x

GAFFA dækkede Øya Festivalen

GAFFA dækkede Øya Festivalen

Det er i år tiende gang den norske Øya Festival blev afviklet i Oslo, og tolv år siden den blev startet op som en måde at promovere ny norsk musik. Det er fortsat en af festivalens fineste opgaver, hvilket reflekteres både i programmet og i det store antal udenlandske journalister og branchefolk, der hvert år inviteres til at deltage i festivalens fire dage.

Som optakt til festivalen arrangeres der dagen inden den officielle åbning en hel dag med norsk musik på klubber rundt om i byen. Her spillede 90 navne på omkring 30 scener, hvor enkelte af dem senere også spillede på festivalens mindre scener eller tog del i Øyanatt, hvilket er koncerter på byens spillesteder efter lukningen af festivalpladsen.

Våd begyndelse på festivalen
Da det så blev tid for selve festivalen til at komme i sving, blev de første timer noget besværliggjort af et voldsomt regnvejr, der satte sit præg på festivalområdet helt frem til afslutningen lørdag nat. Vejret betød aflysninger af shows på skateparken og gjorde, at der ikke var mange på plads, da festivalens første internationale navn gik på den store scene.

Derfor spillede The Gaslight Anthem for en mere end halvtom plads, men heldigvis fik de spillet solen frem, og da det holdt tørt resten af dagen steg stemningen markant på pladsen. Her kunne man efterfølgende blandet andet opleve Air give en halvkedelig koncert samt se Iggy Pop bevise, at 63 er ingen alder, inden M.I.A. med bulder og brag afsluttede dagen på Enga-scenen.

Det er ikke muligt at campere på Øya, så pladsen åbner klokken 12 og lukker klokken 23, hvorefter folk opfordres til at gå ud i byen og opleve natkoncerter på de mange spillesteder. Da folk bor hjemme eller på hotel, oplever man heller ikke mange folk, der er klædt ud eller har "festivaltøj" på, som man ofte ser det på de danske festivaler. Folk opfører sig faktisk særdeles normalt, og det er decideret svært at finde fulde eller på anden måde påvirkede mennesker på festivalen.

Det kan dog også skyldes det absurde prisniveau, der køres med. En fadøl med 40 centiliter koster 65 kroner, mens en burger koster 75 kroner, drinks koster som minimum 100 kroner, og er man virkelig ved muffen, kan man jo kaste 120 kroner efter en pizza. Det er hård kost, men man kan dog glæde sig over, at det er en hel del billigere både at spise og drikke inde i Oslo, hvor der er et stort udvalg af restauranter, caféer, barer og spillesteder.

Succes for det danske islæt
Torsdag var på alle måder en fin dag på Øya. Vejret var fantastisk, en lang række af programmets bedste navne spillede på scenerne, og så var det dagen, hvor festivalens eneste danske islæt dukkede op. Det var Vinnie Who, der både var på programmet om eftermiddagen på Skatescenen samt om aftenen på klubben Revolver.

Der var ikke ligefrem fyldt på den meget undergrundsagtige scene, der var sat op for enden af en skateboard-rampe, men bandet gik ufortrødent til opgaven, hvilket skulle vise sig at være en succes. De omkring 50 mennesker, der tog opstilling foran scenen, var nemlig alle særdeles begejstrede for bandet, der i omkring en halv time omdannede den overmalede skaterbygning til et regulært diskotek. Frontmand Niels Bagge Hansen var i fin form, og det særdeles aktive bands brug af percussion var med til at skabe en fest, der endda fik et af bandmedlemmerne til undervejs at forlade scenen for at danse med folkene på gulvet.

Efter at have kippet med Dannebrog kunne man opleve de overvurderede Broken Bells eller, som rigtig mange gjorde, høre Miike Snow på Vika-scenen. Her skulle man dog holde sig relativt tæt på scenen for at få en fornuftig oplevelse. Lyden slog nemlig tilbage på grund af nogle store kontorbygninger tæt ved festivalområdet, hvilket gjorde at de bagerste rækker fik musikken tilbage i nakken med forsinkelse. Dette var et generelt problem på en scene, hvor der desuden ofte var tekniske problemer.

Til trods for det gode vejr var folk alligevel iført gummistøvler, hvilket var en klog beslutning, den mudrede plads taget i betragtning. Her blev det observeret, at vi i Ilse Jacobsen - Hornbæk har en ret stort eksportsucces, da det tydeligvis er det smarteste fodtøj, man kan eje i Norge. Det var samtidig særdeles påfaldende, hvor mange af festivalgæsterne, der var iført Ray-Ban-briller eller solbriller.

Dagens store trækplaster var LCD Soundsystem, og da der var et vist overlap mellem dem og Yeasayer, kom der pludselig et stort rykind til koncerten med Yeasayer, da James Murphy var færdig med at underholde. Her kunne man høre bandet fortælle, at de ganske imponerende har spillet syv gange i Oslo, men forunderligt nok kun tre gange i Los Angeles.

Bandet oplevede et teknisk uheld midt i sangen "Rome", der efterlod dem uden strøm. Det betød en kortvarig pause, men energien kom dog hurtigt op igen, da de efterfølgende satte gang i "2080". Der manglede da heller ikke energi, da Pavement en time senere gik på Enga-scenen.

"We're Pavement from the 90's", sagde frontmand Steven Malkmus, og efterfølgende fulgte den højeste og mest rodede koncert af de fire Pavement-koncerter, undertegnede har overværet i år. Det var dog alligevel en fornøjelse endnu engang at høre dem leverede klassikere som "Rattled By The Rush", "Spit On A Stranger" samt hits som "Stereo", "Shady Lane" og afslutningsnummeret "Cut Your Hair".

Wayne Coyne kan gå på vandet
Vejrudsigten for fredag lød på "Lett Regn", men det må betyde noget andet i Norge end i Danmark, for det regnede nonstop i omkring ti timer, og omkring klokken 14 satte et voldsomt skybrud ind, der varede omkring en halv time og nærmest oversvømmede byen. Derfor holdt mange sig indendøre, mens Girls gik på den store scene. Men ganske som det gik to dage inden, dukkede solen op undervejs, og denne gang holdt den ved, så der ikke faldt en dråbe regn resten af festivalen.

Bandet kom helskindede igennem koncerten, der havde overraskende mange stille momenter, men dog blev ret rocket mod slutningen. De gjorde derefter plads for Susanne Sundfør, der trak rigtig mange af de lokale og leverede et ret farvestrålende show.

Hun blev dog distanceret med længder af The Flaming Lips, der, som de har gjort det de senere år, stillede op med orange baggear, dansere på scenen, konfetti, røg, rumvæsener og Wayne Coynes obligatoriske tur henover publikum inden i en stor plastikbold. Dette er normalt en sand fornøjelse af være vidne til, men det var som om det kammede helt urimeligt over i Oslo.

Der gik simpelthen for meget tid med pjank og alt for lidt tid med at spille sange, og når det betyder, at der ikke kommer et eneste nummer fra "The Soft Bulletin", så nærmer det sig faktisk lidt af en skandale. Så det var en skuffende omgang, og man kan håbe, at når bandet skal ud og turnere med det næste album i stedet vil fokusere lidt mere på musikken og skrue ned for cirkusset. På plussiden var det dog ganske cool, da Wayne Coyne tog sin plasticboble med ud på festivalpladsen for, helt bogstaveligt, at gå på vandet.

Der var ikke meget cirkus over La Roux, men gruppen kunne alligevel sagtens trække en stor folkemængde, der dansede og sang med på hits som "Bulletproof" og "In For The Kill". Det blev også til en coverversion af Stones-sangen "Under My Thumb", inden bandet lidt overraskende gik af efter kun 35 minutter.

På samme scene kunne man slutte aftenen af sammen med The Specials, der spillede en forrygende koncert, der dog særdeles overraskende ikke indeholdt hittet "Ghost Town". Vi fik dog "Too Much Too Young" samt en coverversion af Clash-nummeret "White Riot" og masser af andre sange, der satte gang i en rigtig god fest.

Udsolgt i maj
Det gode vejr fortsatte lørdag, hvor det norske navn Pow Pow blandede New Wave-inspiration med Jean Michel Jarre-lyde og en guitar, der lød som om den var leveret af Hank Marvin. Det var en sær omgang instrumental space disco, der dog bestemt ikke var uden charme. Ellers var programmet på festivalens sidste dag lidt tyndt, men var man til stede var det obligatorisk at opleve Paul Weller, der bød på solomateriale blandet med The Jam-klassikere og et enkelt The Style Council-nummer. Herefter kunne de norske favoritter Motorpsycho spille deres album "Timothy's Monster" i sin helhed, inden The xx lukkede og slukkede.

Årets Øya Festival strakte sig fra 11.-14. august, hvor der var omkring 16.000 gæster på plads hver dag til de mange koncerter. Der blev udsolgt af partout-billetter allerede i maj, så overvejer man en tur til den norske festival i 2011, skal man nok være lidt opmærksom, når billetsalget starter til næste år.

GAFFA anmeldte en lang række af festivalens koncerter, og den samlede dækning af årets festival kan findes under vores Øya Festival 2010-tema.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA