x

Kansas City Live: Skæve kunstnere og hård rock på festivalens sidste dag

Kansas City Live: Skæve kunstnere og hård rock på festivalens sidste dag

Sent fredag aften havde I Got You On Tape afsluttet Kansas City Live efter et eksperimenterende og nyskabende musikalsk eventyr. Lørdag eftermiddag åbnede Kansas City så for festivalens anden dag. Her bragede musikken gennem højtalerne fra lørdag eftermiddag, og modsat dagen før, der var præget af pop og indie, bød festivalens sidste dag på hårdere genrer. Men der var imidlertid også blevet plads til andet på de to scener.

Original garagerocker
Det var dagens første kunstner et glimrende eksempel på. Og Johan Solo var med sin færøske baggrund det tætteste man kom på en international kunstner.

Som det var tilfældet fredag, skulle man hverken stå i kø ved toiletterne eller ved ølboderne, da musikken dundrede i udkanten af Odense, for publikum viste sig først, da solen var på vej ned. Johan Solo forsøgte, i håbet om at skabe en mere intens stemning, at opfordre publikum til at stimle sig sammen helt oppe foran scene 1, og herfra var de vidne til en solid omgang guitarrock. Det vil måske være at tage munden for fuld at sammenligne Johan Solos fraseringer med Tim Christensens, men det vil heller ikke være helt forkert.  

På scene 2 var publikum efterfølgende vidne til dagens ubestridt mest originale kunstner. Her sad Long Boy Larsen klar med en imponerende facon, der efterlod ham som den kunstner, der skilte sig mest ud under dette års festival. Jacob Larsen var med sin stortromme, sin guitar og sin karakteristiske hæse stemme en musikalsk enmandshær. Og han styrede scenen, hamrede løs på stortrommen og fængslede publikum på overbevisende manér. Humoristiske tekster om helt basale hverdagsoplevelser med en blanding af blues og garagerock fik ham til at fremstå som festivalens ubestridte original.

Interessante, unge shoegazere

Derefter var turen kommet til københavnske Vomit Supreme, der mønstrede dagens eneste omgang indierock med energiske guitarriffs og utraditionelle, firstemmige vokaler. De blev efterfulgt af hardcore-bandet The New Low, der med hårdtpumpende new metal sørgede for et kompromisløs støjinferno på scene 2.

Tilbage på scene 1 stod festivalens yngste gruppe klar. Og Dorias Baracca efterlod et pompøst indtryk med deres suveræne lyd og indlevende melodier. Talentet var der, og man kunne ikke andet end at give konferencieren ret, da han proklamerede, at det næppe var det sidste, man havde set eller hørt til det unge band, der demonstrerede, at de beherskede shoegaze-genren på bestikkende vis. Dorias Baracca var helt klart en af festivalens positive overraskelser.     

Hardcorepunkband på pension

Kansas City Live havde hovedsageligt gjort plads på scenen til nye, upcoming bands, og derfor virkede det en smule besynderligt, at det lokale band Under Al Kritik havde sneget sig med. De havde nemlig inden festivalen annonceret, at de ville spille deres absolut sidste koncert denne lørdag. Mange trofaste fans var derfor mødt op for en sidste gang at headbange til det tempofyldte, vrede og larmende punk, inden det otte år gamle band gik på frivillig førtidspension.

Som festivalens sidste band og dagens største navn bragede Kellermensch (billedet) efterfølgende igennem på scene 1. Og bandet, der både har optrådt på Roskilde og Spot, sørgede i høj grad for noget af det, festivalen gerne vil brande sig på: Progressiv musik. Og publikum var begejstret for den mørke melankoli, der sammensmeltede flere forskellige genrer hos Kellermensch, og de satte et mondænt punktum for Kansas City Live 2010.

Modigt musikvalg kostede publikum
Hos arrangørerne er man overordnet tilfreds med udviklingen af den nu fire år gamle gratisfestival.
"Vi ville have Kansas City Live til at afspejle det, som Kansas City står for, nemlig mange forskellige genrer, og det synes jeg, vi lykkedes godt med, men der er selvfølgelig altid punkter, hvor vi kan forbedre os," fortæller souschef og booker Nana Lacor.

Hun er en anelse overrasket over, at mindre end 1500 gæstede festivalen i år.
"Jeg har svært ved at forstå, at der ikke kommer flere mennesker, når det endda er gratis. Men vi vil ikke ændre stil til næste år, men igen være modige og vælge relativt ukendte kunstnere. Og så må vi leve med, at der ikke kommer så mange folk, som vi ellers gerne vil have," lyder det fra hende.

Læs reportage fra festivalens første dag


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA