på en lille tour i Island med Ólafur Arnalds. Derefter forhåbentlig USA og så Europa, men det er alt sammen på tegnebrættet, så nu må vi se.

Hvordan er rock'n roll-livet ellers på turné?
- Vi er temmelig vilde, vil jeg sige. Det lyder måske lidt egocentrisk, det ved jeg ikke. Men som jeg har sagt: Vi er de her fire unge gutter, som ikke ved noget som helst om noget og godt kan lide at blive fulde. Nogle gange sker der noget. Jeg vil ikke gå i detaljer, men der er nogle ting, vi ikke skulle have gjort.

Uanset om nogen mener at der eksisterer en distance mellem festligheder på den ene side og en seriøs postrockgenre på den anden side har bandet indtil videre haft Sigur Rós' ord og opbakning at læne sig op ad. Det har så afgjort gjort en forskel. Nu bliver det afgørende, om de også kan stå alene. Uden så mange ord, men bakket op af deres debutalbum.

 

De har turneret rundt med Sigur Rós på hans efterårsturné i 2008. Fordi forsanger Jónsi og resten af gruppen var og stadig er betagede af kvartetten. Navnet er For A Minor Reflection og de har netop udgivet deres fuldlængde-debut Head Towards Chaos i Island. Et album på ti skæringer båret frem af repetitive og klimaksopbyggende postrock-strukturer, der sender tankerne i retning af Explosions In The Sky og Sigur Rós.

Siden Sugarcubes i slutfirserne flyttede rundt på selvforståelsen af rytmisk musik i Island – særlig båret af den siden verdensberømte Bjørk - har særligt navne som netop hende samt Sigur Rós, Múm, Mugison, Gus Gus, Hjaltalín, Reykjavik! og senest FM Belfast hjulpet til at forme den islandske musikkultur. Taler vi postrock-regi har Sigur Rós været bannerfører, men spørgsmålet er, om der nu er kommet en lillebror, der kan give et stolt bidrag til den – internationalt set - forholdsvis niche-afgrænsede genre.

Releasekoncerten med For A Minor Reflection på spillestedet Iðno bød på i alt 12 numre. De lagde for med de samme tre numre, som indleder debutalbummet, "Kastljos", "Fjara" og "Flod". Derudover fik vi den glimrende langsomt opbyggende "Sjaumst I Virginiu" og den noget hårdere eksplosive "Atta". Til lejligheden havde de opsat en videoinstallation med stemningsbilleder som baggrundstapet samt inviteret en stribe ekstra musikere – heriblandt et par ekstra cellister på scenen. En alt i alt udmærket og repræsentativ fremførsel af deres materiale.

Det afgørende for bandet bliver nu om de fra deres tour i september kan begynde at slå deres navn fast som et nyt kapitel i islandsk musikkultur. Nogle timer inden koncerten mødtes GAFFA med frontmand Kjartan Holm til en snak om mulighederne for at skabe sig et navn, om at leve som drengerøve og om hvordan det har været at turnere med Sigur Rós. Du kan læse interviewet her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA